Tjek din tid til Støt Brysterne Løbet i Aarhus
Vi vil gerne sige mange tak for en rørende og smuk dag i Mindeparken.
Støt Brysterne Løbet er en mulighed for at blive inspireret, rørt og motiveret af seje kvinder. I dag var ingen undtagelse ved Mindeparken i Aarhus, hvor stemningen var helt i top hos både walkere og løbere. Vi takker af hjertet, for den store opbakning vi igen har mødt til Støt Brysterne Løbet og håber, at vi ser jer igen allerede næste år!
Tripper du for at se, om du kom over målstregen før din veninde? Om du slog din egen personlige rekord? Eller skal du printe et diplom til både dig og din søster? Så klik her. Der finder du både din løbetid og dit diplom.
Har Støt Brysterne Løbet givet dig mod på mere motion?
Så tilmeld dig ALT for damernes nye, store danseevent: Dans dig glad!
Silas Holst, Mie Moltke, Ronnie Handskemager og Jan Svensson sætter gang i et brag af en danseformiddag søndag d. 30. oktober 2016. Fra 10:00 – 13:00 vil de sørge for at få gang i både hofter og lattermuskler med god musik og masser af energi. Det eneste, du skal gøre, er at møde op i Nørrebrohallen i København, så sørger vi for at holde en dansende fest. Så tag din veninde, mor eller søster under armen, og tilmeld dig her.