Sådan undgår du cookies på din computer
De flestevirksomheder bruger såkaldte cookies på deres websites, der dem gør i stand til at registrere din adfærd på nettet og målrette reklamer direkte til dig - eller ligefrem hæve prisen på produkter, du tidligere har vist interesse for på nettet.Men hvor meget afslører dine digitale fodspor egentlig om dig? Og er du overhovedet interesseret i, at virksomheder kan følge med i, hvad du foretager dig på nettet? Hvis ikke, får du her en simpel guide, der trin for trin hjælper dig med at slå cookies fra.
I ALT for damerne denne uge (nr. 9/2014) ser vi nærmere på cookies og de digitale fodspor, du planter på nettet, hver gang du klikker dig rundt i det virtuelle univers. Her får du en guide til, hvad du selv kan gøre. Vær opmærksom på, at hvis du sletter dine cookies, sletter du også din computers hukommelse, når det gælder dine password og andre koder, som den måske plejer at "huske" for dig.
Guide: Sådan slår du cookies fra i internetbrowserne Safari, Mozilla Firefox, Internet Explorer og Google Chrome - hvis du er i tvivl om, hvilken browser du bruger til at gå på nettet, så hold musen henover det ikon, som du trykker på for at komme på nettet, så vil navnet typisk fremgå
Safari
Åbn Safari i webbrowseren. Klik på ikonet ”Safari” øverst i værktøjslinien. I den menu, der kommer til syne, klikker du på ”Præferencer” og vælg fanen ”Privat”. I feltet ”Blokér cookies” vælger du ”Altid”.
Mozilla Firefox
Åbn Firefox i webbrowseren. Klik på ”Værktøjer” oppe i venstre hjørne af skærmen og vælg ”Muligheder (options)” i scrolldown menuen. Vælg ”Privat” i fanebladet og fjern fluebenet ud for ”Acceptér cookies fra websider” og afslut ved at trykke ”OK” i bunden af siden.
Internet Explorer
Åbn Internet Explorer i webbrowseren. Tryk på det lille ikon øverst i højre hjørne, der ligner et tandhjul. Vælg ”Internet muligheder (options)” og klik på fanebladet ”Privat”. Her kan du justere, hvor meget eller hvor lidt du vil lade virksomheder kende til din internetadfærd. Fører du ”baren” helt op, så fjerner du alle former for cookies, og fører du ”baren” helt ned tillader du alle slags cookies. Afslut ved at klikke på ”Tilføj (apply)” og til sidst ”OK”.
Google Chrome
Åbn Google Chrome i webbrowseren. Klik på ikonet, hvor tre streger er placeret under hinanden øverst i højre hjørne. Klik på ”Indstillinger” og scroll ned i bunden. Klik så på ”Vis avancerede indstillinger”. Scroll ned til du kommer til ”Privat” og vælg ”Indholdsindstillinger (content)”. Klik på tredje mulighed ”Blokér sites” og klik ”Ok” for at afslutte.
LÆS OGSÅ: "Medierne har udviklet sig til sladretanter"