Er dit hår kommet ud på et sidespor og blevet tørt af farvning eller skadet af for meget glatning og føntørring, kan det komme på højkant med en nærende omgang hvedeproteiner og vitaminer.
Der er de spaltede spidser, som trænger til en klipning, og så er der dem, som kan reddes med dråberne fra Aveda, der bruges i fugtigt eller tørt hår og binder dem sammen igen, som en plejende hårlim.
Til alle dem, der er bange for at fedte håret til med olie. Denne økologiske olie bevarer hårets bevægelighed og giver det samtidig en god omgang fugt – perfekt til tørt hår og dig, der har brug for lidt mere glans med olier fra shea, jojoba og solsikke. Fordeles i længderne inden styling eller som en god kur.
Et grønt skud fra Kérastase, der er baseret på kokos og arganolie, efterlader lokkerne åh så bløde. Serien består af fire produkter, der hverken indeholder silikone, sulfater eller parabener.
Spring hårvasken over med en tørshampoo, der absorberer fedt og snavs fra hovedbunden og efterlader håret friskt og med en dejlig medgørlig struktur. Husk at rede håret godt igennem efter brug, så produktet bliver fordelt ud i længerne.
Tæm strit, krøl og krus med en shampoo, der med fugtgivende ingredienser og en særlig teknologi lægger hårstråene ned, så du får en mere samarbejdsvillig manke, der er nem at style. Bonus: Den dufter skønt.