Dine løbesko beskytter ikke mod skader
Det er nærmest en videnskab at købe nye løbesko, men desværre kan der ikke findes videnskabeligt belæg for, at det giver os færre løbeskader.
Sådan lyder konklusionen i en dansk læges gennemgang af en række undersøgelser af brugen af specialdesignede løbesko. Det skriver Ugeskrift for læger, ifølge Fitliving.dk.
Det står i skarp kontrast til, at de fleste af os har prøvet at få analyseret vores løbestil, når vi har investeret i nye løbesko for at få den rette støtte til svangen og for at tage hensyn til, om foden falder índ- eller udad ved løb.
Læs også på Fitliving.dk: Sådan bliver du klar til at løbe langt
I nogle tilfælde fik forsøgspersonerne i nogle af undersøgelserne nærmest flere skader af de specialdesignede sko. Det viser gennemgangen af dem, som læge ved Arbejdsmedicinsk klinik i Odense Jacob Schelde har foretaget.
Hans råd til løbere er derfor, at man skal vælge sko efter, hvilken en man finder mest behagelig og som man tidligere har haft gode erfaringer med.
Læs også på Fitliving.dk: Gør dine løbeture sjovere – og bedre
Test: Få drømmekroppen med interval