Eini Carina Grønvold

"Liderligheden satte mig fri fra at være en pæn pige"

Storhedsvanvid og liderlighed har gjort manuskriptforfatter og kønsdebattør Eini Carina Grønvold til en af de kvinder, vi skal holde øje med i 2016. Det mener hun i hvert fald selv.

I denne uges ALT for Damerne har vi udvalgt 50 enestående kvinder, som vil inspirere dig i 2016. Vi har spurgt et par af de udvalgte, hvad der har gjort dem til de kvinder, de er i dag.

Hvad har været afgørende for, at du er blevet den, du er i dag – personligt og professionelt?

Liderlighed. Det var liderligheden, der satte mig fri fra at være en pæn pige. Det var simpelthen ikke muligt at være både pæn og liderlig, og så vandt liderligheden. Jeg udviklede bryster i en ung alder og fik at vide, at nu skulle jeg til at passe på mig selv. Min krop blev pludselig sårbar. Men jeg havde lyst til at bruge min krop seksuelt, ikke gemme den væk, og der lærte jeg, at sådan gjorde pæne piger ikke. Jeg har været ekstremt interesseret i sex, siden jeg var helt lille. Jeg plejede at bede til gud, om han ikke ville gøre mig kønsmoden, så jeg kunne få lov til at knalde. Alle de ting, jeg skriver, drejer sig meget om seksualitet og det at have et køn. Da jeg voksede op, manglede jeg noget at spejle mig i som kvinde – så jeg må skabe mit eget billede.

LÆS OGSÅ: Selvom jeg 1.5 meter høj, behøver jeg ikke en høj mand til at løfte ting ned til mig.

Hvad driver dig som menneske?

Galopperende storhedsvanvid og knusende mindreværd. Enten er jeg det mest geniale menneske i verden, eller også er jeg verdens største taber. Siden jeg var barn, har jeg haft en idé om, at jeg var noget særligt. Så voksede jeg op og fandt ud af, alle andre også troede, at de var noget særligt, måske især i min generation – men så tænkte jeg, at, fuck det, jeg var rent faktisk dén, som for alvor var noget særligt. Det kræver en fastholdelse af den barnlige narcissisme at tro på, at det, man har at sige, er vigtigt, og at man kan gøre en forskel for noget som helst.

LÆS OGSÅ: Indflydelse er ikke noget man får. Det er noget, man ta'r

Hvad drømte du om at opnå som barn?

Jeg ville bare gerne være en genial og udstødt kunstner, der reddede verden. Jeg har måske nedskaleret mine forventninger en lille smule. Jeg lagde hårdt ud og identificerede mig totalt med Michael Jackson. Ikke den populære Grammy-vindende 80'er Michael Jackson – men den vansirede freaky 90'er Michael Jackson. I mine øjne var han den ultimative outsider på alle måder, hverken sort eller hvid, hverken mand eller kvinde, hverken voksen eller barn. Det kunne jeg spejle mig i, fordi jeg selv var fra et andet land (Israel), hadede mit køn og følte mig fremmedgjort fra mine jævnaldrende pga. min seksualitet. I virkeligheden var det et dybt mindreværd, men MJ vendte mindreværdet til et jesus-kompleks.

Hvad har du af personlige visioner for 2016?

At holde op med at debattere. Da jeg i 2007 begyndte at råbe op om prosex-feminisme og frigørelse af kvinders seksualitet, var det fordi, der ikke var nogen, der gad lytte. Det var tabu at forsvare porno og sexarbejderrettigheder. Nu er jeg kommet i ALT for damerne, så det må næsten betyde, at det budskab er blevet stuerent. Derfor ser jeg ikke nogen grund til at blive ved med at råbe. Nu vil jeg fordybe mig i seksualiteten. Jeg ved ikke, om jeg begynder at råbe igen, men jeg vil gerne agere mere og reagere mindre. Som debattør skal man reagere hele tiden. Men jeg har altid hellere ville skabe noget og ikke bare være reaktion. Jeg vil gerne dykke dybere ned i seksualiteten. Først og fremmest skal jeg kneppe og skrive mere og snakke mindre.

Hvis du skal komme med et budskab, der kan inspirere danske kvinder, hvad vil det så være?

At være modige. Ja, der er en masse strukturer, der gør det sværere at være kvinde end at være mand, men jeg tror, vi bryder dem mest effektivt ved at kneppe, råbe, elske og fejle mere. Vi kan kun komme så og så langt ved at snakke om tingene, og vi kan aldrig lave en verden, hvor ingen nogensinde bliver såret eller kommer til skade. I stedet for at skabe safe spaces, hvor intet må gøre ondt, skal vi skabe nye og bedre redskaber til at håndtere de udfordringer, vi står over for. Ikke mindst gennem kunsten.

LÆS OGSÅ: Her skal du spise i New York

LÆS OGSÅ: "Hvis man vil gøre noget godt for sig selv, skal man sige fra over for perfektheden"

LÆS OGSÅ: 50 kvinder vi tror på