Budgetfund: Jeg har til tider brugt nogle meget dyre cremer, men er altid faldet tilbage til denne
Og så virker den, siger makeupartist Vivi Pilgaard.
Vi har slet ikke tal på, hvor ofte Vivi Pilgaard har svinget sine pensler over ansigterne på vores forsidemodeller. For når du tager dit ugentlige ALT for damerne ned fra kioskhylden, er det nemlig ofte Vivi, der har lagt makeuppen på forsidebilledet. Nu har vi udfrittet den dygtige makeupartist om, hvad hendes favoritprodukter er – hun må have et fif eller to i ærmet. Det bedste er, at de alle er på budget.
LÆS OGSÅ: Denne olie er mindst lige så god som de dyre
- Jeg er vild med A-Derma Creme De Soin, som er en plejende creme, der kan købes på apoteket. Det er en rigtig fugt-booster, som genopbygger hudens naturlige fugtbalance. Den er især velegnet til sensitiv og tør hud, og virker irritationsdæmpende på udslet og tørre områder. Jeg bruger den både morgen og aften til ansigt og krop. Især om efteråret og til vinter er cremen rigtig god, da huden som oftest tørrer ekstra meget ud i disse perioder og endda kan få områder der sprækker eller bliver ru og røde. Cremen kan desuden bruges til både spædbørn og større børn, da den er uden farve, parfume og parabener. Jeg har til tider brugt - og gør det stadig - nogle meget dyre cremer, men er altid faldet tilbage til denne creme, da den har en god pris. Og så virker den.
Creme De Soin fra A-Derma, 80 kr. hos Apotekeren.dk
- En af de ting, jeg aldrig bruger super mange penge på, er mascara. Jeg har efterhånden prøvet rigtig mange forskellige og synes ikke, der er den store forskel. En af mine absolutte favoritter er Colossal Volum' Express Mascara fra Maybelline. Den giver masser af volume og fylde til vipperne. Den fordeler farven flot på vipperne og giver en intens sort farve. Og den kan bruges til ethvert look og er især perfekt, hvis du vil lave en intens og sexet smokey eye. Ønsker du et ekstra intenst look, skal du lægge flere lag på af gangen. Det næste lag skal påføres inden farven er nået at tørre ind, da den ellers kan klumpe.
Colossal Volum' Express Mascara fra Maybelline, 83 kr. hos Matas.dk
LÆS OGSÅ: Hudlægens bedste råd: Sådan kommer du pigmentpletterne til livs
- Det sidste produkt jeg vil anbefale er ikke noget, jeg bruger til hverdag. Men det er altså genialt, hvis du spørger mig - neglelakfjerneren fra Sephora. Du har pludselig ikke brug for vatrondeller og flasker med acetone, der løber ud. For denne er på dåse, og du dypper simpelthen bare fingeren ned i, kører lidt rundt, og i løbet af et par sekunder er lakken af. Og selv om den er uden acetone, kan du sagtens få selv de mest genstridige neglelakker af. Også dem med glimmer.
Express Nail Polish Remover fra Sephora, 56 kr. Kan købes i Sephoras butikker i Illum og Fields i København.Vivis bedste skønhedstip på budget:
- Lav din egen ansigtsmaske med honning, yoghurt, citron og havregryn. Udover at honningen holder huden blød og fugtig, virker den også antibakteriel og dæmper hudirritationer. Yoghurt indeholder laktosesyre, der virker eksfolierende og stimulerer produktionen af kollagen. Citron fjerner bakterier og renser i dybden. Havregrynene giver en let peeling. Bland en spiseske af hver, massér massen ind i huden og lad den sidde i 15 minutter. Skyl derefter med lunkent vand.
LÆS OGSÅ: Læge: "Denne creme er øjencremernes hellige gral"
LÆS OGSÅ: Hudterapeut: Har du irriteret hud, bumser eller appelsinhud er dette din hjælper
LÆS OGSÅ: Maria Lucia: Det er den eneste foundation, der dækker pigmentpletter