Sponsoreret indhold

11 uundværlige tips & redskaber til dit julebag

11 uundværlige tips & redskaber til dit julebag

Julen dufter brændt og brunt – af andesteg, gran, clementiner, nelliker og vigtigst af alt, hjemmebag. Ingen jul uden duften af nybagte pebernødder, brunkager, vaniljekranse og pebernødder.

Og selvom du ikke er en ørn i køkken, kan det faktisk sagtens lade sig gøre at bage lækre julesmåkager – det kræver bare de rigtige opskrifter, og det rigtige grej.

Og vi har begge dele til dig her: Her får du 11 uundværlige køkkenredskaber og gode tips til dit julebag, som du lige nu kan købe hos Bageren & Kokken + 4 nemme opskrifter på julesmåkager, som du ikke kan gå galt i byen med.

Skønne skåle

Det kræver en god skål at røre både småkagedej og glasurer – og her er den klassiske Margrethe skål et super god bud på en fleksibel hjælp i dit køkken. I dette lækre sæt finder du skåle i fire forskellige størrelser og farver. De lækre skåle har låg, så de udover at være gode røreskåle også kan bruges til opbevaring – skålene tåler naturligvis at komme i opvaskemaskinen.

Finurlige forme

Julesmåkager kommer i de fineste former og figurer – og til at lave dem, har du brug for nogle ordentlig udstikkere. Også her kan det godt svare sig at tænke fleksibilitet ind – for selvom det er super fint med en nisse-udstikker, et juletræ osv, så kan disse udstikkere faktisk bruges hele vinteren og ikke kun til jul: 


Meeen er du lige så pjattet med forskellige udstikkere, som vi er – så prøv lige at kaste et blik på denne side...

Fine forklæder

Når der skal bages julesmåkager er det en oplagt mulighed for at tage ungerne med i køkkenet. Find ja-hatten og overskudskåben frem og lad dem selv jonglere med grydeske og skåle. Skal deres tøj overleve øvelsen også, kan et forklæde være en super god ide. Vi er ret pjattede med dette lille fine Le petit Chef–forklæde i fint design og god kvalitet

En med kagerullen

Skal der bages julesmåkager, er en kagerulle uundværlig – de fleste af os kender til den klassiske kagerulle af træ, men faktisk findes der også kageruller af silikone. En kagerulle med silikone har den helt store fordel, at dejen sætter sig ikke fast på rullen og at rullen ruller let og jævnt. Her har vi fundet en skøn julerød én af slagsen, der er belagt med en 100% non-stick silikone, som gør din bagning smidigere og nemmere. Kagerullen har ergonomiske håndtag i forkromet stål samt kuglelejer i rustfrit stål.

De fineste pensler

En flot jødekage med kaneldrys ovenpå står og falder med, at du har fået penslet den ordentligt, inden du har drysset kanelsukkeret på. Og det er altså ikke helt lige meget, hvilken pensel du bruger. Især når du pensler med æg eller bruger din pensel til f.eks. også at pensle grillkød eller fjerkræ med, er det afgørende at penslen kan komme i opvaskemaskinen eller gøre ordentlig ren, så alle bakterier samt lugte. Le Creuset grill- og bagepenslen i silikone klarer op til 425 grader og holder på formen gennem årene. Ingen smag sætter sig fast, og den er let at rengøre.

Rimelig rå røremaskine

Vil du gøre det nemt for dig selv, så er en røremaskine et godt sted at starte, når der skal bages (jule)småkager. Der findes et væld af gode kvalitetsprodukter på markedet – både hvad angår funktionalitet og design. Er du til den helt klassiske røremaskine med de ypperligste egenskaber, er en KitchenAid Artisan et godt bud på en flot og funktionel maskine, der vil pynte på dit køkkenbord. Røremaskinen fra KitchenAid er en designklassiker fra 1919 og fås i dag i et utal af flotte farver... Blandt andet denne skønne cranberry:

Tungen på vægtskålen

De bedste resultater i køkkenet kræver en del præcision, hvad enten vi vil være ved det eller ej. Især når du bager småkager er det vigtigt at du får vejet ingredienserne ordentligt af, så dejen ikke bliver for våd eller værre endnu, for tør. Her er en elektronisk vægt guld værd – og især hvis den kan lyse op i en skøn pastelgul på dit køkkenbord. Denne fine køkkenvægt fra Soehnle kan veje op til 5 kilo og så har den en glasoverflade, der er praktisk og nem at rengøre.

DE BEDSTE TIP TIL DIT JULEBAG:

Aldrig på køl

Husk at cookies og småkager skal opbevares i lufttætte dåser et tørt og køligt sted.

Det er smøret, der gør'et

Hvis smør står angivet som ingrediens i opskriften, skal du bruge "rigtigt" smør, frem for smørbare blandingsprodukter, for at få det bedste bageresultat.

Husk på temperaturen

De fleste er meget opmærksomme på ovnens temperatur, men glemmer lidt temperaturen på ingredienserne til dejen. Husk dine småkager bliver bedst, hvis ingredienserne har samme temperatur. Så hvis du skal bruge køleskabskoldt smør, må det æg der evt. skal i også gerne komme direkte fra køleskabet. Men hvis smørret har stuetemperatur, må resten af de 'kolde' ingredienser også gerne have det. Med mindre opskriften siger noget andet, selvfølgelig

Smør chokoladen på

At dyppe kager i smeltet chokolade kan være en fedtet affære. Smør i stedet chokoladen på med en bagepensel. Den er meget nemmere at håndtere, og kagerne bliver meget flottere.

Og sidste, men ikke mindst - et sødt læsertip fra Hjemmet: Del dine æbleskiver med fuglene 

Når vi har fået æbleskiver, og der er nogle tilovers, trækker jeg dem på en snor og hænger dem ud i haven til fuglene.

H.N., Aalborg Ø