Aura Dione: ”Jeg elsker, at jeg kan give den følelse videre til nogle andre”
Ét særligt nummer giver sanger Aura Dione ”optur” på for tiden. Det fortæller hun i ALT for damernes video-serie ’Damernes Discman’.
”Jeg får så meget optur på, når jeg sætter mig ud i min bil, og det her nummer starter. Så føler jeg, at hele verden ligger foran mig.”
Sådan siger Aura Dione om sin seneste udgivelse, ”Where does love go”, i forbindelse med video-serien ’Damernes Discman’. Serien sætter fokus på kvinder i musikbranchen og har til formål at inspirere flere til at lytte til kvindelige kunstnere og dermed skubbe til køns-uligheden i branchen.
Aura Dione mener selv, at ”Where does love go” er et godt nummer at høre, hvis man trænger til et lille boost – hvad end man er sammen med sine venner, til fest, ude at køre eller gør rent.
”Jeg synes, at den her sang har sådan et omkvæd, man bliver løftet af. Man får bare lyst til at være fri, og man mærker en masse power. Det elsker jeg, når musik gør, og jeg elsker, at jeg kan give den følelse videre til nogle andre.”
Platinvindende sanger
Tidligere i år deltog Aura Dione i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Mirrorball of hope”. Hun udgav sit debutalbum allerede i 2008 og fik international succes med især sangen ”I will love you Monday”, som bl.a. gik platin i Tyskland. Senere udgav hun nummeret ”Geronimo”, som sikrede hende en førsteplads på hitlisterne både i Danmark, Tyskland og Østrig og gik platin i Tyskland samt dobbeltplatin herhjemme.
Med sit seneste nummer føler den dansk-færøske sanger, at hun har fundet tilbage til den intuitive kreativitet, hun også havde, da hun begyndte sin karriere.
”For mig føles ”Where does love go” som den ultimative frihed. Da jeg skrev sangen, havde jeg det meget ligesom, da jeg skrev mit allerførste album. Der vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg lavede, jeg fulgte bare min intuition, og på samme måde føles den her sang meget som en intuition.”
Du kan høre ”Where does love go” på playlisten ’Damernes Discman’ lige her. Læs også gerne mere om projektet længere nede på siden.
Mere fra Damernes Discman
-
Emmelie de Forest kæmper med sjælden lidelse: ’Det er virkelig voldsomt’
-
Brimheim vil gøre op med udbredt tendens: Det er grimt og ynkværdigt
-
Cæcilie Norby fylder 60 og har skrevet et vaskeægte festnummer: ”Jeg har brug for noget party i mit liv”
-
Freja Kirk har slået sig sammen med et af Danmarks største popikoner: ”Hun er en kæmpelegende”
-
Clara Sofie: Jeg har fundet mig selv igen
-
Dansk sanger: ”Idet jeg siger nej tak, bliver han ved med at tage på min røv”
-
Signe Svendsen skrev om skilsmisse: ”Sangen handler om at sige farvel, når man har gjort alt for at få det til at fungere”
-
Sangskriver bryder sig ikke om det sted i sig selv, som sangene kommer fra
-
Mathilde Falch: ”Der er en frihedsfølelse i, at der er nogen, der ikke kan lide det, jeg gør”
-
Pludselig stod hovedpersonen blandt publikum: ”Jeg var virkelig bange et øjeblik”
-
Dansk band fandt inspiration i svampe – og det kom der en helt særlig sang ud af
-
Da Dopha havde svært ved at genkende sig selv, skrev hun en sang – og nu har hun et særligt håb
-
Stine Bramsen: ”Det er følelsen af at være helt tryllebundet af et andet menneske”