Sponsoreret indhold

Bagte grøntsager, sojabønne fettuccine og bearnaise

Bagte grøntsager, sojabønne fettuccine og bearnaise

Vi har ladet os inspirere af de ting, vi har i grøntsagsskuffen og sammensat en lækker vegetarret med skønne friske urter.

4 personer

Total:45 minutter

Ingredienser

  • 3 spsk. god olivenolie
  • 1/2 broccoli
  • 6 skrællede gulerødder - skåret i mundrette strimler
  • 1 bundt grønne asparges – renset og skåret i 5 cm lange stykker
  • 1 stor fennikel delt i mindre stykker
  • 1 rød peber - renset og skåret i mindre stykker
  • 2 rødløg delt i kvarte
  • 1 pakke soyabønne fettuccine (4 portioner) kogt efter instruktionen på pakken
  • 2 fed knust/finthakket hvidløg
  • 100 g skyllet og strimlet grønkål
  • 1 bundt frisk timian
  • Salt og peber
  • 1 brev ’Knorr Bearnaise Sauce - 100% naturlige ingredienser’

Sådan laver du bagte grøntsager, sojabønne fettuccine og bearnaise

  1. 1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. 2. Start med at blande gulerødder, fennikel og løg med 1 spsk. olivenolie, lidt timian, salt og peber og 2 fed knust/finthakket hvidløg og læg blandingen i et fad, som du sætter i ovnen.
  3. 3. Mens du bager gulerødder, fennikel og løg i ovnen, koger du sojabønne fettuccinen som anvist på emballagen. Når den er kogt, blander du den med lidt olivenolie og lader den køle af.
  4. 4. Når gulerødder og løg er ved at være møre efter 15-20 min. i ovnen (test med en lille kniv), sætte du asparges, grønkål og broccoli i ovnen, til de har fået lidt farve. De må endelig ikke få for meget, men skal være al dente.
  5. 5. Tilbered saucen ved at blande 1 brev ’Knorr Béarnaise Sauce - 100% naturlige ingredienser’ med 2,5 dl vand i en gryde. Kog i 5 minutter, tag gryden af varmen og rør 90 g smør i saucen.
  6. 6. Tag alle grøntsagerne ud og bland dem i en skål sammen med fettuccinen. Smag til med salt og peber.
  7. 7. Anret grøntsager og fettuccinen på et stort fad, pynt med grønkålen på toppen og server med ’Knorr Bearnaise Sauce - 100% naturlige ingredienser’.