Derfor skal du elske dine fejltagelser

I sidste måned var jeg til en konference og på ferie nogle uger i Californiens Silicon Valley nær San Francisco. Her udklækkes den ene mere fantastiske nyskabelse efter den anden i forbløffende tempo. Kreative idemagere satser hele butikken, tjener kassen og investerer, hvorefter de ikke så sjældent mister det hele igen. Går ned eller bliver fyret.

Men får så nye ideer og udklækker nye virksomheder. Alt sammen finansieret af virkelig rige mennesker, der investerer eller donerer penge til de mange eksperimenter. Hvilket vi andre skal være lykkelige for, eftersom vi profiterer af de teknologiske landvindinger, der ikke bare handler om smartphones, selvkørende biler eller kontaktlinser med indbygget internet (yes – de er på vej). Men som også er udviklet med henblik på f.eks. at afværge naturkatastrofer, bekæmpe folkesygdomme samt skabe nye muligheder for de af jordens indbyggere, som ikke har adgang til vand, uddannelse, ordentlige boliger eller sundhed.

" Det er ekstremt vigtigt at begå fejl, hvis du vil have succes."

Hvor kommer al denne virkelyst fra? Handler det bare om penge? Det tror jeg ikke. Mange af de ambitiøse unge mænd og kvinder, jeg har mødt i The Valley, virker mere optagede af at løse klodens problemer end af at blive mangemillionærer. Om end det ene heldigvis ikke udelukker det andet. En ting gælder imidlertid for dem alle. Og det er mantraet om, at det er ekstremt vigtigt at begå fejl, hvis du vil have succes.

Jo flere fejl, man begår, jo bedre. For som en matematikprofessor forklarede mig: ”Man lærer jo allermest af det, der ikke fungerer.” Det er et adelsmærke at være gået ned med sin virksomhed. At blive fyret er også ”helst noget, du skal have prøvet, før du fylder 40,” som en anden udtrykte det. I virkeligheden har vi at gøre med det gode gamle ordsprog, ”hvor intet vover, intet vinder.”

Imidlertid er det, som om vi har glemt det ordsprog lidt. I Danmark synes de fleste, det er pinligt og skamfuldt at miste sit arbejde. Det syntes jeg i øvrigt også selv, da jeg mistede mit for 12 år siden og valgte at emigrere. En beslutning, der foreløbig er endt med at være den mest lærerige og udfordrende (og bedst betalte) hændelse i mit arbejdsliv.

"Denne evige søgen efter at kunne styre alting fører bare ikke til nytænkning."

Men angsten for at fejle, trangen til kontrol og det konstante fokus på at lykkes – ikke blot på arbejdet, men også på det personlige plan: dyrkelsen af den perfekte krop, de evige løbeture og forestillingen om, at kål med to mandler kan gøre det ud for et måltid – synes totalt at dominere den danske middelklasse.

Denne evige søgen efter at kunne styre alting fører bare ikke til nytænkning, risikovillighed eller nye opfindelser. Det gør derimod hårdt arbejde og lysten til at tænke stort – og som sagt ikke at være det mindste nervøs for at fejle. Og dermed lære. Endelig: Leder al den kontrol overhovedet til lykkelige liv? Jeg tvivler.

Som sexologen Jakob Olrik har sagt det, kunne man eksempelvis tænke over, hvad der ville ske, hvis vi ”brugte bare et minimum af den energi, vi investerer i fitness og yoga, på at skabe glæde hos vores medmennesker eller have sex med vores elskede.” I en kronik i Information sidste år funderede han over, hvordan en gruppe mænd i 40’erne i Tisvilde, hvor han bor, ”ustandselig cykler rundt på deres mountainbikes i skoven i et forsøg på at bringe de rette gaver til sundhedsguden. Hver gang, jeg går forbi dem, undrer jeg mig over, hvorfor de dog ikke tager hjem og knalder deres koner i stedet.” Det håber jeg, kvinderne også ville foretrække. Hvis de altså ikke alle sammen er taget til pilates eller vinterbadning.

LÆS FLERE KLUMMER AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER.