Mathilde Norholt: ”Jeg magter ikke velour"
Skuespiller Mathilde Norholt, 29, klæder sig gerne i farver og print. Få hendes stil her.
Hvad er dit største fejlkøb?
En meget mystisk æggehæls-sandal med pailletter på. Den var grim. Ved ikke, hvad der lige skete der.
Hvad ser man dig aldrig i?
Velour. Sorry, det magter jeg simpelthen ikke.
LÆS OGSÅ: Custommade-designer: "En strik slår aldrig fejl"
Hvem er dine favoritdesignere?
Svenske Acne, som jeg falder for hver sæson, og danske Henrik Vibskov er bare supergenial. I amVibes er et engelsk mærke og nyopdaget i min verden, og så er der Alexander Wang, som jeg endnu ikke ejer noget af, men altid bliver meget betaget og imponeret af.
Hvad bliver dit næste køb?
En Marc Jacobs-taske. En helt enkel sort en.
Hvor shopper du?
Herhjemme shopper jeg mest i secondhand- og highstreet-butikker. Jeg holder mig til mærker som Weekday, Monki og Topshop. Asos.com får også et besøg indimellem – de er rigtig gode til sko. Derudover besøger jeg engang imellem udvalgte specialbutikker og danske/skandinaviske designere. I udlandet holder jeg af at gå på markeder, hvor jeg elsker at gøre kup og finde unikke ting med en historie.
LÆS OGSÅ: Se en klassisk stil med rå detaljer
Et typisk outfit i Mathildes hverdag består af en skjorte fra favoritmærket Acne, en ensfarvet strik og et par kulørte print-gamacher.
LÆS OGSÅ: Kokoon-designeren: Maskulin på høje hæle
Hvem har god stil i dine øjne?
Det skifter lidt. Kirsten Dunst er altid super skarp. Charlotte Gainsbourg er evigt skøn, og jeg tænker tit, jeg skulle smide alt ud og kun købe hvide skjorter. Emma Leth er et godt dansk eksempel på god stil, enkelt og smukt uden at være søgt. Og så følger jeg Audrey Kitching og Chloe Nørgaard på deres blogs. De er nogle ret syrede hippier, og jeg ville ikke selv kunne bære, hvad de går i, eller have fantasi nok til at skabe deres looks, men det er inspirerende alligevel.
Hvad er dit seneste køb?
En blomstret kjole (til samlingen), der er en kollektionsprøve fra designer Rikke Hubert.
Se hele Mathilde Norholts klædeskab i ALT for damerne nr. 10/2013