Makronlagkage
Denne lækre makronlagkage skal du prøve!
10 personer
Ingredienser
- Lagkagebunde:
- 4 æg
- 125 g sukker
- 120 g hvedemel
- ½ tsk. hjortetakssalt
- Creme:
- 3 blade husblas
- 2½ dl mælk
- 2 æggeblommer
- ½ vaniljestang
- 2 spsk. sukker
- 1 spsk. majsstivelse
- 25 g smør
- 2½ dl piskefløde
- Desuden:
- 100 g letknuste makroner
- 4 dl piskefløde
- Chokoladeglasur:
- 150 g mørk chokolade
- 3 spsk. kogende vand
- 150 g flormelis
- Pisk æggene skummende. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt, og pisk det skummende. Tilsæt sigtet hvedemel blandet med hjortetakssalt. Fold det ind i æggemassen med en dejskraber, til det lige er blandet.
- Kom dejen i 3 smurte slip let-lagkageforme, brug blødt smør til at smøre formene med. Bag bundene ca. 8-10 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe, til de er gyldne og gennembagte. Vend kagebundene ud på en bagerist på et stykke bagepapir drysset med lidt sukker. Afkøl bundene.
- Udblød husblassen 10 min. i koldt vand. Pisk mælk, æggeblommer, vaniljekorn, sukker og majsstivelse sammen i en gryde, og bring det til kogepunket. Rør, til det er cremet og bobler op i 1 minuts tid.
- Tag gryden fra varmen, og kom de afdryppede husblasblade i, rør, til de er opløst. Kom cremen i en skål, og rør smørret i. Drys med sukker. Afkøl cremen, til den er halvstiv. Pisk fløden til skum, og vend den i cremen.
- Læg først 1 lagkagebund og halvdelen af cremen. Drys halvdelen af makronerne over. Gentag. Slut med en kagebund. Lav chokoladeglasuren herunder, og fordel den på kagens top. Pisk fløden til skum, og kom den i en sprøjtepose med stjernetylle. Pynt kagens kant.
- Chokoladeglasur: Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn sammen med vandet. Sigt flormelissen i, og rør glasuren blank.
12 fantastiske lagkager
-
Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel
-
Sommerlagkage med jordbær, hvid chokolade og mandler
-
Mandellagkage med råsyltet rabarber, spansk kørvel og vaniljecreme
-
Marengslagkage med mokkaskum
-
Tiramisu-pandekagelagkage
-
Hindbærlagkage med hvid chokolade
-
Jordbærlagkage med hyldeblomst
-
Skøn sønderjysk rugbrødslagkage
-
Fragilitélagkage med hindbær
-
Makronlagkage
-
Små fine minilagkager, som ungerne vil elske
-
Marengslagkage med bær og chantillycreme