Maria mødte den eneste ene på en dykkerferie i Indonesien: "Jeg ændrede resten af min rejse for at være sammen med ham igen"

Det allerførste møde var på en lille båd fra det nordlige Sulawesi til øen Bunaken, hvor Maria skulle ud at dykke. De hilste høfligt, men der skete ikke noget videre romantisk, for Maria var træt efter den lange rejse og faldt i søvn oven på en stor sæk ris. Mesak arbejdede på resortet, hvor Maria skulle bo, og dagen efter underviste han hende på et "refreshment-kursus" i swimmingpoolen, og der opdagede han, at hans hjerte begyndte at slå hurtigere, da han kiggede Maria i øjnene under en af øvelserne.

Maria: – For Mesak var det vigtigt at møde en partner, som var seriøs fra starten, fordi han i turistindustrien mødte mange, der bare var interesseret i en flirt. Når et forhold skal afprøves i en feriesituation, så bliver begge parter nødt til at være seriøse og ærlige fra begyndelsen, hvilket måske ikke var sket, hvis vi boede i samme by eller havde mødt hinanden ved kaffeautomaten på jobbet. På en eller anden måde endte vi med at sidde fordybet flere aftener i lange samtaler om livet, og vi var begge to meget åbne og nysgerrige og delte dybt personlige ting.

Hvornår og hvordan opstod der noget romantisk?

Maria: – Det gjorde der for alvor en dag, hvor vi var taget sammen ind til fastlandet for at gå i biografen. Biografsalen var kølet helt vildt ned med aircon, og Mesak var en gentleman og lånte mig sine sokker, fordi jeg frøs. Vi så en actionfilm, hvor der var en kampscene med knive, og det kunne Mesak ikke tåle at se, så han gemte sit ansigt på min skulder, indtil scenen var ovre.

Mesak: – Maria var sikker på, at det var et scoretrick, men den er god nok. Jeg er virkelig ikke god til at se blodige film, ha ha. Og så kunne jeg jo også ret godt lide Maria.

Hvornår tænkte I, at det kunne være mere end en ferieflirt?

Maria: – For mit vedkommende var det på det tidspunkt, hvor jeg ændrede resten af min rejse for at være sammen med Mesak igen. Jeg havde i første omgang forlænget mit ophold på resortet med fire dage, men så rejste jeg videre til Tana Toraja, et andet område på Sulawesi, og det føltes helt forkert at tage afsked med Mesak. Den sidste del af min rejse stod åben, så jeg besluttede, at jeg ville bruge den sidste del på at være sammen med Mesak igen.

Mesak: – Da Maria ringede til mig fra lufthavnen og fortalte den gode nyhed, havde jeg lige trykket send på en lang e-mail med en kærlighedserklæring til hende med alle mine følelser i forbindelse med vores tid sammen. Det var magisk!

Hvordan lykkedes I med at få forholdet til at fortsætte efter ferien?

Maria: – Vi ringede til hinanden over nettet hver dag. Jeg ringede typisk til Mesak ved midnatstid dansk tid, hvilket var tidlig morgen hos Mesak. Selvom vi mest talte om hverdagsting, var det en vigtig del af at holde kontakten.

Mesak: – Vi sendte også fotos fra vores hverdag til hinanden, og Maria sendte fotos af sin familie og livet i Danmark.

Maria: – Jeg var så heldig at få lov af min arbejdsgiver til at tage af sted igen seks måneder efter min første tur til Bunaken, denne gang på et syv uger langt ophold hos Mesak. Jeg tog mine arbejdsopgaver med og sad og skrev rapporter om jord- og grundvandsforurening derovre og oplevede, at det var fantastisk at arbejde fra en anden tidszone. Ingen e-mails tikkede ind. Der var arbejdsro. Og så fik vi også prøvet at have en hverdag sammen, hvor det ikke kun var Mesak, der skulle op og på arbejde. Der introducerede Mesak mig også for hans familie, og vi endte med at forlove os ved en lille romantisk middag.

Maria og Mesak. Foto: Privat.

Hvad sagde familie og venner?

Maria: – En veninde sagde: "Drop da livet i Danmark, og rejs derover for at bo". En anden veninde sagde: "Er du nu sikker – det lyder som den klassiske ferieflirt med en dykkerinstruktør?". Min familie kunne mærke min glæde og begejstring og bakkede mig op. De var med på det sene opkald til Mesak samme dag, jeg havde fortalt dem, at jeg var faldet for en fyr i Indonesien.

Mesak: – Min familie var glad og stolt over at få en svigerdatter fra et vestligt land. Det er noget, de sætter højere end mit velbefindende. Desværre er de af den opfattelse. En del af mine venner var decideret misundelige, og det fik snævret min vennekreds ind til de få rigtige venner, som enten var europæere eller havde en moderne, europæisk ånd og formåede at være glade på vores vegne.

Hvad var de største udfordringer i forhold til at få jeres forhold til at fungere?

Maria: – Det har været alt det administrative, da det mildest talt er hårdt arbejde at få lov at bo sammen i Danmark, når den ene part kommer fra et ikke EU-land. For at få lov at gifte sig i Danmark er der papirer, som skal på plads fra Indonesien med stempler fra bl.a. forskellige ministerier, og det føltes ærlig talt som et mirakel, da papiret endelig dumpede ind ad brevsprækken. Vi havde med "fjernstyring" over mobilen fået papirerne fragtet rundt i Indonesien med færger og fly og via en agent rundt i Jakarta. Efterfølgende har der været alt det administrative med de danske myndigheder.

Mesak: – Selvom vi nu er gift, bor jeg her på en midlertidig opholdstilladelse, som skal fornys hvert femte år. Det er et stort arbejde, og det føles ikke så behageligt at få sin økonomi, boligstørrelse m.m. kontrolleret for at få lov at bo sammen.

Maria: – Mesak er vokset op i et land med korruption, snyd og bedrag, og hvor man ikke kan stole på andre mennesker. Derfor havde Mesak i begyndelsen svært ved at have tillid til mange danske måder at gøre tingene på og til at modtage omsorg fra selv mine forældre. I dag er Mesak og mine forældre heldigvis meget tætte, og han er meget glad for – og stolt af – sine svigerforældre.

Hvad er fordelene ved at komme fra forskellige lande og kulturer?

Mesak: – Vi har begge to en antropologisk nysgerrighed over for andre kulturer, mennesker og handlemåder, så det er en fælles interesse, vi kan dyrke sammen både herhjemme, og når vi rejser sammen.

Maria: – En anden fordel er udvidelsen af vores fælles menukort, som nu består af både danske og indonesiske retter. Det er en kæmpe fordel, at Mesak elsker at lave mad – eller ha ha, måske også en ulempe, for Mesak laver virkelig god mad, som det er svært at nyde i små portioner.