Jeg har smidt min 19-årige datter ud af huset
Min datter roder i hele huset og vasker ikke op efter sig selv. Det har resulteret i, at jeg har inddraget hendes nøgle. Vi er begge kede af det, men jeg bliver skør af at være hendes stuepige, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at sætte sit barn stolen for døren
Jeg har smidt min 19-årige datter ud. Det vil sige, at jeg har inddraget hendes nøgle. Jeg har været så ked af det over det. Hun har dog også et hjem hos sin far. Vi blev skilt for et år siden, og min datter samt hendes søster må selv vælge, hvor de vil være, for vi bor i samme by. Når de er hos mig, roder de i hele huset og gider ikke vaske op osv. Den yngste er bedre til at rydde op, mens den store er et rodehoved, og det gør mig skør.
LÆS OGSÅ: Bekymrede forældre til 17-årig: Er det virkelig os, der har gjort noget forkert?
Jeg er ikke hysterisk med oprydning, men jeg er dødtræt af, at jeg skal være stuepige i mit eget hjem, og jeg føler mig udnyttet. Min store datter respekterer mig ikke, og hun har altid en undskyldning for, hvorfor hun ikke vil rydde op efter sig selv. Jeg føler ikke, at jeg kan slappe af i mit eget hjem længere.
Jeg er så ked af, at det ikke kan fungere, jeg synes ikke, det kan være så svært. Men jeg har også altid ryddet op efter dem for at undgå konflikter, og det må jeg så bøde for nu. Jeg er så bange for, at min ældste datter er ulykkelig over det, men hun siger så, at hun godt forstår mig. Er jeg for hård?
Vibeke Dorph råder til at tage en timeout
Hård? Nej, så absolut ikke. Unge mennesker på din datters alder har det tit sådan, at de på nogle punkter ser sig selv som voksne og insisterer på at blive behandlet derefter, mens de i andre henseender synes, de har lov til stadigvæk at opfører sig som små børn – især når det handler om ting, de ikke gider. Så start med at droppe din dårlige samvittighed, for den hører ikke hjemme hos dig.
I stedet skal du tage en timeout, hvor du med god samvittighed får slappet af og ladet op. Mens du gør det, så lav nogle klare spilleregler for, hvordan du gerne vil have, at dit hjem fungerer, og hvad du forventer af din voksne datter, hvis hun skal bo hos dig. Når du har gjort det, så inviter hende hjem og tag så en rolig snak med hende. Her skal du tale og behandle hende som det voksne menneske, hun nu engang er.
Så lad være med at skrue op for volumen, beklage dig eller undskylde dig selv. Forklar hende blot, hvordan du har brug for, at tingene fungerer hjemme hos jer, og sig så, at hun er hjertelig velkommen til at bo hos dig, men det er altså på de og de betingelser. Ved at tale til din datter som et voksent menneske i en ikke konfliktfyldt situation, så inviterer og tvinger du hende til at opføre sig derefter.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen, dine store piger vil sikkert stadigvæk fylde en del, så måske ville det være en god idé at lave en fastere plan for, hvornår pigerne er hos faren og dig, så du får nogle pauser, hvor du har dit hjem for dig selv. Men start nu med at sætte nogle klare krav til dine døtre, det har du i den grad ret til – og det har de kun godt af.