"Jeg kunne ikke kende mig selv, når jeg kiggede mig i spejlet"

- Hvem er du?

Therese Kiesbye Damborg står foran sin bedste veninde fra folkeskolen. De har kendt hinanden, siden de var helt små, men nu kigger veninden undrende på hende, som var hun en fremmed.

- Det er mig. Therese.

Veninden stirrer overrasket på Therese og udbryder så:

- Nå! Ej, jeg kunne slet ikke kende dig!

Ordene rammer hårdt. De to piger, har ikke set hinanden, siden Therese blev syg. De er begge blevet et par år ældre. Og Therese er blevet cirka 80 kilo tungere.

- Jeg var så flov, da jeg mødte min barndomsveninde. Vi havde kendt hinanden altid, og hun havde været min allerbedste veninde – og pludselig kunne hun bare ikke genkende mig. Det gjorde så ondt, og jeg tabte virkelig ansigt. Én ting var, at jeg ikke kunne genkende mig selv, når jeg kiggede mig i spejlet, men da det gik op for mig, at andre heller ikke kunne se, hvem jeg var, så blev jeg enormt ked af det. Jeg havde slet ikke lyst til at gå ude på gaden længere, fortæller Therese.

Et valg mellem pest og kolera

Therese var kun 16 år gammel, da hun blev syg. Hun gik i gymnasiet og midt under en fremlæggelse, blev hun uden varsel ramt af panik.

Pludselig kom der arme ud af væggene, og alle mine klassekammerater blev helt sorte i ansigterne. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, og jeg blev så bange, at jeg løb skrigende ud af klasseværelset og tog hjem med det samme. I starten turde jeg ikke fortælle om episoden til nogen. Jeg frygtede, at jeg var blevet bindegal og sindssyg, og jeg var bange for, at der ikke var nogen, der ville tro mig, siger Therese.

Men hallucinationer fortsatte. Therese begyndte at drikke vodka for at dulme nerverne, inden hun skulle i skole, og efter endnu et angstanfald blev hun sendt til skolepsykologen, som kontaktede hendes familie og sendte hende videre til en anden psykolog. Kort efter blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling, og her fik Therese diagnosen skizofreni.

- Jeg levede i konstant angst og var hele tiden bange for, hvad der gemte sig rundt om hjørnet. Jeg hallucinerede og havde det forfærdeligt, fortæller hun.

Hun var indlagt i et par måneder og fik en masse medicin, som hun skulle fortsætte med at tage, da hun blev udskrevet. Lægerne fortalte, at der var en risiko for, at Therese kunne tage på af medicinen, men den risiko var Therese nødt til at løbe.

- Det var lidt et valg mellem pest og kolera. Jeg vidste godt, at jeg risikerede at tage på, men jeg kunne ikke holde ud at leve med angsten længere. Jeg håbede virkelig, at jeg ikke var en af dem, der tog på af medicinen, men i løbet af en måned, havde jeg allerede taget ti kilo på. Jeg var sulten hele tiden. Jeg mistede fuldstændig min mæthedsfornemmelse, og i starten lavede jeg faktisk ikke andet end at spise og sove, siger Therese.

Måtte droppe medicinen for at smide kiloene

Efter seks år havde Therese taget 80 kilo på. Hun oplevede flere gange, at hendes tidligere venner ikke kunne genkende hende, og hun fik mange grimme kommentarer, når hun gik på gaden.

- Folk kaldte mig 'fede kælling' og råbte af mig på gaden. Det var et helvede. Engang stod jeg og røg en cigaret, og så kom en mand over til mig og sagde: "Du skal sgu da ikke ryge! Du er jo gravid." Til sidst havde jeg ingen selvtillid tilbage, og jeg røg langt ned i et hul.

Therese forsøgte flere gange at tabe sig. Hun spiste sundt, gik på kur og dyrkede motion – men intet hjalp. Efter flere forgæves forsøg på at smide kiloene, talte hun i oktober 2014 med sin læge om problemet. Lægen forklarede, at det var umuligt for Therese at tabe sig, mens hun var på medicin.

- Så tænkte jeg bare: "Så er det nu, jeg skal ud af det! Jeg skal simpelthen ikke have det lort i min krop mere". Jeg kunne slet ikke klare tanken om, at jeg hver dag gik og proppede mig med noget, som var så giftigt. Jeg havde længe tænkt på at starte udtrapningen, for jeg havde efterhånden fået det meget bedre rent psykisk. Så da lægen sagde, at jeg ikke kunne tabe mig, mens jeg stadig tog medicin, var det bare prikken over i'et, siger Therese.

Kort efter startede hun på udtrapningen, og i maj 2015 var hun endelig medicinfri. Efter otte års sygdom, fik den nu 23-årige Therese mæthedsfornemmelsen tilbage, og pludselig gik det stærkt med vægttabet.

- I løbet af 14 dage havde jeg tabt seks kilo. Jeg var overlykkelig og fuldstændig høj over det!

Kvindeløbet er en kickstarter

I dag har Therese ikke taget medicin i en måned. Nogle af hendes sygdomssymptomer er vendt tilbage, men hun kæmper for ikke at skulle begynde at tage medicin igen, og hun har nu tabt otte kilo.

- Jeg føler, at jeg er ved at få mit liv tilbage, og jeg håber, at jeg kan blive mig selv igen og genvinde selvtilliden. Jeg vil så gerne kunne gå ned ad gaden med oprejst pande og tænke: "Hey, jeg er egentlig ret flot i dag!" siger Therese.

Hendes mål er at tabe 60 kilo, og ALT for damernes kvindeløb i Aarhus var det første skridt på vejen. Det var hendes veninde, der foreslog, at de tilmeldte sig løbet, og sammen gik de fem kilometer i stille og roligt tempo.

- ALT for damernes kvindeløb er en rigtig god kickstarter. Det var en stor udfordring for mig, for jeg har stadig svært ved store sociale sammenhænge og er bange for, hvad folk tænker om mig. Men jeg havde min veninde med mig hele vejen, og sammen klarede vi ruten, siger Therese. 

Du kan stadig tilmelde dig ALT for damerne-løbet i København (7.-9. juni), Aalborg (17. juni) og Fredericia (18. juni). Tilmeld dig her - eller mød op på dagen og køb en billet, så kan du få fingrene i en lækker goodiebag, årets flotte løbetrøje - og gøre noget godt for din sundhed på en sjov og hyggelig måde! 

LÆS OGSÅ: "Få en løbemakker" – og andre gode tips fra løbere som dig

LÆS OGSÅ: "Man skal ikke være bange for at røre sig, bare fordi man er gravid"

LÆS OGSÅ: Nu kan du tilmelde dig ALT for damernes Støt Brysterne Løb 2015