Sophie Bille Brahe

Smykkedesigner Sophie Bille Brahe om sit yndlingsmateriale: De bliver unikke på den person, der bærer dem

Mød smykkedesigner Sophie Bille Brahe, 40, i hendes nye showroom i København til en snak om kreativitet, diamanter og perler.

Hvad er kreativitet for dig?

“Et rum, hvor der er plads til, at tanker kan løbe frit uden forudfattede ideer. Hvis jeg ikke er i et rum, hvor jeg kan finde ro, kan jeg ikke samle mine ideer til noget konkret.”

Hvornår er du mest kreativ?

“Når jeg er ved vandet eller et sted, fjernt fra alt, så der er plads til at tænke nye tanker.”

Hvor finder du inspiration?

“Jeg har altid været inspireret af det punkt i horisonten, hvor himlen og havet mødes og skaber en smuk kurve. Især værket Sun Water Maine af kunstneren Georgia O’Keeffe, der illustrerer de rene toner og den fredelige enkelthed i solopgangen over et åbent hav, og ser på den diskrete skønhed i denne daglige bevægelse. Jeg er bevæget af roen, rytmen og stabiliteten ved solopgang og solnedgang, et naturfænomen, der ikke kan ændres.”

Stolen er designet af Grete Jalk i 1946, glasbordet er specialdesignet, bordlampen er fra Mo Lamps og papirlampen af Isamu Noguchi.
Sophie Bille Brahe2.jpg
Stolen er designet af Grete Jalk i 1946, glasbordet er specialdesignet, bordlampen er fra Mo Lamps og papirlampen af Isamu Noguchi.

Less is more eller more is more?

“Den måde, jeg designer smykker på, handler meget mere om at fjerne end at tilføje. Jeg tænker altid: “Hvor simpelt kan du vise en perle? Hvor rent kan du vise en diamant?” Medmindre designet er en del af den historie, jeg gerne vil fortælle, skal det ikke fjerne fokus fra materialet. Det ses på mit klassiske tennisarmbånd Bracelet de Tennis, hvor diamanterne er i forløb, og hvor låsen er inkorporeret i selve designet.”

Hvad er dine yndlingsmaterialer at arbejde med?

“Diamanter de mest magiske sten, som har drevet mig som smykkedesigner. De varer en evighed og har de smukkeste lysnuancer. Jeg elsker at bruge diamanter, som jeg selv vil bære dem: meget klassisk, men samtidig moderne. Jeg elsker også perler, som er et organisk råmateriale, der skabes naturligt, og alligevel er så smukke uden at skulle ændres. De er klassiske og enkle, men har stadig et fortryllende og fængslende look. Perler bliver levende, når de bæres og unikke på den person, der bærer dem.”

 Superleggera-stolene er af Gio Ponti og bordet af Luigi Saccardo.
“Hvor rent kan du vise en diamant?”  tænker smykkedesigner Sophie Bille Brahe, når hun designer smykker.
Sophie Bille Brahe.jpg
Superleggera-stolene er af Gio Ponti og bordet af Luigi Saccardo.
Sophie Bille Brahe3.jpg
“Hvor rent kan du vise en diamant?” tænker smykkedesigner Sophie Bille Brahe, når hun designer smykker.

Du har givet perlen en renæssance. Hvordan?

“Jeg kan godt lide at eksperimentere med nye former og silhuetter, der gør perlerne moderne, selv om de er så klassiske. Da jeg fødte min søn Johan, forærede min mor mig en perlekæde, som min far havde givet hende. På det tidspunkt kunne jeg faktisk ikke lide perler, og selv om jeg blev glad for gaven, var halskæden var for klassisk til min stil. Da jeg var tilbage på arbejde kort efter fødslen og skulle designe den næste kollektion, kom perlen ind. Den måde en østers laver en smuk perle, mindede mig så meget om min graviditet, at det føltes rigtigt. Særligt Peggy-perlehalskæden holder jeg meget af.”

Fortæl om jeres nye showroom?

“Jeg ønskede, at det skulle være en afspejling af den måde, jeg skaber smykker på, hvor alt undværligt fjernes, og elementerne står rene og alene. Det var vigtigt for mig at designe et rum, der er let, sofistikeret og kurateret. Hvor hvert element har en særlig betydning for mig og min historie.”