Se designernes fineste julepynt
Pynten på designer Trine Skollers juletræ skal helst være lidt skæv og krøllet og bringe minder frem. Hun kunne aldrig drømme om at købe 25 ens kugler.
– Pynten på mit juletræ skal helst være lidt krøllet og have personlighed og historie. Om jeg har styr på årets juletema, er ikke noget der holder mig vågen om natten. Min samling af julepynt er i konstant udvikling – børnene laver pynt til træet, og jeg finder tilfældigt noget med sjæl og patina hos marskandisere og antikbutikker.
Jeg kan rigtig godt lide pynt med et unikt udtryk, som f.eks. Leif Sigersens pynt fra Holly Golightly. Jeg kunne ikke drømme om at gå ud og købe 25 ens farveafstemte kugler. Jeg går efter fin, skæv og sjov pynt, og jeg vil langt hellere hænge et hjemmelavet krøllet hjerte op end et helt nyt. Jeg har to propfyldte julekasser, derfor er det sjældent, jeg køber nyt. Det er kun, hvis jeg helt tilfældigt falder over noget særligt.
Det er mere historien bag end selve pynten, der får mig i julestemning. Det er hyggeligt at åbne julekassen og pynte op sammen med børnene og tale om den pynt, de har bidraget med gennem årene helt tilbage fra børnehaven.
Venstre:
Den store sølvkugle er købt i Indien for mange år siden. Stjerne i ståltråd er fra et julemarked. Æg med glimmer og decoupage samt hønsenet/naturcollage er lavet af Trines børn. Forsølvet frøkapsel, stjerne med guldglimmer og små piberenser- kobberstjerner er alt af Leif Sigersen. Japansk engel i naturgarn er et arvestykke fra Trines eks-svigermor.
Højre:
De kulørte lakæsker, som Stella Nova leverer sine tørklæder, i bruger Trine som opbevaring til julepynten. Stofbåndene er fundet i Indien, og dem binder Trine på træets grene. De små japanske papirdamer er fra Trines eks-svigermor. Stjernen, julemanden, englen på spyd og den kulørte piberenser-ranke er fra Leif Sigersen. Papmaché-æblet har Trines søn lavet. Kugle og lamettaranken er fra Magasins julestue.Det skal tale til mit hjerte
Designer Rie Elise Larsen har så meget pynt, at der ikke er plads i stuen til det hele. Noget hænger fremme hele året, mens andet kun kommer frem til jul.
– Jeg har altid haft interesse for julepynt. Mit barndomshjem var fyldt med skønne julesager, så da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig, begyndte jeg min egen samling. Den består af arvestykker fra min mands barndomshjem, mine bedsteforældres hjem og min egen nutidige julepynt, som jeg designer til vores kollektion.
Min bedste pynt er det lille svøbelsesbarn, som jeg som barn fik af min far. Når vi gik rundt om træet, elskede jeg at lade øjnene gå på jagt efter, hvilken gren han hang det på. Alt kan finde plads i mit juleunivers. Så længe det taler til mit hjerte, gør det ikke noget, det er lidt kikset eller måske endda meget moderne i stilen. Det skal bare give mig den rette følelse.
Jeg finder som regel min pynt på loppemarkeder og hos marskandisere, f.eks. Wiingaard Boheme Interieur, hvis jeg køber noget. Men det meste, jeg har, er arvet. Min pynt vækker dejlige minder og fortæller gode historier, og så giver det mig inspiration. Noget af min pynt hænger fremme hele året, mens andet kun kommer frem på grenene til jul. Hvert år kommer der nyt til julekassen, når jeg klippe-klistrer sammen med mine døtre, tjek f.eks. Husflid-kbh.dk. Vi har så meget pynt, så nu mangler vi bare en stue med fire meter til loftet, hvis der skal være plads til det hele.
Vestre:
Kugler, Jesus-barn og papirsommerfugl købte Ries mormor af en sigøjner, som lavede den slags primitive, men fine pynt til jul for at tjene lidt penge. Glaskuglerne er fra Ries farmor, mormor, morfar og forældrenes juletræ. Det betyder meget for hende at kunne pynte sit eget juletræ med arvestykkerne og på den måde mindes sin barndoms jul. Rensdyr-ranken med tre rensdyr og bjælder er fra Rie Elise Larsens egen julekollektion, og den kommer i den mønstrede æske.
Højre:
Det blå kræmmerhus med guldstjernerne har Ries far lavet. „Flying stamp" ophænget er fra Rie Elise Larsen, håndlavet pynt med frimærker fra hendes fars gamle frimærkesamling. Stjernen og guldkurven med rød/hvide frynser er købt i Ravnsborggade. Resten af pynten er arvestykker.
Jeg elsker mine istapper i glas
Suzanne Potts er mest til enkel og naturlig pynt og gerne i miniature-størrelse. Hun pynter først op til jul den 23. december og tager det hele ned igen inden nytår.
– Jeg har samlet på pynt, så længe jeg har haft min familie, noget er fra julemarkeder og rejser, andet er hjemmelavet og arvestykker. Min allerbedste pynt er mine istapper i glas, som jeg elsker. De er så naturlige, og så har de fulgt min familie i rigtig mange år og altid hængt på juletræet tæt på stammen, hvor de giver det smukkeste spil og dybde i træet. Enkel og fin håndlavet pynt appellerer mest til mig. Og så er jeg ret vild med pynt i miniature, jeg synes det er fascinerende at kunne lave så bittesmå og fine ting.
Jeg holder meget af at dykke ned i mine julekasser og finde ting frem, som er gået i arv. Men jeg glæder mig også til i år at give den gamle pynt et modspil med mine egne transparente kugler, som jeg vil bruge til at fremhæve enkelte stykker af den særligt fine pynt. Ved at „udstille" pynten som små installationer, kan man gøre det gamle julepynt moderne.
Jeg pynter op til jul i meget kort tid. Min familie har altid haft tradition for først at pynte træet den 23. december, og så er det hurtigt ude igen. Det gør det meget intenst, mens det står på, men det bliver også hurtigt nok for mig, og pynten er væk igen inden nytår.
Venstre:
Det nye i år på Suzannes juletræ er de gennemsigtige dekorationskugler fra Nomess, som hun udstiller gammel pynt i. De fås i tre størrelser.
Højre:
Sølvstjernen øverst er lavet af sølvsmed Hingelberg i Århus. Den er ca. 50 år gammel, og den har været topstjerne på familiens træ helt tilbage fra Suzannes mormor og morfar. Den klare kugle med guldenglen husker Suzanne som det flotteste stykke julepynt fra sin barndom. Den har samme effekt som hendes egne nye kugler og har måske på et ubevidst plan givet hende inspiration til at lave dem.