Jeg bliver mobbet af min familie
Min far og søster laver ikke andet end at fortælle mig, hvad jeg gør forkert. Jeg har altid været familiens sorte får, og nu er jeg åbenbart også en dårlig mor ifølge dem. Men jeg kan ikke få mig til at bryde kontakten med dem, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om streng far og søster
Jeg skriver til dig, da jeg har krise med min far og søster og ikke ved, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg er 31 år, forlovet og har en lille datter på snart ti måneder. Jeg har altid været familiens sorte får – i hvert fald i min fars og søsters optik – da jeg modsat alle andre familiemedlemmer har været meget fokuseret på skole og uddannelse.
Jeg blev mobbet i folkeskolen og blev fuldstændig nedbrudt, men jeg har rejst mig og er i dag den stærkeste version af mig selv. Bortset fra, når det kommer til min far og søster, som rotter sig sammen imod mig og ser ned på min måde at leve på. Af os tre er jeg den eneste, der har fundet en partner, da min far vil ikke bo med sin kæreste, og min søster har ikke nogen.
Til trods for at hun snart fylder 30, så bor hun hjemme hos vores far en stor del af tiden. Jeg føler, at de konstant vurderer mig og kommenterer, når der er ting i mit liv, de er utilfredse med. For eksempel har de begge sagt, at de synes, min datters navn er grimt, og min far mener, at min datter har en diagnose – hun er knap 10 måneder og har krudt bagi som ethvert andet barn.
Jeg har også fået at vide, at min kæreste og jeg håndterer vores datters opdragelse helt forkert. Min far ville i hvert fald gøre det anderledes, og jeg blev selv slået med en fluesmækker, hvis jeg rørte ting, jeg ikke måtte, da jeg var på min datters alder. Jeg får også ofte at vide, at mit og min kærestes forhold ikke vil holde.
Min kæreste og jeg har været sammen i snart seks år, og jeg har altid følt, at de ikke har accepteret ham. Det samme føler han desværre, og jeg kan jo godt forstå ham. Så ja, det korte af det lange er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Mest af alt har jeg lyst til at skære dem ud af mit liv, men samtidig er jeg for stort et familiemenneske til det, og både min kæreste og jeg har i forvejen en lille familie.
Vibeke Dorph råder til at afskærme sig - for datterens skyld
Var din far og søster ved deres fulde fem, så burde de glæde sig over, at du på trods af alt har klaret dig så forrygende. Det gør de ikke, og det skyldes sikkert, at din fremgang og fremdrift kaster en mørk skygge ned over den mentale sump, de selv lyder til at hænge fast i. De er kort sagt misundelige, og den misundelse gemmer de bag en kritik af dig. De har nemlig sikkert ikke selv modet til at ændre på deres eget liv, og derfor tyer de til at udskamme dig for at føle sig mindre fortabte.
Jeg tror desværre ikke, at du vil komme særlig langt ved at betro dem den sandhed, for gør du det, vil de fornemme, at deres hån rammer dig, og de vil derfor fortsætte med den. Derfor synes jeg i stedet, at du skal bruge dine kræfter på at skærme dig selv. Du skal nemlig også huske på, at du er nybagt mor, du er derfor ekstra sårbar, og du har brug for at beskytte dig selv.
Derfor er mit råd til dig, at du i det næste stykke tid holder en fysisk afstand til din familie, og husk her på, at blot fordi du gør det i en periode, så behøver det ikke være for altid. Her skal du sige til din søster og far, at du har brug for at passe godt på dig selv og dit barn, og at du derfor kun har overskud til at være sammen med mennesker, der bakker dig op.
Du behøver såmænd ikke sige mere til dem end det, for så kan de jo selv beslutte, om de vil honorere dine fuldstændig rimelige krav og begynde at spadsere ud ad venlighedens vej, eller om de vil fortsætte med deres hån. Gør de det sidste, så spørg dig selv, hvorfor du dog skal tvinge dig selv til at være sammen med mennesker, der ikke vil dig det godt, blot fordi I er biologisk beslægtet? Kan din familie ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, så find dog nogle andre gode mennesker, som du kan gøre til din familie i stedet.