"Selvom jeg er 1,5 meter høj, behøver jeg ikke en høj mand til at løfte ting ned til mig"

I denne uges Alt for Damerne har vi udvalgt 50 enestående kvinder, som vil inspirere dig i 2016. Vi har spurgt et par af de udvalgte, hvad der har gjort dem til de kvinder, de er i dag.

Hvad har været afgørende for, at du er blevet den, du er i dag?

Jeg startede i lære som 17-årig, og det var ekstremt svært og hårdt at starte så ung. Jeg har haft to køkkenchefer bag mig, som begge har udrettet store ting i deres karriere – og de har presset mig på en god måde. De kunne se, at der var mere i mig end en 17-årig genert pige. Hver dag, hvor jeg synes, at jeg havde gjort mit bedste, fik jeg en skideballe alligevel. Og jeg cyklede hjem hver dag i tre måneder og tænkte på, om jeg skulle smide håndklædet i ringet. Men jeg tog tilbage næste dag og tænkte fandeme nej! Det gjorde jo, at jeg pressede mig selv mere, fordi jeg ville vise dem, at jeg godt kunne.

Jeg er generelt ekstremt stædig, og så giver jeg mig 110 procent for at opnå det, jeg sætter mig for. Enten lykkes det, eller også gør det ikke, men jeg skal kunne sige, at jeg virkelig har gjort alt, hvad jeg kan. Og nogen gange føler du, at du har gjort dit bedste, men så er der faktisk mere at give af. Hvis der er en anden person, som giver dig et ordentligt spark i røven, og siger, du kan mere, end du tror – så kan du måske mere.

Jeg har også altid haft nogle stærke kvindelige rollemodeller. Min mor og min mormor er stærke kvinder, som har haft spidse albuer. De har slidt og slæbt og givet deres børn så meget. Min mor mistede sin mand, min biologiske far, da hun var i starten af trediverne. Så stod hun der med en dreng på et og en pige på tre. Hun besluttede at rejse til Danmark og efterlod os hos min mormor. Og der skal meget til at efterlade sine børn for at kunne give dem et bedre liv. Vi boede hos min mormor, der passede os i to år. Så havde min mor fundet en fantastisk mand, der tog os til sig, købt et hus og fået arbejde, så hun kunne tage sig af os. Vi har i dag alting, fordi hun var så stærk og stædig.

Der er ikke nogen mænd, der skal fortælle min mor, hvad hun kan og ikke kan. Hun sagde til sin mand, at hendes mål var at få sine børn herop. Hvis han ikke var med på den, så skulle han ikke være sammen med hende. Lige på og hårdt – sådan er jeg også selv. Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, så siger jeg det, som det er. Jeg forventer også, at folk er up front med mig. Den eneste måde, man kan blive bedre og vokse er, hvis man er ærlig omkring de ting, der ikke fungerer.

LÆS OGSÅ: Fra flygtning til dansk popstjerne

Hvad driver dig som menneske?

Folk spørger mig tit, hvordan jeg kan stå op og gå på arbejde i 15 timer, seks dage om ugen. Og jeg ved, at det kommer til at lyde som en total kliché – men jeg har et arbejde, som jeg er virkelig glad for! Jeg forstår ikke dem, som går på kompromis med det, de laver.

Jeg tænker også meget på, at der er så mange, som har det værre end mig. Du skal være glad for, at du har et arbejde, og at du kan tjene penge. Jeg lægger ikke skjul på, hvor hårdt mit arbejde er, men i stedet for at have ondt af mig selv, tænker jeg på, at jeg selv har valgt det liv. Det er måske også den jyske del af mig. Min far sagde altid til mig, at når først du har sagt A, siger du også B.

Jeg tager en dag af gangen. Indtil nu har jeg været så heldig, at dagene kun er gået opad. Så må jeg tage stilling til tingene, hvis de begynder at gå nedad. I stedet for at bekymre mig om, hvordan tingene ser ud om tre år. Jeg tror ikke på, at man skal have for store mål – så bliver det bare uoverskueligt.

