Sponsoreret indhold
For 18 måneder siden tog Josefine en livsændrende beslutning: "Det er skræmmende at tænke på"
Da Josefine Stork først begyndte at undersøge, hvad hendes cyklus er og kan, blev det skørt at tænke på, at hun havde sat den ud af spillet med p-piller. Nu blæser hun til kamp for, at vi alle skal have chancen for at mærke kraften i vores cyklus – og føle stolthed over blodet, udflådet og vreden.
For et år siden tog Josefine Stork en – for hende – drastisk beslutning, da hun stoppede med at tage p-piller.
På daværende tidspunkt havde hun været på hormonprævention i næsten halvdelen af sit nu 34 år lange liv, men pludselig gik det op for hende, at hun ikke kendte sin egen krop. Hun anede ikke, hvad det ville sige at have en naturlig cyklus. Og hun kendte ikke til betydningen af den.
"Jeg – og mange andre kvinder i øvrigt – ved alt for lidt om et af de allervigtigste maskinerier i vores krop: vores cyklus. Faktisk vidste jeg virkelig lidt. Og det er ret skræmmende at tænke på nu, hvor jeg ved, hvor meget den påvirker mig – både fysisk og mentalt," siger Josefine Stork, der er journalist hos ALT for damerne.
Selvom beslutningen var stor for Josefine Stork, er hun langt fra den eneste, der har truffet et valg om at lægge p-pillerne på hylden.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser nemlig, at andelen af kvinder, der køber p-piller, er faldet med 40 pct. de seneste 10 år, mens andelen af kvinder, der benytter en hvilken som helst form for hormonprævention, er faldet fra ca. 450.000 i 2012 til ca. 315.000 i 2022.
Om Cyklusrevolutionen
'Cyklusrevolutionen' er en dokumentarserie i seks afsnit produceret og tilrettelagt af videojournalist Vera Kaiser og journalist Josefine Stork. Dokumentaren har premiere den 7. marts og er lavet i samarbejde med ALT for damerne og Matas.
Ud over at stoppe med p-pillerne besluttede Josefine Stork sig for at blive klogere på sin egen krop, men også den biologiske kvindekrop generelt, og det er der kommet en dokumentar- serie i seks afsnit ud af. Dokumentarserien hedder ”Cyklusrevolutionen” og handler om den biologiske kvindekrops cykliske væsen – fra menstruation til overgangsalder.
"Jeg synes, det er på tide, at vi opdager den kraft, der ligger i at kende sin cyklus. Når vi kender den og har et sprog for den – og måske ligefrem lever efter den – så står vi meget stærkere i os selv. Det er på tide at tage magten over vores krop tilbage og samtidig gøre op med den skam, der stadig er forbundet med den helt naturlige kvindekrop og dens funktioner," fortæller Josefine Stork.
En statshemmelighed
Cyklusformidler Ayoe Ramati er enig: Vi ved alt for lidt om emnet.
Hun arbejder til dagligt som foredragsholder, afholder cyklusretreats og er desuden med til at udbrede budskabet om kvindens cykliske væsen på arbejdspladser, så vi forstår, hvordan vi bedst udnytter dets kæmpestore potentiale.
"Det er blevet min livsmission at fortælle om, hvorfor vi som kvinder ikke er det svage køn, bare fordi vi er cykliske. Ofte oplever jeg, at folk synes, det er lidt alternativt, at jeg beskæftiger mig med kvindens cyklus, fordi det i manges optik er forbeholdt folk med krystaller i lommerne at beskæftige sig med, men det vil jeg gerne ændre på. For de processer, der sker i den biologiske kvindekrop, er evidensbaseret og kan forklares ud fra hormoner, så det er faktisk alt andet end hokuspokus. Derfor vedkommer det også både mænd og kvinder, og det er en viden, alle burde have," forklarer hun.
Hun undrer sig derfor også over, at det ikke er noget, vi lærer i folkeskolen.
Annonse
"Det er som om, kvindekroppen er en statshemmelighed. Men uanset hvor meget vi forsøger at lukke øjnene for det, så er faktum, at 50 pct. af jordens befolkning har en krop, som bløder. Og at det at være cyklisk – altså at have hormoner, som ændrer sig måneden igennem – har en kæmpestor påvirkning på vores fysiske og mentale velbefin- dende," konkluderer Ayoe Ramati.
