Et knust hjerte kan faktisk gøre dig syg

Hvis du har prøvet at miste én, du holder af, har du sikkert også prøvet at have "ondt i hjertet". Man kan være så ked af det, at det føles som om, brystet bliver knuget hårdt sammen, og det gør ondt i sjælen.

Angst, ulykker og voldsomme skænderier eller stress kan også få hjertet til at hamre løs i brystet, så det føles ubehageligt. Men nogle gange gør det ikke kun ondt i overført betydning. Det kan også gøre fysisk ondt og "lamme" hjertet, så det ligner og føles som om, en blodprop har sat sig her, fortæller Eva Prescott, som er professor på Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

– Broken Heart Syndrome ligner en blodprop i hjertet. Man får smerter i brystet, som kan stråle ud i armen, og man kan blive forpustet. De første undersøgelser på hospitalet peger også på en blodprop i hjertet, men når man kommer ind og kan se kranspulsåren, er det tydeligt, at det er det ikke, siger hjertelægen.

Man ved endnu ikke helt, hvad årsagen er til Broken Heart Syndrome, men i cirka to tredjedele af tilfældene er det forbundet med fysisk eller psykisk stress, hvor et højt niveau af stresshormoner er blevet udløst af fx angst eller sorg – deraf navnet – og får hjertet til at slå hurtigere og stærkere.

Japansk blækspruttefælde

Når japanske fiskere fanger blæksprutter, bruger de en fælde, der har form som en vase. Den kaldes Takotsubo. Nogenlunde samme form får hjertet ved den akutte del af Broken Heart Syndrome, og da det var japanske hjertelæger, som i 1991 opdagede tilstanden, har den også navnet Takotsubos kardiomyopati.

– Broken Heart Syndrome adskiller sig fra en blodprop ved, at man på scanninger kan se, at hjertet pumper dårligt. Ved en blodprop pumper hjertet kun dårligt der, hvor blodproppen sidder, men ved Broken Heart Syndrome pumper hele hjertet dårligt og får en spids form som denne japanske vase, forklarer Eva Prescott og understreger, at sygdommen formentlig fandtes længe før 1991.

– Tidligere har man bare troet, at det var en blodprop, og hvis man ikke kunne finde blodproppen, har man troet, at den er passeret af sig selv. I det hele taget er det sådan en tilstand, som ikke rigtigt passer ind på nogle hylder, og den bliver givetvis stadig ofte overset i dag, fortæller Eva Prescott.

Rammer flest kvinder

På Eva Prescotts afdeling ser de jævnligt patienter, oftest kvinder, med Broken Heart Syndrome – men det betyder ikke, at det er en hyppig sygdom, understreger hun. Man har anslået, at omkring to procent af de patienter, der kommer ind på hospitalet med symptomer på en blodprop i hjertet, har Broken Heart Syndrome. Ifølge Hjerteforeningen får omkring 30 danskere hvert år diagnosen – men det er nok i virkeligheden en del flere, fordi der er et stort mørketal, som ikke opdages. Det rigtige tal kan ifølge Eva Prescott være omkring 160 eller måske endda flere – og det kan ske for hvem som helst.

– Der er ikke nogen af de almindelige risikofaktorer som sukkersyge, rygning eller overvægt, der udløser denne sygdom. Så det kan i princippet ske for hvem som helst, men det er hyppigst kvinder, og de er typisk lidt yngre end dem, som normalt får en blodprop i hjertet. Vi har ikke rigtigt nogen forklaring på det, og derfor kan vi heller ikke forebygge det, forklarer Eva Prescott og fortsætter:

– Vi ved ikke, om det kan hænge sammen med psykologiske ting, men der er en overhyppighed hos de ramte, som har været udsat for noget stressende som fx sorg, angst, ulykker og skænderier, hvor stresshormoner frigives og får karrene til at trække sig sammen i hjertet, så blodforsyningen bliver påvirket, siger hun og maner samtidig til ro, for det gælder altså ikke for alle dem, der bliver ramt.

– Vi ser også patienter, som ikke har været udsat for en følelsesmæssig stressbelastning, så det kan ikke være hele forklaringen. Man skal ikke gå og være bekymret, hvis man netop

har været udsat for noget stressende, siger hun.  

Skal hele af sig selv

Det positive ved Broken Heart Syndrome er, at det meget sjældent er dødeligt – og så går det endda for det meste også over af sig selv, siger Eva Prescott.

– Efter nogle dage eller uger vil hjertet typisk pumpe normalt igen. Man kan selvfølgelig blive ramt mere eller mindre, hvor det værste jo er, hvis hjertet holder helt op med at pumpe. Men der er også lette tilfælde, hvor man ikke mærker ret meget, og det endda bliver overset, siger hun.

Der findes altså ikke nogen kur mod Broken Heart Syndrome, men lægerne kan selvfølgelig hjælpe med at lindre symptomerne, og de fleste vil hurtigt være på benene igen, siger Eva Prescott, der dog også fortæller, at hvis man først har haft det én gang, har man desværre øget risiko for at opleve det igen – hun har selv set patienter kommer tilbage både to og tre gange.

– Der er intet, vi kan gøre for at forebygge det, da vi ikke ved præcist, hvad der forårsager det. Men heldigvis går det godt for langt de fleste, og det er ikke noget, der sker hyppigt. Og så kan man nok ikke gå igennem hele livet uden skænderier, stress eller et knust hjerte, siger Eva Prescott.