”Hvis jeg nu dør, så ved jeg, vores børn har den bedste far”

– Da kemoen løber ind i årerne på Winnie, begynder jeg at græde. Hun bliver pludselig meget skrøbelig. Hun sidder med en ishætte på hovedet for at beholde håret, og du ser det røde stads fise ind i årerne. Det er det rene gift. Så siger hun til mig: Du er ligesom Tom fra Desperate Housewives. Du er alt for blød til det her.

Grinet er hjerteligt, da 36-årige Kevin Svendsen forklarer, hvordan hans kæreste reagerer, da han får en stærk reaktion på hendes første kemobehandling. Det er ikke mere end to måneder siden, at de fik beskeden om, at hun har aggressiv lymfe- og brystkræft. Men selvom smilet er stort, så bliver der smagt ekstra på ordene, før de forlader læberne. Det er stadig svært at tale om.

– Jeg var virkelig ked af det de første fjorten dage. Især om aftenen, når jeg sad og fik tænkt lidt over tingene. Pludselig kunne jeg sidde der og småtude i sofaen. Så kiggede min søn op på mig, og så måtte man tørre tårerne hurtigt væk. Når så børnene var puttet, så kom følelserne pludselig over én igen.

Winnie er ikke kun Kevins kæreste, men også mor til hans to små sønner. Det er, da hun ammer den mindste på fire måneder, at hun mærker knuden i brystet. Hver eneste dag vokser den sig betydeligt større, men det er alligevel et chok for familien, da det viser sig at være brystkræft. Pludselig strammes båndene om livet.

– Jeg føler mig tættere på hende, end jeg gjorde før. Det er som om, at der er kommet et særligt bånd, lige fra de sagde 'cancer'. Nu skal vi stå sammen. Jeg siger 'vi', for det er jo hele familien, der skal have hende igennem og overleve det her.

Når Kevin taler om kærligheden og fremtiden, så ændrer hans stemme sig fra tøvende til målrettet. De skyldes også, at de har fået gode nyheder. Winnies kræftknude er blevet betydeligt mindre efter blot to omgange med kemo. Hvis de ikke havde fået den besked, tror Kevin heller ikke, at han kunne være så åben.

– Indtil vi fik at vide, at det ikke havde spredt sig, der tænkte jeg meget: "Hvad nu, hvis hun dør?" Så ville jeg slet ikke vide, hvad jeg skulle gøre. En dag sagde hun til mig: "Hvis jeg nu dør, så ved jeg, vores børn har den bedste far". Det kunne jeg slet ikke tåle at høre.

Begge bryster skal fjernes

Winnie skal efter planen opereres i december, hvor ønsket er, at begge bryster skal fjernes. Det fylder meget i hendes tanker, at så stor en forandring skal ske, men den største nervøsitet handler om, hvordan Kevin vil tage det. Han trækker dog på smilebåndet og griner, da han får spørgsmålet.

– Man tænker "satans", ik'? Men de skal bare gøre, hvad der er brug for. Det bliver da også mærkeligt for mig, men det er ikke sådan, jeg skrider. For det betyder i virkeligheden ingenting, det er bare praktisk. Jeg tror det fylder mere for Winnie, end det gør for mig.

Kevin smiler stadig og kigger lidt ud af vinduet. Han genkalder en samtale.

– Nogle gange siger jeg til hende: "Det er jo lige meget". Så kan jeg se, hun kigger på mig og tænker, at jeg er fuld af løgn. Altså, selvfølgelig vil man gerne have et par bryster, men når hun bliver ramt af brystkræft, så er det lige meget. Der er så mange ting, der bliver ligegyldige.

Alt er en balance

Det er været en prøvelse at finde ud af, hvordan hverdagen skal fungere, når livet bliver lavet om på et øjeblik. Kevin har overtaget stort set alle praktiske opgaver i hjemmet for at skåne Winnie så meget som muligt. Men det er en balance hver dag.

– Jeg må heller ikke gøre hende mere syg, end hun er. Det gjorde jeg i starten. En dag ville hun gå en længere tur, hvor jeg hurtigt afslog idéen. Men efter at have tænkt lidt, sagde jeg: "Du går bare. Ring, hvis du bliver svimmel, så kommer jeg og henter dig". Ellers bliver det et fængsel for Winnie. Hun skal jo ikke komme og spørge om lov hver gang. Man skal tage sig selv i ikke at pylre.

Kevin har også prøvet at være i den anden grøft. Hvor han kørte på autopilot, fordi der var mange praktiske opgaver i hverdagen, og tankerne vejede ekstra tungt i hovedet.

– Winnie fortalte mig en dag, at hun manglede, at jeg spurgte mere ind til sygdommen. Jeg var inde i den der klokke, hvor alt bare kørte på automatik. Så jeg glemte at spørge, fordi jeg tænkte, at hun nok skulle sige til, hvis hun manglede noget. Men det er jeg blevet bedre til nu. Jeg spørger hende oftere, hvordan hun faktisk har det.

Selvom det er svært at finde ud af det nye liv, hvor Winnie og brystkræft er linket sammen, så er det vigtigt for Kevin, at man ikke får ondt af sig selv eller hinanden. Selvmedlidenheden kan man godt pakke væk, for den hjælper hverken ham selv eller Winnie.

– Man skal være stærk. Både overfor ens børn, men også ens kæreste. Man skal simpelthen bare være der. Når hun siger, at hun har behov for noget, så er det dét, vi gør.

Kevins historie er en del af en serie, hvor både kræftramte Winnie og Winnies mor Lene fortæller om, hvordan det føles for dem hver især, at hun har fået kræft.

Læs Winnies fortælling: ""Jeg føler skyld, fordi jeg har bragt kræft ind i min familie"

Læs Lenes fortælling: "Når du vågner om natten og er bange, så ringer du til mig. Jeg er her altid og hele tiden"