Nyhed: Sjov sprintbane til børnene mens du løber
Som noget nyt er der underholdning for børnene i København, mens du løber.
Tag dine børn med til ALT for damerne Støt Brysterne løbet søndag den 20. september på Amager Strandpark, hvor der vil være en sjov sprintbane, som børnene kan lege på, mens du løber.
Banen består af små stationer med en afstand på 30-60 meter mellem posterne. Ved startstedet får børnene udleveret en chip, der registrerer start- og sluttid. Således får de præcis ligesom deres forældre en endelig tid ved målposten.
Ud over at børnene bliver underholdt på sprintbanen, skal de selvfølgelig også have en "goodiebag" for at løbe med. Gaven får de kvit og frit, og den indeholder en måneds gratis adgang til alle historierne i Anders And plus appen (værdi: 39 kroner), fire film i Anders And Junior appen (værdi: 29 kroner) og et Anders And blad.
Banen er velegnet for børn fra 5-års alderen, og voksne må selvfølgelig også gerne få en tur! Alle er meget velkomne til at prøve banen mere end en gang, men der vil kun være en gavepose pr. barn.
LÆS OGSÅ: Mette: "Jeg elsker mine bryster, selvom de ser mærkelige ud"