Hvad drømte du om at opnå som barn?

Jeg drømte om at blive min mormor, og jeg så ekstremt meget op til hende. Hun stod op hver dag, tog ud for at fiske, kom hjem og passede sine børnebørn og sine marker. Hun fandt en glæde ved det, hun gjorde, uanset hvor hårdt det var. Bare der kom penge ind, så hun kunne tage sig af os og sørge for, vi havde mad og skoleuniform. Vi havde ikke meget, men vi havde det nødvendige.

Det med at blive kok kom først til mig senere, fordi jeg altid har elsket at lave mad. Min mormor og mor er begge to vildt gode til at lave mad. Men det var faktisk min far, jeg lavede mest mad med. Om aftenerne, når min mor var på arbejde, stod vi sammen i køkkenet og lavede frikadeller.

LÆS OGSÅ: Jeg ville sige til mit yngre jeg, at jeg ikke skulle forsøge at tilfredsstille alle

Hvad har du af personlige visioner for 2016?

Michelin-stjernen skal stadig falde, så længe jeg er her. Men jeg har også sagt til mig selv, at jeg skal geare en lille smule ned. Jeg skal give andre omkring mig plads til at vokse. Jeg er blevet chef på meget kort tid i en ung alder. Så famler man lidt i blinde. Jeg vil gerne give andre plads til, at de kan vise, hvad de kan. Jeg er så ærekær, at jeg er her altid, seks dage om ugen for at være omkring det hele. Men jeg gør andre en bjørnetjeneste, når de ikke får lov at komme mere på banen.

Jeg bliver også snart 30, og så skal jeg begynde at tænke på, at jeg ikke kan blive ved med at køre på i det tempo. Hvis jeg gerne vil blive i en branche, som jeg holder meget af, skal jeg finde ud af, hvordan jeg balancerer uden at brænde ud.

Hvilket budskab vil du gerne give videre til danske kvinder?

Folk siger, at kvinder hører til i køkken – men der er jo ingen kvinder i køkkenerne! Primært fordi der er rigtig mange mænd i den her branche. Der er generelt ikke mange kvinder på toppen, fordi der er så mange mænd. Kvinder har kæmpet for stemmeret og ligeløn, men jeg hører fra mine veninder, at de ikke synes, de kan balancere et arbejde på toppen med at få børn. Men hvis vi lader børn forhindre os i at komme frem, så synes jeg, at det er dobbeltmoralsk. Vi siger, at vi vil have det samme som mænd, men så holder vi tilbage, når vi har fået børn.

Jeg tror sagtens, at man kan kombinere det. Jeg tænker selv, at jeg giver den gas i nogle år, og så er jeg nået dertil, hvor jeg gerne vil være. Ingen siger, at man skal være mor midt i tyverne – for det ER svært at balancere at være chef og have et spædbarn. Så skal man i hvert fald have et stærkt bagland. Men hvis du vil, så læg det ud for din mand. Sig til ham, at du både vil din karriere og have børn og find ud af, hvordan I kan få det til at fungere sammen.

Og så skal man ikke lade sig skræmme af alle de mænd. Man skal have spidse albuer. Selvom jeg er 1,5 meter høj, så behøver jeg ikke en høj mand til at løfte ting ned til mig. Står man altid og venter på en, der kan hjælpe, bliver man sårbar. Hvis man gør det selv, bliver man overrasket over, hvor meget man kan. Man kan godt, hvis man virkelig vil.

LÆS OGSÅ: "Jeg følte mig som en dukke, der var blevet brugt"

LÆS OGSÅ: Astrid Krag: "Jeg skriver med jævne mellemrum min egen nekrolog"

LÆS OGSÅ: Hvordan taler man om overgreb, hvis man ikke forstår det