Camilla og Sandra mistede deres livsdrøm i stormfloden: ”Ingen havde fantasi til at forestille sig, hvordan det blev”

1. april sidste år var en stor dag. For da overtog Camilla og Sandra Nordbornholms Røgeri efter deres to fædre, og der var blomster og gode ønsker over det hele.

Døtrenes første sommer som røgeriejere på de nordbornholmske klipper gik godt, og de lærte alle dele af stedet at kende, fra kontor til disk og fisk.

Læs også

Tina mistede sin 14-årige datter – nu har hun lavet en særlig hyldest til Alberte

"Det blev en livsdrøm at overtage røgeriet efter vores fædre. Vi havde tygget på det en rum tid, for det havde aldrig været inden for rækkevidde, at vi skulle kunne gøre det. Men vores fædre havde plantet et frø i os, og det viste sig, at ingen af vores søskende var interesserede, så vi valgte at springe ud i det sammen," fortæller 28-årige Sandra Kirketerp Jensen og 32-årige Camilla Grønning.

Da de i efteråret 2023 lukkede ned for vinteren, var alt faktisk godt. I et opslag på Facebook skrev de: "Tak for den første sæson – og for al jeres støtte, det har været helt fantastisk.".

Fem dage efter blev der varslet stormflod, og de anede ikke, hvor meget den skulle komme til at ændre.

"Den blev meget voldsommere end alle havde forventet. Det er aldrig før sket på den måde i røgeriets historie, og ingen havde fantasi til at forestille sig, hvordan det blev," siger de.

Stormfloden

Hele dagen op til stormen riggede de til og knoklede på – sammen med familie, personale og beredskabsstyrelse satte de en betonmur frem, som plejer at tage af for Østersøens storme, og der blev gravet ekstra dræn, for det plejer at være nok. I løbet af aftenen kunne de dog se, at det virkede lidt mere vildt denne gang.

"Vi tog hjem ved 21-tiden, for vi kunne ikke gøre mere, og det var blevet farligt at være her. Til midnat fik vi en sms om, at strømmen var gået, og da gik det op for os, at det var galt," fortæller Camilla.

Kort forinden havde Sandra på overvågningen på sin telefon set en fem tons stor container begynde at gynge ind mod bygningen. Der stod en meter vand i butikken, men hun håbede, at hun ikke kunne tro sine egne øjne.

""Sluk for det", sagde min kæreste, for vi kunne jo ikke gøre noget, og fem minutter efter røg forbindelsen," beretter Sandra.

Det var et ufatteligt scenarie, der ventede dem næste dag. Sandras far advarede hende i telefonen: "Du skal indstille dig på det største chok, du har fået i dit liv", og Camilla ringede og sagde: "Jeg ved ikke hvordan, jeg skal sige det... Vores restaurant er væk".

Vragdele fra bygningerne og fisk i kasser skvulpede rundt udenfor, og inde i bygningen lå køkken og meget andet ned. Radiatorer var revet ud af væggen og ved at flyde ud af døren, vinduerne var blæst ud i hele den ene side, så der var helt åbent ind til restauranten, og alle stole og borde var skubbet op i den ene ende. Vandtank og terrassemøbler vuggede rundt ude i Østersøen.

"Jeg havde små korte gummistøvler på, men der var vand op til hofterne, så min kæreste måtte bære mig rundt," fortæller Sandra.

Camillas far sad i Københavns Lufthavn og var tjekket ind til ferie i Napoli. Han og hustruen fik bagagen ud igen og tog første fly tilbage til Bornholm.

"Det betød alt, at vi havde vores fædre i den situation," er de enige om.

Læs også

Pernille Schrøders mor fik søn med anden mand: Han 'arvede' mig, og jeg betragter ham som min far

"Da jeg så min far her den morgen, krammede vi bare i lang tid, og ingen af os sagde noget. Jeg kunne mærke, at det, der var allervigtigst for ham, var at sige til mig, at det nok skulle gå, selv om det jo var mindst lige så slemt for ham, fordi det var hans livsværk," siger Sandra.

Camillas far Carsten krammede også dem begge, da han kom tilbage.

"De øjeblikke husker vi for evigt," siger Camilla og Sandra.

Genopbygningen

De har begge to arbejdet i røgeriet, fra de var unge teenagere. Sandra vejede remoulade og karrysild op, og Camilla gjorde rent i personalestuen, og senere var de her jævnligt for at hjælpe.

Som ejere af det stormflods-ødelagte røgeri blev deres "eneste" opgave nu at bygge stedet op igen. For efter en vis uvished om erstatning, blev det klart, at skaderne var dækket.

"Først sad vi med excel-ark og så på, hvad vi havde mistet, og hvad der kunne genbruges. Så skulle der indhentes tilbud fra håndværkere, og desuden har vi hele tiden ryddet op og smidt ud og gemt," fortæller Camilla, der først og fremmest glæder sig over, at ingen døde eller kom alvorligt til skade, da det skete.

De to ting i Røgeriet, der betød mest for dem, overlevede på forunderlig vis. En lille reklame-bil, som er stedets mascot, stod parkeret ved et supermarked – og en stor stime keramik-fisk, som de fik lavet af lokale keramikere, da de startede, hang stadig på deres steder.

"Keramik-fiskene var ligesom vores signatur-opstarts-ting, og selv om vinduerne sprang, og der hang et vindue oppe i fiskene det ene sted, skete der ikke noget med nogen af dem. Det var, som om kernen dermed stadig var her, og vi følte, at det måtte betyde, at vi skulle fortsætte."

Til påske i år sendte Nordbornholms røgeri hvid røg op igen. En brand i en rygeovn på en af åbningsdagene kunne ikke slå Camilla og Sandra af pinden.

De to kvinder er stolte over at at videreføre arven fra deres fædre og byde gæsterne velkommen i et røgeri, der nu er endnu mere deres:

"Følelsesmæssigt har vi også været igennem en stormflod. For undervejs var det sådan, at "så er man ked af det og så er man glad, og så er man ked af det og så er man glad." Men når den ene var nede, var den anden stærk, og vi er ikke på noget tidspunkt blevet uvenner og har hele tiden givet plads til hinanden."

"Så vi tror ikke, der er noget, der kan slå os omkuld nu!"