Nikolaj Lie Kaas: ”Jeg har giftet mig med en, der har alle de planer, jeg ikke selv har”
Kan man være en ordentlig far, når man i flere måneder er væk fra familien både fysisk og mentalt? Og skal man skamme sig over de prioriteringer? Skuespillerne Nikolaj Lie Kaas og Esben Smed prøver at finde balancen mellem fuld fart på karrieren og nærvær med familien – og mellem sjov og alvor.
Det var op mod jul, og Nikolaj Lie Kaas var i Toys ”R” Us for at købe julegaver med sine to døtre. Esther, den yngste, var omkring et år, og da Nikolaj var nået igennem kassen, tog han hende op af vognen og satte hende på det bord, hvor han lige skulle pakke alle gaverne ind. Han snakkede med sin ældste datter, Gerda, imens, og hun hjalp med at få det hele ned i indkøbsvognen igen.
Nikolaj: "Og så går Gerda og jeg ud af butikken med vogn og gaver på vej mod bilen. Pludselig hører jeg en, der råber: ”Hey mester – har du ikke glemt noget?”. Jeg vender mig og ser en ung mand, der kommer gående efter os med Esther på armen."
Du havde simpelthen glemt hende inde i butikken?
Annonse
Nikolaj: "Ja. Gerda havde altid været meget udtalt i sin måde at være på, man var aldrig i tvivl om, hvor hun var henne, men Esther sagde aldrig en lyd. Det havde jeg måske ikke helt vænnet mig til."
Hvordan håndterede du situationen lige der?
Nikolaj: "Jeg løj og sagde, jamen min kone er derinde, øhhh ... Jeg begyndte simpelthen at give Anne skylden, selvom hun slet ikke var med. Og jeg har først fortalt Anne historien for ganske få år siden, for jeg turde ikke fortælle det, dengang pigerne stadig var små."
Historien om Nikolajs glemte barn er en af de mange, der har inspireret til den aktuelle TV 2-komediedramaserie 'Agent', som Nikolaj har skrevet og instrueret. Esben Smed spiller hovedrollen som agenten Joe, der som delefar og arbejdsnarkoman blandt andet glemmer en aftale med sin datter, fordi han pludselig er nødt til at tage i lufthavnen.
I det hele taget har Joe så hektisk, hæsblæsende og umuligt et liv som agent for en lang række kendte artister, at man først bliver virkelig irriteret på ham – for kan han da for pokker ikke bare opføre sig ordentligt? Men som serien skrider frem, opstår der alligevel en vis sympati for den stakkels Joe, for han er egentlig bare et menneske, der gerne vil gøre det hele så godt, men som gang på gang snubler i det undervejs.
Nikolaj: "Der var en frygtelig historie i medierne for nogle år siden om en amerikansk mand, der skulle aflevere sit barn i institution. Fordi han var så udkørt af babyer og mangel på søvn, kom han i stedet til at køre på arbejde, parkerede bilen i solen og gik fra den, mens barnet sad på bagsædet. Da han kom tilbage efter sin arbejdsdag, var barnet omkommet af varme.
Annonse
Så tragisk går det gudskelov sjældent, men alle kan genkende oplevelsen af at stå i en situation, hvor man fuldstændig har glemt et eller andet. Ambitionen med Joe i tv-serien har været at lave ham som den værste version af os alle sammen, for det kan man relatere sig til. Et menneske, som man synes er et fjols, men som man alligevel også lidt forstår. Han har lidt for meget vind i håret, og det går lidt for stærkt, men det kan det jo gøre i perioder for os alle sammen."
I kender jo begge til den verden, der beskrives i serien, findes Joe i virkeligheden?
Esben: "Det tror jeg da, at han gør. Han er sat sammen af forskellige rigtige mennesker, men det skal Nikolaj svare på."
Nikolaj kæmper helt tydeligt for at holde latteren og det, han måske egentlig har lyst til at sige, inde.
Nikolaj: "Joe er taget fra mange forskellige karakterer og også fra mig selv. Og hovedinspirationen kommer fra en person, som jeg ikke kan nævne…"
En dansk person?
Annonse
Nikolaj: "Det kan jeg heller ikke sige. Men det var i hvert fald en inspiration, hvor jeg tænkte, det fortjener en homage. En form for hyldest. Vi har alle været ude for en i trafikken, der bare sidder og dytter helt vildt af andre. Forestil dig så, at du kommer ind i bilen til ham og finder ud af, hvorfor han opfører sig som en idiot.
Jeg kan godt lide at undersøge, hvorfor vi gør, som vi gør, og det er den rejse, jeg vil tage publikum med på i 'Agent'. Jeg synes, at de mest fascinerende mennesker er dem, der er svære at dirke op. Sådan har jeg det også, når jeg sidder til en middag. Det menneske, der er virker sværest at forstå, er altid det menneske, jeg bliver interesseret i og fascineret af. Og derfor fascinerer Joe mig også."
