Skal jeg flytte ind til min upålidelige kæreste?
Min kæreste har løjet om stort og småt gennem de sidste to år. Vi var begge i et forhold, da vi mødte hinnanden, og han påstod, at han havde fuldkommen brudt med sin hustru. Det var dog løgn, og jeg ved, at der stadig foregår ting mellem de to. Jeg kan ikke få mig selv til at stole på ham, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om utilregnelig kæreste
Min kæreste og jeg fandt hinanden for godt to års tid og blev stormende forelskede. Vi er begge forældre til et yngre barn hver, og han var i et forhold, da vi mødtes.
Han bor i den anden ende af landet, og i starten besøgte vi hinanden på skift. Han påstod her, at han havde gjort det forbi med sin hustru, men da jeg besøgte ham, opdagede jeg, at hun stadigvæk mere eller mindre boede der, og at det tilmed var hende, der bestemte, hvornår jeg måtte komme på besøg. Jeg opdagede også, at han brugte tid på at skrive med hende og se på nøgenfotos af hende.
Jeg forsøgte at tilgive og være storsindet, og vi planlagde, at jeg og min søn flyttede over til ham. Jeg skulle før det møde hans familie, og det gik ikke godt. De var afstandtagende og holdt tydeligvis med hans hustru. Jeg kunne godt leve med deres stikkende kommentarer om, hvorvidt jeg ikke snart skulle rejse hjem, men da de begyndte at blive nedladende overfor min søn, måtte jeg trække en streg i sandet. Jeg blev på samme ferie ufrivilligt gravid. Vi var enige om, at jeg skulle have en abort, og det fik jeg, men støtte fra min kæreste oplevede jeg ikke.
Han begyndte tværtimod at lægge afstand til mig og mente, at det hele var gået for stærkt. Vi fandt dog sammen igen og fik talt ud, men nu er vi igen der, hvor jeg ikke stoler på ham. Der foregår stadigvæk ting mellem hans hustru og ham, som han undskylder med, at jeg har skubbet hende ud af hans liv. Jeg er i vildrede og frustreret, og jeg tænker på om det mon virkelig er mig, der er uforstående og ikke kan se længere end mine egne behov?
Vibeke Dorph råder til at droppe en fælles fremtid
Nej, jeg synes ikke, det er dig, der er uforstående og kun tænker på dig selv her. Tværtimod, så synes jeg, at du lige nu er alt for dårlig til at tænke på både dig selv og din lille søns ve og vel. For at rykke både ham og dig op med rode og flytte til den anden ende af landet på grund af en mand, der helt fra start har løjet dig op i dit åbne ansigt, det kan jeg kun finde et ord for, og det er ”vanvittigt”.
Folk, der lyver så groft, som din kæreste har gjort det, er ikke til at stole på, og de bliver det aldrig. De har en brist, der læner sig op ad en personlighedsforstyrrelse, og den type mennesker bliver aldrig sunde at leve sammen med. Når hans familie tilmed er ondskabsfulde, og når han samtidig hænger så meget fast ved sin tidligere hustru, så kan jeg ikke tænke andet, end at du er på vej til at bevæge dig ind i et helvede, det endda med din uskyldige lille søn ved hånden.
Jeg kan derfor kun råde dig til at droppe alle dine drømme om en fælles fremtid med din forhåbentligvis snart kommende ekskæreste. Han bliver aldrig sund for dig, og du risikerer at ødelægge din søn, hvis du vælger at flytte under tag med manden.
Du skal i stedet koncentrere dig om at gøre dit eget liv så rigt, at du ikke igen vil ofre det for en mand, der har så lidt at tilbyde dig. Det skylder du ikke kun dig selv, men også den søn, der er så afhængig af din omsorg. Så drop manden og fokuser i stedet på at få skabt en god tilværelse for dig selv og din søn. Det kan du godt, for du lyder til at have en masse god energi, som du lige nu spilder på en mand, der ikke er dig værdig.