Sponsoreret indhold
4 tips til at booste dit immunforsvar
Efteråret byder på kortere dage, lavere energi og mindre overskud. Men du kan selv få dit immunforsvar i topform og gå efteråret i møde med både mere energi og overskud.
“Vores krop står bedst imod efteråret og vinterens kolde og mørke tider, når vores immunsystem er i top, og det kommer det af en varieret kost, fysisk aktivitet og mental ro. Dertil spiller vores generelle livsstilsvalg også ind her”
- fortæller Nadja Vienberg Hansen, klinisk diætist hos Zentabox, og giver disse tips til at booste immunforsvaret.
1. SPIS varieret:
Med en varieret kost sikrer vi at kroppen får de fleste vitaminer, mineraler og ikke mindst, mælkesyrer som alle er vigtige for kroppens immunforsvar. Fed fisk, frugt og mange grøntsager skal derfor ikke undervurderes. Helt konkret anbefales 350 gram fisk, heraf 200 gram fed fisk, om ugen, samt 600 gram frugt og grønt, hvoraf hovedparten skal være grønt. Derudover er det en god idé at skære ned på sukker og fastfood, da disse fødevarer ikke bidrager med det, kroppen har brug for.
2. SOV godt:
Søvn og mental ro har stor indflydelse på dit immunforsvar. Dårlig søvn og mental uro i hverdagen kan føre til stress, fordi en stresset krop udskiller kortisol, som over en længere periode nedbryder vores immunsystem.
3. DYRK sjov motion:
Alt form for fysisk aktivitet tæller, og motion er med til at udløse endorfiner som giver en følelse af lyst, energi og overskud som også kan være med til at holde stress for døren. Så dyrk den motion, du synes er sjov: Dans i hjemmet, gå raske ture i naturen eller spil badminton i haven, så du får de 30 minutters motion i mindst 10 minutter ad gangen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
4. DROP cigaretterne og alkoholen:
De fleste af os ved det godt. Cigaretter og alkohol har en ekstremt dårlig indflydelse på kroppen og immunforsvaret. Cigaretrøg indeholder toksiner der er med til at skade immunforsvaret, og alkohol har ligeledes dårlig effekt på immunforsvaret samtidig med, at længerevarende alkoholmisbrug kan medføre stress, dårlig søvn og skader på kroppens organer.
Er en multivitaminpille nok?
Det er nemt at tage en multivitaminpille, men problemet med den er, ifølge Nadja Vienberg Hansen, klinisk diætist hos Zentabox, at vi bruger den uden at vide med sikkerhed, om det er netop de vitaminer og mineraler i de niveauer, der giver vores krop og immunforsvar, det vi har brug for. Derfor mener hun, at det er langt bedre at få personaliseret sine daglige vitaminer, så de passer til din krops behov.
Sådan finder du frem til din krops behov
Der findes mange sundhedstests på nettet, som kan hjælpe dig til at finde frem til hvordan du kan optimere din sundhed. Her finder du blandt andet Zentaboxs gratis sundhedstest, som tager hele turen rundt om dine kostvaner og motionsvaner, og stiller derudover spørgsmål til din mentale sundhed og din øvrige livsstil. Sundhedstesten er udviklet af ernæringseksperter og diætister med udgangspunkt i den nyeste forskning og viden. Du kan læse mere om og tage sundhedstesten på Zentabox.dk.