”Vi snakker ikke nok om den psykiske nedtur, kræft giver”

En massiv marmorkugle i brystet

Ann husker lørdag aften den 30. maj 2015, som var det i går. Hun har netop slukket for fjernsynet efter at have set en god film på sofaen og skal til at gå i seng, da hun opdager, at noget er grueligt galt:

– Jeg lægger min dyne på plads inde i soveværelset, da min arm ved et tilfælde strejfer mit bryst. Jeg mærker noget, der minder om en hård og massiv marmorkugle i brystkanten. Det er en knude, jeg er slet ikke i tvivl. Min umiddelbare tanke er: Den skal ud, og det er nu. Jeg var lige ved at tage en kniv for selv at fjerne den, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: 13 modige kvinder viser deres ar

Ann har ikke besøgt et hospital, siden hun fødte sin nu voksne datter, men det bliver der rig mulighed for i ugerne efter denne aften. Der går ikke mere end en lille måned, før Ann ligger på operationsbordet på Herlev Hospital.

– Jeg gik rundt med en lille kræftfabrik inde i mit bryst. Der var to knuder og forstadier. Kræft i dem begge. En på to og en på fire millimeter, men jeg var heldig. Kræften havde ikke spredt sig til mine lymfer, så jeg undgik kemo og kunne nøjes med tre ugers stråling efter operationen. 

LÆS OGSÅ: 7 sundhedsråd du absolut ikke skal følge 

Det virkelige problem er den psykiske nedtur

På sygehuset er lægerne dygtige til at informere Ann om hendes sygdomstyper, mulige bivirkninger og komplikationer. Faktisk er de så gode, at Ann Lehmann føler, at hun til sidst må lukke ørerne.

– Jeg vil gerne rose lægerne på Herlev, for de gav mig meget information om selve sygdommen, men der bruges så meget tid på at fortælle om bivirkninger, at man nærmest bliver syg af det. Det bliver jo sådan, at når man så sveder lidt, så tror man, at det er sygdommens skyld, men måske er det fordi, jeg har løbet en tur, og det er 28 grader udenfor, siger hun og fortsætter:

– Jeg fik lange pjecer om, hvilke bivirkninger medicinen kunne give. Og en bog om træthed. Man behøver ikke skrive en hel bog om træthed. Det er det, vi bliver trætte af! "Selvom vi er kræftpatienter vil vi ikke indrulles i sygdom" Det nytter ikke noget at presse kræftramte ned i en sygdomsrolle. Vi bliver tværtimod mere syge af alt den negative information, man bliver bombaderet med"

LÆS OGSÅ: 23 ting der afslører, at du er i 40'erne

Ann er selv en af de heldige patienter, der ikke oplever alle de bivirkninger, som lægerne varsler om. Allerede dagen efter opperationen er hun i gang med at vaske tøj, skifte sengebetræk og gøre rent i kælderen. Og efter fem dage står hun i DR2 Morgen, og taler på landsdækkende tv om SU-regler. Men selvom Ann slipper billigt rent fysisk, så føler hun ikke, at der bliver talt om det, der for hende er det sværeste ved sygdomsforløbet:

–Vi snakker ikke nok om den psykiske nedtur, kræft giver. På hospitalet kan man få et hav af informationer om selve sygdommen og bivirkningerne. Men dødsangst - det kan de åbenbart ikke stave til, siger Ann lavmælt med gråd i stemmen.

For Ann er den psykiske nedtur forbundet med en frygt for at miste livet, ubehag ved at være omgivet af mange mennesker og et manglende overskud i hverdagen. Desuden er det svært for hende, at hun i andres øjne er den gamle Ann fra før sygdomsforløbet:

–Jeg kalder kræft for den usynlige dræber for i andres øjne, er jeg sund og rask. Jeg har jo ikke fået fjernet brysterne eller mistet håret. Det er kun mig, der ved, at jeg har et stort ar under blusen. Det gør, at jeg glemmer at give mig selv lov til at slappe af og lade sjælen forstå, hvad der er sket. Jeg skal blive meget bedre til, at sige til mig selv, at det er okay, at jeg lige nu har et lidt lavere tempo, end jeg plejer

Vi skal tale om tingene

Spørg man Ann, hvordan det kan undgås, at kræftpatienter oplever den samme psykiske nedtur som hende selv, er svaret klart:

–Vi er nødt til at blive bedre til at tale om de psykiske konsekvenser, kræft har. Det gælder både for hospitalerne og patienterne selv. Jeg har brugt min nabo utrolig meget, der selv har været igennem et langvarigt og mere alvorligt kræftforløb end jeg selv, afslutter Ann.

LÆS OGSÅ: "Hvis det her, er noget, jeg dør af, så må jeg sige, at jeg har brugt tiden godt"

LÆS OGSÅ: "Hvis ingen har set mig, så er jeg færdig. Så dør jeg om lidt"

LÆS OGSÅ: Christian Tafdrup: "Jeg faldt for dominerende kvinder, jeg bare ikke passede sammen med"