"Denne tablet giver mig fyldigere hår"
Tina Maria Madsen, 35, grundlægger af hudplejeserien MOL&B Copenhagen, holder sin hud ung og glansfuld ved at spise økologiske grøntsager og fugtet ved hjælp af naturlige olier.
1. Forebyg ældning
Til ansigtet bruger jeg dagligt Multi-Functional Regenerating Facial Cream, der føles som sand luksus på min hud. Den indeholder aktive og naturlige ingredienser som Q10 og hybenkerneolie, der fugter og nærer og sørger for, at huden ikke ældes for tidlig.
Multi-Functional Regenerating Facial Cream, 50 ml, MOL&B Copenhagen, 449 kr.
2. Silkeblød hud
Vores egen kropsolie er også en af mine favoritter, fordi den efterlader min hud silkeblød og gennemfugtet, uden at den føles fedtet. Den indeholder gode og nærende vitaminer, antioxidanter og essentielle fedtsyrer, der styrker og plejer huden.
Intensive Multi-Functional Body Oil, MOL&B Copenhagen, 299 kr.
3. Solkyssede kindben
Jeg bruger makeup fra Glo Minerals, hvor min favorit er Sunkiss Bronzer, der fremhæver kindbenene på en skøn måde, uden at det bliver for meget. Der er en lille bitte smule shimmer i, som ser superfint ud på huden.
Bronze Duo, Sunkiss, GloMinerals, 425 kr.
4. Eyeliner
Til at fremhæve øjnene bruger jeg eyeliner i farven "Teal", der er nem til hverdag, fordi den er let at anvende og ikke kræver at blive spidset. Og i Smoky Eye Kit fra GloMinerals har jeg alt, hvad jeg har brug for til at lave en stille hverdagsmakeup eller en holdbar makeup til en aften i byen.
Precise Micro Liner, Teal, GloMinerals, 165 kr.
5. Voluminøst hår
Et produkt, der virkelig gør en forskel på mit hår, er kosttilskuddet Hair Volume fra New Nordic. Jeg tager en tablet hver dag og synes virkelig, jeg både kan se og mærke, at mit hår får mere fylde.
Hair Volume, 30 stk, New Nordic, 214 kr.
6. Signaturduft
Min favoritduft er den klassiske Eau de Parfum fra Chloé. For mig er en duft ligesom en signatur, og derfor skifter jeg helst ikke ud.
Eau de Parfum 50 ml, Chloé, 660 kr.
7. Spis økologisk
De skønhedsprodukter, jeg sværger mest til, er økologiske grøntsager, fordi skønhed hovedsageligt kommer indefra. Jeg tror på, at hvis vi passer på vores krop og tænker over, hvad vi fodrer vores celler med – hvad enten det er udenpå eller indeni, så skal det være så rent og så tæt på naturen som overhovedet muligt. På den måde giver vi vores celler de bedste vilkår til at passe på os, og dermed give vores hud glød og glans.
LÆS OGSÅ: "Jeg kan ikke undvære dette produkt – det er SÅ godt!"
LÆS OGSÅ: "Jeg bliver tit spurgt hvilken mascara jeg bruger"