Annonce: Hjælp dine børn til sunde tænder hele livet
Stressede morgener og modvillige børn gør, at vi for ofte ikke får prioriteret børstning af børnebisser. Det bør vi. Ifølge ledende tandlæger kan gode tandbørstevaner give dit barn sund mundhygiejne hele livet.
I en ny undersøgelse foretaget for Jordan erkender hver femte forælder, at de ikke altid liiiige får sørget for det med at børste børnenes bisser. Især er stressede morgener ofte skyld i, at tandbørstningen af de små bisser bliver gjort lidt for overfladisk.
Og de fleste af os har nok prøvet det. Vi er sent på den, og junior vrider og kæmper med sin lille krop for at undslippe tandbørsten, som var det ildelugtende ost. Her er det nemt at springe over, hvor gærdet er lavest, men så gør vi vores børn en kæmpe bjørnetjeneste, mener Søren Sehested, der arbejder som tandlæge hos Tandlægerne På Østerbro .
“Kan vi lære vores børn i en meget, meget tidlig alder, at de skal passe på deres tænder, så kan vi som forældre spare dem for både huller og tandlægeregninger resten af livet”.
En generel anbefaling er, at forældre allerede starter tandbørstningen, inden junior har fået sin første tand. Skabes der gode og sunde tandbørstningsritualer helt fra start, kan det betyde en sund mundhygiejne for dit barn resten af livet.
Men hvordan? Hvordan får vi vores børn til at ville børste tænder og gøre det ordentligt, så de sikrer sig sunde tænder hele livet?
6-9 år: Tandbørste, tandtråd og skrøbelig 6-års-tand
6-års-tanden er en blivende kindtand. Det er i gennemsnit den mest udsatte tand, vi har.
“Hvis du er heldig, så har du den resten af livet,” fortæller Søren Sehested. “Når den kommer op af slimhinden, så er den lidt lavere end resten af tandsættet. Det vil sige, at der kommer bakterier på tanden, der ikke bliver slidt væk, fordi den ikke er så meget i berøring med mad og væsker. Særligt i denne periode er det super vigtigt, at forældrene er opmærksomme på denne her tand,” understreger Søren Sehested.
“Man skal meget gerne børste 6-års-tanden med det, der hedder en solobørste, så man er helt sikker på at holde den ren. Det er også nødvendigt, at man begynder at bruge tandtråd i denne her alder. Men også gerne før”.
“Børn må gerne selv (børste tænder i 6-års-alderen,red.), men man skal bare huske, at det skal være en voksen, som sørger for at børste færdig. Man siger jo, at et barn først kan børste tænder, når de kan skrive deres eget navn med skråskrift,” forklarer Søren Sehested.
Annonse
En udmelding der måske får nogle af os ‘voksne’ til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi selv er myndige som tandbørsteansvarlige…
Men det er altså vigtigt, at vi hjælper til med tandbørstningen af de små bisser, også selvom du ikke er god til skråskrift. Især om natten, hvor Karius og Baktus ofte er på spil. Derimod kan I i større og større skala lade børnene børste selv om morgenen.
Hos Søren Sehested er der patienter, der først har haft en tandbørste i munden, da de blev konfirmeret. Hvis de ikke allerede mangler en masse tænder, så er deres tandstatus langt dårligere end de patienter, der er vokset op med en tandbørste i munden. Derfor mener Søren Sehested heller ikke, at man som forældre kan tillade sig at springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til deres børns tænder. Ikke blot for børnenes skyld i dag, men også for deres pengepung og mundhygiejne i fremtiden.
“For mange børn kan det at få boret et hul virke som en meget traumatisk oplevelse. Så som forældre skal man tænke på tandbørstning som en enormt stor gave, man giver sit barn. At I sørger for, at jeres barn har god mundhygiejne, er måske en af de største gaver, man som forældre faktisk kan give dem – både økonomisk og sundhedsmæssigt”.
Gør tandbørstning til en leg
Det kan være lidt af en udfordring at få børstet bisserne på de små. Især på de stressede morgener. Men kan I som forældre gøre tandbørstning til rutine, som barnet glæder sig til, så er I allerede langt. En “tandbørstesang” eller “tandbørsteleg” kunne være en ide. Vigtigst er det, at barnet lærer at forbinde tandbørsterutinen med noget, der er sjovt og trygt.
gallery8billeder
Tandbørstedekoration på badeværelset
I tandbørsteserien fra Jordan findes der et stort udvalg af farverige og sjove tandbørster. Blandt andet tandbørsten med sugekop, der kan hænges på spejlet i badeværelset som barnets egen tandbørste-dekoration.
gallery8billeder
Undgå listende Kariusser og Baktusser i nattens mulm og mørke
Børns motorik er først færdigudviklet, når de er tolv, og det er derfor vigtigt, at I som forældre fortsat sørger for at hjælpe til med at få bisserne rene, selvom børnene efterhånden er blevet til små mennesker. Især om aftenen. Tænderne er nemlig mere udsatte overfor bakterier om natten. Lad dem derfor selv børste tænder om morgenen men sørg for, at I hjælper med at få børstet bisserne helt rene om aftenen. Så kommer hverken Karius eller Baktus snigende i nattens mulm og mørke.
gallery8billeder
Step by Step til de lidt større børn
I alderen mellem 3 og 5 år er fokus på, at børnene skal være tålmodige, når der børstes tænder. Tandlæger anbefaler, at vi som minimum børster tænder to minutter ad gangen. I Jordans Step by Step tandbørsteserie finder I tandbørster med gadgets som eksempelvis to-minutters timeglasset, der er med til at motivere tandbørste-tålmodigheden. Tandbørsterne har bløde og runde børstehoveder, der er skabt til at rengøre mælketænder.
gallery8billeder
Step by Step til de lidt større børn
6-års-tanden er skrøbelig. Den sidder gemt og kan uforstyrret samle madrester, bakterier og plak. I denne alder er det derfor meget vigtigt, at I som forældre sørger for at hjælpe jeres barn med at børste tænderne grundigt. I Jordans Step by Step tandbørsteserie får I en tandbørste, der har en integreret solobørste, som sørger for god tilgængelighed til alle tandflader og hjørner. Med børsten følger smarte charms, som barnet kan sætte fast på tandbørsten.
gallery8billeder
Step by Step til de helt små børn
Allerede inden juniors første tand titter frem, bør tandbørsten være en del af dit barns hverdag. Jordan har med deres Step by Step tandbørsteserie udviklet en tandbørste til de helt små. Tandbørsten med bidering giver barnet tryghed i forhold til tandbørster og tandbørstning. Dens greb er formet som en bidering, hvilket gør den let at holde om med babyhænder, mens det lille og bløde børstehovede passer godt til de allermindste
gallery8billeder
Lad barnet vælge selv
En god ide er at give barnet en følelse af, at tandbørstning ikke er et påbud, men et valg barnet har taget selv. Tag dem med ud, når I skal købe tandbørste, og lad dem børste selv, når de er store nok. Dog skal I som forældre søger for, at børstejobbet bliver gjort ordentligt.
gallery8billeder
Jordans Step by Step guide til sunde og sjove tandbørstevaner
Læs guiden her til de gode ritualer og tandbørstevaner for dit barn