Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn
Kommuniker positivt og undgå de klassiske fælder.
Hold nu op, skynd dig nu, din bror er allerede klar! Hvad enten det er irettesættelser eller sammenligninger, der ryger gennem rummet på sådan en helt almindelig dag, så har det sjældent den store effekt.
LÆS OGSÅ: Opdragelse – 7 synder, du aldrig må begå
Vi har talt med forfatter og foredragsholder om positiv kommunikation Rikke Dinnetz om, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere positivt med vores børn i en hektisk hverdag.
Børn kan ikke skynde sig
Eksempler: Skynd dig nu, find nu den taske, kom nuuu – vi har travlt
Børnepsykologer siger stort set samstemmigt, at børn ikke kan skynde sig. Måske kan du lokke dem med på at gøre det, hvis de har overskud, men som udgangspunkt, så ’skynder’ børn sig langsomt.
Så drop sætningen ’skynd dig nu’, den har ingen ønsket effekt, siger Rikke Dinnetz til voresbørn.dk.
– I situationer, hvor du har travlt, kan det give et godt udgangspunkt at kommunikere positivt med dig selv omkring situationen. Skab lidt afstand til situationen, og mind dig selv om, at dit barn gør det bedste, det kan, med de ressourcer, det har.
Det er ikke i situationer, hvor I er pressede og har travlt, at dit barn skal træne at klare det hele selv. Det kan I træne, når der er god tid. Prøv i stedet at hjælpe barnet med at komme videre ved for eksempel at sige:
– Vi har travlt, så nu hjælper jeg dig lige med jakken.
Du kan også hjælpe dit lille barn på vej ved at møde det, hvor det er, og tale positivt og lege med situationen.
– Er det svært at skynde sig?
– Jaaa…
– Driller jakken dig? Skal jeg så ikke lige lære den jakke, hvordan den skal på.
– Helt overordnet er det en god idé at holde fokus på at anerkende dit barns følelser. Du behøver ikke at gå ind i, hvordan dit barn har det, men lad barnet have følelsen. Og husk på, at vi som forældre er rollemodeller for vores børn, og den måde, vi behandler dem på, vil de kopiere. Når vi forsøger at manipulere dem, vil de også prøve at manipulere os, siger Rikke Dinnetz.
LÆS OGSÅ: 9 veje uden om skældud
Hvis det er et tilbagevendende irritationsmoment at blive færdig om morgenen, så tag snakken på et tidspunkt, hvor der er tid og nærvær. Den snak skal ikke tages hektisk om morgenen.
Sammenligninger er no go
Hjælp, min 3-årige går amokRos med måde
Giv dit barn selvværd uden rosVær autentisk
Eksempler: Mor har ikke tid, jeg har travlt, jeg skal lige, lad mig være i fred.
Rikke Dinnetz oplever, at der er rigtig mange mødre, der er lidt for søde, og som smider alt, hvad de har i hænderne for at lege med deres børn.
– Her må vi godt være lidt bedre til ikke at sige ja, når vi egentlig mener nej. Det er ok at sige, at jeg gider ikke lege lige nu, eller lige nu må du ikke hjælpe i køkkenet, for jeg har lige brug for at være lidt alene, siger hun.
Når du så selv er klar, så sig at nu vil jeg gerne lege, eller nu må du gerne være med.
– Vi er rollemodeller for vores børn, og hvis vi mærker, at vi ikke har lyst og kommunikerer det på en ordentlig måde, så vil vores børn også lære at mærke efter og lære at sige fra. Vi skal mærke vores egne grænser, og hvis vi en gang i mellem siger nej, bliver det også federe at sige ja, siger Rikke Dinnetz.
Selvfølgelig går det ikke, at der hele tiden bliver sagt nej, siger hun, men man kan også sige nej til at lege butik og i stedet foreslå at sige, at vi kan lege frisør. Så kan mor ligge i sofaen og blive nusset lidt i håret.
Rikke Dinnetz understreger, at vi hverken skal kræve af os selv eller af vores børn at være perfekte – børn skal ikke vokse op med den tro, at det er det, de skal. Accepter, at du ikke selv er perfekt, så behøver dit barn nemlig heller ikke at være det. Så hvis du har snakket surt eller stresset til dit barn, så vend tilbage og sig, at det var forkert af dig.
Hun opfordrer til, at vi som forældre tænker over, hvordan vi gerne vil kommunikere med vores børn og kommer med et eksempel:
– Hvis du er ved at slæbe trætte, skrigende børn op ad trappen sammen med indkøbsposerne, så stop op og tænk over, hvad formålet egentlig er. Ja, vi skal op ad trappen, men vi kan også holde en pause og kramme lidt på halvvejen. Det vigtigste er måske ikke at komme hurtigt op ad trappen, men at have det rart sammen på vejen.
LÆS OGSÅ: Forstå dit barns hjerne og bliv hørt
LÆS OGSÅ: 10 råd til at skælde mindre ud
LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barn