Fineste Gurli Gris mudder cup cakes

Fineste Gurli Gris mudder cup cakes

Guuuuurli Gris... Har du (også) en lille Gurli Gris fan derhjemme, så vil disse cup cakes med 'mudder' på toppen med garanti være et kæmpehit til en fødselsdag eller temafest med Gurli Gris og alle vennerne.

12 stk. Gurli Gris cup cakes

Total:1 time

Ingredienser

  • Banancupcakes
  • 2 stk. æg
  • 200 g sukker
  • 1 dl. rapsolie
  • 180 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1/4 tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 stk. bananer
  • Chokolade frosting
  • 275 g flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3/4 dl. nesquickpulver
  • 1/2 dl. kakaopulver
  • 50 g blødt smør
  • 1/2 dl. mælk
  • Opskriften er fra Froekenfryd.dk 

Sådan bager du Gurli Gris cup cakes

  1. Pisk æg og sukker, til det er lyst og luftigt. Pisk herefter olien i æggeblandingen.
  2. Bland de tørre ingredienser i en skål, og pisk det i.
  3. Mos bananerne med en gaffel, og vend det i dejen.
  4. Fyld dejen i cupcakeformene. De skal være ca. 2/3 fyldte.
  5. Bag dem ved 200 grader i ca. 15 min. Tjek med en kødnål, om de har fået nok. Lad dem køle af, inden de pyntes med chokoladefrosting.
  6. Chokolade frosting Bland alle ingredienserne i en skål og pisk det godt med en håndmixer eller i en røremaskine.
  7. Smør frostingen på de afkølede cupcakes og pynt med Gurli Gris pynt efter eget valg.
  8. Opskriften er lavet af Frk. Fryd Se flere af hendes skønne ideer på Frk. Fryd.dk følg hende på instagram her