Derfor er det faktisk sundt at være vred

Måske skammer du dig, når du bliver vred, eller du gemmer følelsen væk, indtil den en dag kammer over og bliver til et voldsomt, ukontrolleret udbrud.

Vrede kan nemlig være svær at håndtere. Det skyldes både, at den opleves ubehagelig, og at vi generelt i samfundet har en tendens til at stigmatisere den.

Det fortæller psykolog Stine Bjerrum Møller, der blandt andet har speciale i vrede og aggressiv adfærd.

"Men faktisk er vrede en ganske naturlig følelse, som alle mennesker på tværs af geografi, kulturer, alder og køn kender til. Den er en af vores grundfølelser på linje med glæde, angst og sorg. Og ligesom de andre grundfølelser tjener den et formål – nemlig at sikre vores overlevelse og psykologiske ligevægt," forklarer Stine.

Læs også

Skal min mand have lov til at dyrke sex med andre?

Allerede her kommer vi et skridt nærmere en afstigmatisering af vreden, og det er præcis, hvad Stine ønsker. For når vi accepterer den, bliver den også nemmere at håndtere.

Vrede minder om en anden ubehagelig grundfølelse, nemlig angst. Begge følelser er ubehagelige og opstår, når der er fare på færde:

"Forestil dig, at du står foran en truende løve på savannen. Her vil du typisk enten reagere med vrede eller frygt. I vreden ligger en handling, en tro på, at du kan ændre situationen og vinde. Blodet strømmer til de store muskelgrupper, og du gør dig klar til kamp. Når du er bange, tror du ikke på en forandring. Derfor flygter du. Eller du fryser."

Anskues vreden sådan, bliver det pludselig tydeligt, at den indeholder en styrke og noget positivt: Nemlig troen på en forandring.

Vi bliver vrede, hvis vi oplever en trussel, ikke blot i form af den brølende løve på savannen. Det kan også være noget, vi har kært, som vi føler, bliver truet – alt fra fysiske ejendele til magt og værdier og normer.

Men i vreden ligger altså en tro på, at vi kan overkomme truslen. Og vreden indeholder vigtige budskaber om ønsker, behov og værdier.

Læs også

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Hvad vil den fortælle?

Nogle mennesker får dog ikke håndteret deres vrede ordentligt. Hvis vi ofte er vrede eller meget nemt bliver vrede, påvirker det vores relation til andre mennesker, ligesom det påvirker, hvordan vi har det fysisk og psykisk.

Vreden giver spændinger og stress i kroppen. Samtidig bliver vi dårligere til at løse problemer. Når vi er vrede, sender kroppen nemlig blodet ud til de store muskelgrupper, så vi er kampklare, mens hjernen modtager mindre blod.

Derfor oplever mange, at de tænker uklart og tager dårlige beslutninger, når de er vrede.

"Vrede er selvfølgelig også et problem, hvis den giver anledning til problematisk adfærd i form af aggressive verbale eller fysiske udbrud."

Hvis den er ukontrolleret. På den måde er det med vrede som med andre følelser:

Du skal øve dig i et finde en balancegang, hvor du ikke lukker ned for den og bliver bange for den, men heller ikke handler for impulsivt på den.

"Men vreden bliver nemmere at håndtere, hvis du tænker på den som en naturlig følelse, og hvis du er lidt nysgerrig på den. Hvad er det, den gerne vil fortælle dig? Hvad er det i dig, som er blevet trådt under fode? Hvad er det for et behov, der ikke blive mødt? Mange pludselig og impulsive vredesudbrud kan undgås, hvis vi bliver bedre til at være med vreden. Og hvis vi samtidig får en bredere samfundsdebat om den, som gør, at vi i højere grad taler om den som en naturlig grundfølelse, der tjener et formål i vores liv," forklarer Stine.

Læs også

Tina mistede sin 14-årige datter – nu har hun lavet en særlig hyldest til Alberte

Hverdag i balance

Du kan også prøve at mærke efter i din krop: Hvad sker der fysisk, når du bliver vred? Prøv med vejrtrækningsøvelser og muskelafspænding, før kroppen går helt i alarmberedskab. Det kan tage toppen af ubehaget ved at blive vred.

Husk også din søvn, regelmæssige måltider, fysisk aktivitet, at få frisk luft og ikke drikke mere alkohol, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.

"I sidste ende vil en velbalanceret hverdag nemlig betyde mindre stress, mere overskud og dermed også lavere risiko for problemer med vrede," forklarer Stine.

Hvis du er en af dem, der har tilbøjelighed til at blive hængende i vreden efterfølgende, måske kan du gå i timer eller måske ligefrem dage og ruge over et skænderi, kan du øve dig i at gøre noget andet – noget sjovt eller behageligt, som får tankerne væk.

"Mind dig selv om, at du blot er et menneske, der gør det bedste, du kan, og giv dig selv anerkendelse for at være i gang med at arbejde med at ændre din vrede."

Læs også

Kunne du bo som Louise og Jacob? ”Vi ved aldrig helt, hvor vores børn er, men vi er trygge”

For lidt vrede?

Stine bliver ofte spurgt, om man også kan have for lidt vrede og forklarer, at nogle mennesker sagtens kan have et liv, hvor de sjældent er sure, uden det er problematisk.

"I den allerbedste verden formår man at sige fra, få sin stemme hørt og være lydhør over for andres problemer. I sådan en verden har man ikke brug for ret meget vrede. For de fleste former livet sig dog ikke så ukompliceret, og vi ser også, at dem, der ikke mærker vrede, simpelthen har undertrykt den. De får ikke mærket deres behov og sagt fra. Det er ikke hensigtsmæssigt, for vi har brug for vrede til at mobilisere mod og træde i karakter og for at opnå bedre psykologisk ligevægt," siger Stine.

På den måde er et vredesløst liv ikke ønskværdigt, for det har store konsekvenser for det mentale helbred, hvis du gemmer vreden ned i kælderen. Du vil have svært ved at føle dig glad og veltilpas. På den måde går vrede og glæde går hånd i hånd.

Hvis du putter vreden væk, risikerer du også, at den bobler over og pludselig bliver til et voldsomt og ukontrolleret udbrud.