Annonse
”Vi mangler viden”
Ifølge cyklusformidler Ayoe Ramati er det ikke, fordi der er noget galt i at være på en hormonprævention som f.eks. p-piller. Dér, hvor problemet til gengæld opstår, er, når p-pillerne bliver udleveret på en ikke oplyst baggrund.
"Frem for alt tror jeg på det frie valg og selvbestemmelsen over egen krop. Men jeg synes, det er et problem, at p-piller ofte bliver udskrevet på en ikke oplyst baggrund og uden kendskab til både bivirkninger eller naturlige alternativer til hormonprævention," siger Ayoe Ramati og fortsætter:
"Jeg forstår godt, at hormonprævention for nogle kan føles som den eneste mulige beskyttelse mod graviditet."
Jeg vil bare ønske, at man, når man fik p-pillerne, også fik at vide, at de slukker for kvindens naturlige cyklus. For vi skal huske, at de første seks år, fra første menstruation, er den periode, kroppen bruger på at stabilisere cyklussen – kroppen skal øve sig, men den får sjældent tiden til det, fordi vi afbryder den naturlige proces i et tidligt stadie.
Årstiderne skifter
Faldet i brugen af p-piller kan hænge sammen med, at vores viden om hormonprævention trods alt er større i dag, end den tidligere har været, mener Ayoe Ramati. Ikke fordi hormonprævention udelukkende er et onde, vi fjerner os fra, men fordi behovet for at blive klogere på vores egen naturlige cyklus er blevet større.
Det er også det, der får Josefine Stork til at besøge Ayoe Ramati på et af hendes cyklusretreats i dokumentarseriens første afsnit: Hun vil blive klogere på sin egen cyklus, som har været sat ud af spillet i 15 år på p-piller.
I rundkreds sidder Josefine Stork sammen med en håndfuld kvinder og Ayoe Ramati, der faciliterer kurset. Sammen skal de lære om kroppens cykliske faser.
"Kvindekroppen er et smukt spejl på naturen. Det, der sker i løbet af de 28 dage, som en menstruationscyklus tager, fungerer som årstiderne, der skifter," forklarer hun.
Det betyder med andre ord, at blødningen skal forstås som vores vinter og her, hvor vi skal overgive os til vores indre, der har brug for hvile. Efter vinter kommer foråret, som er vores preægløsning. Her stiger energien og overskuddet igen i takt med, at østrogenniveauet stiger, og mange oplever, at deres overskud langsomt vågner og vokser.
Preægløsningen erstattes af den reelle ægløsningsperiode – vores sommer – hvor hormonniveauet i kroppen er på sit højeste. Sexlysten og energiniveauet ditto. Her kan du møde din indre superkvinde, hvor du er mere effektiv, kan multitaske og er mere velformuleret. Efter sommeren kommer efteråret, som er PMS-fasen. Her falder østrogenniveauet brat, og pludselig orker du ikke at være social. Du kaster dig i stedet over chokoladen, din bullshitdetektor skærpes, og følelserne sidder uden på tøjet.
Kan gå ud over sexlysten
Annonse
Men er du på en hormonprævention, udebliver årstiderne, og du mærker ikke de mange skift, der sker i krop og sind i løbet af en naturlig cyklus, siger Ayoe Ramati og uddyber:
"Kunstige hormoner overskriver hele dit fine, naturlige hormonsystem. Du slukker for din cyklus, som på mange måder er din GPS. Og du har ingen reelle blødninger. Samtidig skal du også vide, at det kan gå ud over din sexlyst, og der er lavet et studie, der indikerer, at din klitoris kan blive mindre."
Men det er ikke her, det egentlige problem ligger, mener Ayoe Ramati. Igen er problemet, at der er mange, som ikke ved, at hormonpræventioner i nogle tilfælde kommer med denne type af bivirkninger.
Samtidig håber hun, at vi vil lære at omfavne vores cyklus og de signaler, den sender, frem for at slukke for hele systemet med en hormonprævention, fordi det måske kan virke lettere.
