Julie Steinckes bedste ven er far til hendes børn: "Det var vigtigt, at han kunne være en del af deres liv"

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?

"At få børn. De er de mest værdifulde læremestre."

Hvad har de lært dig?

"De har lært mig, at uden dem ville livet være meget ensidigt. De har lært mig at elske mig selv og hade mig selv. De har lært mig, hvor utålmodig jeg er. De har lært mig, at jeg kan elske. Og så har de lært mig, at der er vigtigere ting end mig selv – samtidig med at de har gjort det klart for mig, hvor vigtig jeg faktisk er. Det lyder enormt egoistisk, men jeg synes også, at der er noget smukt i, at jeg ikke bare er replaceable."

Havde du forestillet dig, at dine børn skulle lære dig alt det?

"Nej, aldrig i livet. Det har været meget mere lærerigt at få børn, end jeg havde regnet med. Det har også givet mig en større ro. Nu kan jeg eksempelvis optræde, uden at jeg bliver latterligt nervøs, inden jeg skal på scenen. Jeg har det mere sådan I gonna jump off the cliff and I know that I land safely."

Så det at blive mor har givet dig en større sikkerhed?

"Ja, meget – og det er jo egentlig lidt ironisk, fordi alt i livet er jo usikkert. Børnene har bare lært mig, at det hele nok skal gå alligevel. Jeg bekymrer mig om alt muligt, men så længe børnene har det godt, skal jeg sgu nok klare den. Og så giver en fødsel altså også lidt power. At man kan overleve det, er for vildt. Det er vanvittigt, at det kan lade sig gøre. Vi kvinder er fantastiske."

Har du altid gerne vidst, at du ville have børn en dag?

"Ja, det har jeg. Fra jeg var helt lille, hvor jeg gik rundt og passede mine dukker. Det har altid faldet mig helt naturligt."

Du har fået dine to børn sammen med din bedste ven – hvorfor besluttede I to at få børn sammen?

"Igennem hele livet får vi the fairy tale fortalt. Vi får alle de skønne historier om prinsessen, der finder sin prins. Jeg har selv fundet en masse dejlige potentielle prinser igennem mit liv, som senere viste sig ikke at være the right ones for me. Derfor stod jeg i en alder af 38 år i en situation, hvor jeg ikke havde en prins. Samtidig fortalte lægerne mig, at jeg havde et år, hvis jeg gerne ville være den mor, som jeg altid har snakket om. Derfor var jeg nødsaget til at reagere, for et år er ikke lang tid, når man ved, at det tager ni måneder at gå med sådan en lille en i maven. Så jeg fik fart på med at finde en løsning."

"Jeg kunne vælge ekskæresten, men vi kunne ikke blive gravide, så det måtte blive på en anden måde. Så kunne det blive klinikken, men det var meget vigtigt for mig, at mine børn fik en far. En far, der kunne være en del af deres liv. Jeg synes nemlig, at det er rigtig godt med flere personer, der kan elske og støtte børnene. Derfor måtte jeg gå en helt anden vej, og jeg havde et par bud på kandidater."

"Min bedste ven var dog i toppen af listen på grund af hans væremåde. Jeg vidste allerede, hvordan han var som far, fordi han i forvejen havde et barn, han var enlig, og vi var og er enige om mange ting. Derfor var det faktisk ikke svært at vælge min bedste ven som faren til mine børn, når nu jeg skulle vælge. For jeg vidste, at vi ville være bedste venner forever – så det var oplagt at gå den vej, syntes jeg."

Var du nogensinde bekymret over, at det netop var en tæt ven, hvis der skulle opstå konflikter omkring børn og opdragelse?

"Altså mit navn er Julie Bekymret Steincke, ha ha. Så selvfølgelig var jeg bekymret, men jeg vidste også, at vi nok skulle klare det. Vi mennesker tænker ofte det værste, men når vi så oplever det værste, klarer vi det alligevel. Jeg vidste, at jeg ville være mor, og jeg vidste, at det var min mission her i livet. Min mission er ikke at optræde – det kommer ved siden af. Børnene er det vigtigste."

"Så jeg var nødt til at gøre noget, da lægerne sagde til mig, at jeg skulle få dem snart, hvis det var det, jeg ville. Min bedste ven og jeg har selvfølgelig taget vores kampe, men vi er også lidt som et skilt par, der er meget glade for hinanden. Nogle gange synes vi, at hinanden er røvirriterende, for sådan noget med opdragelse kan være svært. Vi føler jo alle sammen, at vores idé om tingene er den mest rigtige. Og så bliver man lidt stædig. Men det kommer vi sgu ikke langt med – og derfor lærer vi hver dag."

Du har lært meget af dine børn – men hvad er det vigtigste, du vil lære dem?

"Be yourself. Everyone else is taken. De skal have lov til at blomstre som dem, de er. Det er meget vigtigt for mig – især fordi jeg selv har erfaringer med at skille mig lidt ud. Jeg gik en helt anden vej end skolesystemet, fordi jeg ikke kunne se mig selv i det. Jeg har altid været sprog-forvirret, og derfor har jeg udtrykt mig bedst gennem bevægelse og sang."