”Man skal ikke være bange for at røre sig, bare fordi man er gravid”
Tanja og Kristina føder om to og tre måneder, men det stopper dem ikke i at løbe.
Om bare to og knap tre måneder ligger Tanja Østergaard, 28 og Kristina Hansen, 29 klar på hospitalets fødegang. Men der skal mere end en fødslen lige om hjørnet, til at holde de storsmilende veninder tilbage fra ugentlig løbetræning og deltagelse i et hav af forskellige løbearrangementer rundt om i det danske land.
I går løb Tanja Østergaard og Kristina Hansen 5 km til ALT for damernes kvindeløb i Odense, på imponerende 29 minutter. Det synes vi, er godt gået.
Nogen tænker måske, at det er overmodigt af veninderne at løbe, når uret tikker, og der snart kommer en lille ny til verden. Men Tanja og Kristina mener bestemt ikke, man skal være bange for at snøre løbeskoene, bare fordi man er gravid:
-Hvis du har været løber før du blev gravid, så fortsæt. Det er ikke farligt. Men har du derimod ikke løbet før graviditeten, skal du passe mere på. Det er hård belastning for kroppen at løbe, siger Tanja Østergaard.
-Os så er det utrolig vigtigt, at du lytter til din krop. Man skal stoppe når det gør ondt, og man altid strække ud, tilføjer Kristina Hansen.
Kristina og Tanja vil råde alle andre gravide til at gøre som dem selv. Løb gør nemlig graviditetslivet langt bedre:
-Der er så mange gode grunde til, at du skal blive ved med at løbe, selvom du er gravid. For det første giver det velvære. For det andet, så er der ikke noget i verden, der hjælper bedre på kvalme end løb. For det tredje giver det energi at komme ud i naturen og få rørt sig lidt, når man føler sig udkørt og træk. Og for det fjerde kan løb hjælpe en med at skære ned på snacks. Jeg stopper morgenkvalmen med løb frem for chokolade, griner Kristina.
Kristina Hansen og Tanja Østergaard's bedste løbetip til andre gravide er:
- Find dig en løbemakker og lav faste aftaler om, hvilke løb i skal træne jer op til, for ellers kan det være svært at komme op af sofaen. Det hjælper i den grad på motivationen at være to, og så er det bare meget hyggeligere, siger veninderne i kor.
LÆS OGSÅ: "Få en løbemakker" - og andre gode tips fra løbere som dig
LÆS OGSÅ: Se billeder fra Kvindeløbet i Odense d. 30. maj 2015