"Det kan lyde så besværligt med alle de skift og udsving, der er i løbet af en cyklus, men jeg mener faktisk, at de kan være vores største gave, hvis vi forstår at bruge dem. Tænk hvis verdens kvinder mærkede den vrede, de har så let adgang til i deres indre efterår. Der er faktisk nok at være vred over, som verden ser ud. Tænk, hvis vi stillede os arm i arm og sagde: ”Det bliver et stort nej herfra!”."
"Tænk, hvis verdens kvinder bare en enkelt dag om måneden holdt blødningsfri, som det allerede er tilfældet i lande som bl.a. Spanien, Japan, Zambia og Filippinerne, hvor man har indført betalt menstruations- fravær på arbejdspladser og dermed givet mulighed for at sætte tempoet ned, hvile sig og følge kroppens tempo frem for verdens. Ofte er det i det indre efterår og vinter, at vi snubler og har svært ved at forstå os selv, fordi vi mangler viden, og faktisk er det netopi denne periode, hvor vi hormonelt kan mærke os selv allertydeligst. Det er tankevækkende."
"Hele min virksomhed er bygget op efter min cyklus og de styrker, der ligger i hver enkelt sæson. Jeg er for længst holdt op med at være ansvarlig for den gode stemning. Og måske derfor oplever jeg min cyklus som en decideret superkraft."
Skammens blod
Ayoe Ramati oplever, at det for mange kvinder kan være skamfuldt at bløde igennem, ligesom det er de færreste, der triumferer gennem kontorlandskabet med tamponen i hånden, når den skal skiftes. Den bliver snarere gemt i ærmet. Hun tror, en del af årsagen kan skyldes en internaliseret og usynlig skam, som bor ubevidst i de fleste kvinder – og som vi derfor ikke længere ser.
"Et godt eksempel er, at vi stadig omtaler vores kønslæber som skamlæber. Og det er da tankevæk- kende," siger Ayoe Ramati.
Og også dén, skammen, kan bekæmpes med mere viden om emnet, mener hun.
"Kvindekroppen er ukendt land – der er så meget, vi ikke ved om den. I stedet er den forbundet med dufte og sekreter, som vi har svært ved at forholde os til," fortæller Ayoe Ramati og fortsætter:
"Billederne, af hvordan kvinder skal være, har meget lidt med vores naturlige kroppe at gøre. Men hvis det f.eks. var almen viden, at vores udflåd – dens duft og konsistens – har superkræfter, som er afgørende for vores fertilitet, så tror jeg ikke længere, vi ville forbinde den med noget skamfuldt og ulækkert. Og fordi vi kvinder ikke kender til hinandens udflåd, ved vi heller ikke selv, hvordan den skal være. Vi ved ikke, at det er fuldstændig normalt, at vores udflåd varierer i konsistens og duft i løbet af en cyklus, og at den misfarver trusserne. Og det er der alt sammen forskellige grunde til, og derfor skal vi langt hellere se det som sundhedstegn frem for at koble det til skam."
Ud over mere viden er vi også nødt til at tage kvindekroppen tilbage, mener Ayoe Ramati.
"Tænk hvis vi fra vores spæde pigeliv blev mødt med fortællingen om, at kvindekroppene er portalen til livet på jorden. At der kun er én vej ind, og det er igennem en kvindekrop, og at blodet er vidnet herpå; vores superkraft. Vi skal tage vores kvindekroppe tilbage, bære den med stolthed, og vi skal ære den og tale pænt om den foran vores børn."
"Vi skal forklare vores piger om den her krop; hun skal have lov til at kigge på sig selv i et spejl, hun skal vide, at hun har en klitoris, som også kan give hende nydelse. Vi skal introducere til alt det, vi er og har, som det episke, det i virkeligheden er – så fjerner vi skammen."
"Vi kvinder kommer faktisk med en brugsanvisning i form af vores cyklus og dens forskellige faser. Og hvis vi forstår at leve efter den korrekt, kan vi kvinder træde tilbage i vores kraft, og herfra ændrer vi verden," slutter Ayoe Ramati.
Det er netop dén brugsanvisning, Josefine Stork og Vera Kaiser forsøger at bidrage til med den nye dokumentarserie.
