Modeuge: Dét skal du opleve
På onsdag starter Copenhagen Fashion Week, hvilket betyder, at hovedstaden kommer til at summe af modeshows, udstillinger og aktiviteter. Se her, hvad du skal opleve.
HER SKAL DU SE MODE
På Højbro Plads og Nytorv kan du følge modellerne på catwalken, når de forskellige modeshows bliver vist på storskærme.
Tag til Ofelia Fashion Week, hvor der dagligt er mange forskellige aktiviteter. Læs mere her.
Du kan også tage til Plus-living.dk's modeshow for kurvede kvinder, der løber af stablen lørdag d. 11. august kl. 20.00. Læs mere og bestil billetter her.
De nye 'upcoming' designere får en chance for at imponere, når en udvalgt skare fremviser tøj torsdag d. 9 august kl. 20.00 eller fredag d. 10. august kl. 17.00. Læs mere og bestil billetter her.
H&M har kåret en design-studerende som vinder af en konkurrence om at lave et re-design af genbrugt H&M-tøj. Se vinderens re-designs udstillet i H&M på Amagertov. Læs mere her.
KAN DU LØBE I STILETTER?
Hvis du er istand til at sprinte 100 meter iført tårnhøje stiletter på mindst 7,5 cm, så kan du deltage i et stiletløb på Amagertov. Sidste års vinder løb distancen på 13:73 sekunder, så kan du gøre den kunst efter, er der mange lækre præmier at vinde - og det er helt gratis at deltage. Du skal bare tilmelde dig på Veet.dk.
Veet Stiletløb, fredag d. 10. august kl. 17.30, Amagertorv, 1160 København K.
Se også Eurowomans guide til modeugen
HAR DU EN INDRE STYLIST?
Så tag ind til Vero Moda på Vimmelskaftet og deltag i deres stylingkonkurrence, hvor du skal sammensætte et lækkert outfit, som derefter vil blive vist på deres facebook-side. Det outfit, der får flest likes, vinder, og præmien er selvfølgelig det stylede outfit. Læs mere her.
Vero Moda-stylingkonkurrence, onsdag d. 8. august kl. 16.00 - 19.00, Vero moda/Jack & Jones Megastore, Vimmelskaftet 38, københavn K.
TAG TIL ÅBNINGSFEST HOS VILA
Vila åbner en ny butik under modeugen, og det vil de fejre med en åbningsfest. Kom forbi til deres grand opening torsdag d. 9. august - hvor du kan få 25 % i rabat på alle varer, eller kom allerede tirsdag eller onsdag inden åbningsdagen og få en goodiebag. Læs mere her.
Vila åbningsfest, d. 7-9. august, tirs & onsdag kl. 14.00 - 17.00, tors. kl. 10.00 - 18.00, Vimmelskaftet 43, København K.
LIDT GODT TIL GANEN
Fashion kommer også i kageform - ihvertfald hos Summerbird og La Glace. La Glace har samarbejdet med Edith & Ella om en udsøgt udstilling med lækre makroner i konditoriets vindue.
La Glace, d. 8. - 11. august, Skouborggade 3, København K.
Summerbird, d. 8. - 11. august, Kronprinsgade 11, København K.
HUSK
At følge med på Altfordamerne.dk under modeugen, hvor vi viser billeder fra de forskellige modeshows! Du kan også se billeder fra vores eget show, Guldknappen, hvor vi hylder dansk mode med eftertragtede priser. Læs mere om vinderen på Eurowoman.dk. Du kan også finde mange flere aktiviteter og mode-nyheder på modeugens egen hjemmeside: Copenhagenfashionfestival.com.
Læs også: Modeblog: Det skal jeg have på under modeugen