Forny med maling: Blå & lyserød

Forny med maling: Blå & lyserød

Selv den kedeligste bakke og skammel kan blive til et smukt indslag i din indretning, hvis bare du svinger penslen over dem!

Her får du fantastisk inspiration til enkle fornyelser, der skaber stor forandring.

Bakken blev frisk og feminin

Hvem skulle have troet, at den kedelige bakke i den triste farve kunne blive så fint og feminint et indslag i indretningen?


Du skal bruge:

Bakke (loppefund), sandpapir, halvblank maling til træ, farvekode: S0520-R30B og pensel.

Sådan gør du:

Slib bakken med sandpapir, hvis den er bemalet eller lakeret. Tør den fri for støv. Mal bakken med den lyserøde maling. Giv den et par gange, så malingen dækker, og lad den tørre imellem hvert lag.


Stole med en lille stribe

Et par fuldstændig umage stole fra loppemarkedet er blevet malet med de samme skønne farver – så nu ligner de næsten medlemmer af den samme familie! En billig måde at få nye smukke stole på.


Du skal bruge:

2 umage stole, sandpapir, pensel, malertape, halvblank maling til træ, farvekoder: S4040-B og S0520-R30B.

Sådan gør du:

Hvis stolene i forvejen er bemalede, skal de slibes med sandpapir, så den nye maling kan sidde fast. Tør stolene fri for støv. Vælg, hvor på stolene du vil have en enkelt stribe, og sæt malertape på. Mal stolene med den blå farve, og lad dem tørre. Fjern malertapen, sæt ny på, og mal striberne med den lyserøde maling.



► SE OGSÅ: Forny med maling: Sort & hvid

► SE OGSÅ: Forny med maling: Fersken & blomme

► SE OGSÅ: Glas og keramik: 5 favoritter