Sådan får du talt ordentligt med din kæreste, selvom ungerne er til stede
Men du skal ikke forvente en dyb samtale over familiemiddagen.
Kender du også til frustrationen over ikke at kunne føre en helt almindelig samtale med din mand efter en lang dag, fordi ungerne larmer og konstant stiller spørgsmål eller afbryder jer?
Som par kan man hurtigt få en følelse af, at der kan gå dage, hvor man ikke får talt rigtigt sammen, fordi der mellem bleskift, madlavning og læsning af bøger simpelthen ikke er hverken rum eller ørenlyd til en voksensnak.
Parterapeut Anette Buur Bangsgaard anerkender det som et ganske almindeligt fænomen. Hun ser mange par under forældrecoaching, der ikke får talt sammen.
– Af indlysende årsager som f.eks. søvnmangel kombineret med flere arbejdsopgaver og mindre tid og overskud til hinanden, ender mange par med primært at kommunikere omkring og med børnene. Det er klart, at parrelationen i perioder skal kunne tåle ikke at være førsteprioritet, men det er samtidig vigtigt, hvordan de to parter har det med det, siger Anette Buur Bangsgaard.
Men kan det være rigtigt, at man ikke kan tale sammen, bare fordi man har små børn – eller handler det simpelthen også om, at vi som forældre skal være bedre til at sige ”vent lige et øjeblik, mor snakker lige med far” til vores børn?
Børnepsykolog Camilla Egelund Naef mener, at det afhænger af barnets alder og situationen.
– Når barnet kan behovsudsætte fra omkring 3-års-alderen, og når det ikke er et livsnødvendigt behov, der udsættes i den pågældende situation, er det fint at sige til barnet: ”Jeg taler lige med far, og når jeg er færdig med det, så skal jeg nok hjælpe dig”. Men jeg må sige, at man som forældre må være indstillet på, at i den periode af ens liv, hvor man har meget små børn, er det ikke lige dér, man sidder og har lange samtaler om stort og småt, siger Camilla Egelund Naef.
Sundt at lære barnet behovsudsættelse
10 hurtige råd til dit parforholdVoksne skal også lære at behovsudsætte
Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barnVoksensamtaler giver glade børn
Anette Buur Bangsgaard mener, at det er vigtigt at anerkende betydningen af og give plads til voksenrelationen.
– En stærk relation mellem forældre betyder også tryghed og glæde for barnet. Det er rart for vores børn at fornemme, at der er mere, der holder forældrene sammen end blot forældreopgaven. Med andre ord: Når vi fordyber os i hinanden som par, giver vi også noget essentielt vigtigt til vores børn. Og derfor er der ingen grund til ikke at integrere voksenstunder i de timer af døgnet, hvor børnene også er der. Hvorfor snyde sine børn for det? Dernæst skal man finde en balance mellem at kunne bede barnet vente lidt, indtil man har talt færdig med sin partner, og samtidig være tilgængelig for barnet i passende omfang, siger Anette Buur Bangsgaard.
Den vigtigste måde, hvorpå du kan undgå, at dit barn vil føle sig afvist, er, at du får aktiveret barnet. Enten ved at inddrage det i samtalen omkring indkøbssedlen eller ved at sætte det i gang med noget ved siden af. Og når du så er færdig med at snakke med far, kan du vende tilbage til at hjælpe barnet eller høre på historien. På den måde vil barnet ifølge Camilla Egelund Naef ikke opfatte det som en afvisning, men vil tværtimod føle, at det bliver taget alvorligt.
– Det er vigtigt, at vi lærer vores børn at behovsudsætte. For alt for mange børn har ikke lært at behovsudsætte og tror derfor, at hver gang, de har et behov, så skal det opfyldes her og nu. Og det, der sker med de børn, er, at de får en utrolig lav tolerancetærskel over for det at kunne være frustreret. Og det er noget af det værste, vi kan opleve som mennesker: Ikke at blive hørt omkring sine behov, men at blive frustreret på dem, siger Camilla Egelund Naef.
Derfor skal vi ifølge hende lære vores børn, at de ikke kan få opfyldt deres behov 24/7, lige når det passer dem. Og det er på ingen måde en afvisning, hvis det bliver gjort på den rigtige måde. Det vil tværtimod hjælpe vores børn i deres udvikling.
– Så vores børn har krav på at få deres behov opfyldt, men ikke nødvendigvis – og især ikke med de lidt større børn fra omkring treårsalderen – her og nu, afslutter Camilla Egelund Naef.