Esben har indtil nu mest været kendt for sine hovedroller i store dramaer. 'Lykke Per', 'Ser du månen, Daniel' og senest 'Kysset' er bare nogle af dem. For ham har det været en meget stejl læringskurve at skulle spille komedie, og han var da også meget overrasket, da han i sin tid blev inviteret til casting på hovedrollen.
Esben: "Jeg sagde til Nikolaj, at jeg var virkelig glad for invitationen, men at jeg jo ikke var sjov. Og så havde jeg en anden idé i baghovedet, som jeg ville pitche til Nikolaj, når han også fandt ud af, at jeg ikke var sjov, og jeg fik nej til at spille Joe. Jeg vidste nemlig, at der skulle være en masse skuespillere og sangere med i serien, som spiller i eget navn, og det ville jeg gerne i stedet for."
Hvad tænkte du, da du rent faktisk fik rollen som Joe?
Esben: "Det forstod jeg ikke helt, men jeg blev meget, meget glad."
Du ville det faktisk gerne?
Esben: "Ja. Jeg kunne se, at 'Agent' var intelligent humor og noget, jeg selv grinede af, og derfor ville det være fantastisk at være med. Samtidig vidste jeg, at jeg ville være helt på udebane, og derfor var det vigtigt for mig at arbejde sammen med en, der er så dygtig, som Nikolaj er. Jeg vidste, at han ville have min ryg, når jeg skulle lave noget, jeg ikke er vant til."
Hvor meget kendte I hinanden i forvejen, har I lavet noget sammen før?
Esben: "Vi havde en scene sammen i 'Bedrag' i afsnit 1, som jeg som helt nyuddannet skuespiller havde set meget frem til, fordi jeg skulle arbejde sammen med selveste Nikolaj Lie Kaas. Jeg skulle afpresse Nikolajs karakter, og jeg havde kasket og solbriller på og var pakket helt ind, så jeg lignede en kæmpe idiot, og Nikolaj stod bare og grinede, fordi jeg så så dum ud."
Nikolaj: "Ja, det var sgu svært at holde masken, haha."
Var du lidt starstruck, Esben?
Esben: "Meget."
Har det lagt sig nu?
Esben: "Ja, nu har det lagt sig, nu synes jeg bare, Nikolaj er en idiot, haha. Men da vi startede på 'Agent', var jeg stadig starstruck."
Hvilken inspiration har du trukket på i rollen som Joe?
Esben: "Altså, mit tempo er meget anderledes end Joes. Men der er da alt muligt genkendeligt fra branchen, som jeg – ligesom Nikolaj – heller ikke kan tale om…"
Men personligt må der være noget?
Esben: "Der er det med at være far. En virkelig god far, når han ellers er der. Han er der bare ikke så meget."
Det kender du fra dig selv?
Esben: "Jeg synes, jeg er væsentligt bedre til at være derhjemme, end Joe er. Men jeg kender godt følelsen af, at nu tager jeg væk igen og svigter familien."
Nikolaj: "Men det er også en erkendelse, vi skal igennem. Den der work-life-balance, hvor man finder ud af, hvad livet handler om, nemlig at det handler om at være der med familien. Men det kan man jo ikke leve af. Og man er også et menneske, der har brug for at skyde sig selv af på en eller anden måde.
Man har brug for at blive bekræftet og vise, hvad man kan. Og det er absurd at fornægte det, for så kommer man til at bruge virkelig mange kræfter på at skamme sig over det og på at tænke over alt det, man også burde være. Jeg kan godt blive fascineret, når jeg ser mennesker, der kun tænker business. Som ikke skammer sig over, at de fokuserer på deres karriere.
For nylig snakkede jeg med en meget karrierebevidst fyr i underholdningsbranchen, som sagde: ”Jeg bliver en lortefar”. Hans kone var gravid med deres første barn, og det var så sindssygt at høre ham sige det. Men på en eller anden måde er der en del af mig, der forstår det. Jeg ville aldrig tænke sådan, og jeg ville ikke turde sige det højt, men der var noget fascinerende ved, at han var så bevidst om, at han skulle videre i sit liv. Ikke væk fra familien, men der var nogle ting, han ville nå."
Hvem er Nikolaj Lie Kaas og Esben Smed?
Nikolaj Lie Kaas
- Skuespiller kendt for film som 'I Kina spiser de hunde', 'Blinkende lygter', 'De grønne slagtere', 'Dirch', 'Retfærdighedens ryttere' og rollen som Carl Mørck i fire af filmene om Afdeling Q.
- Han er 50 år og gift med Anne Langkilde. Sammen har de døtrene Gerda, 16, og Esther på 12 år.
Esben Smed
- Skuespiller kendt for film som 'Lykke-Per', 'Ser du månen, Daniel' og 'Kysset', tv-serien 'Bedrag' og rollen som Hamlet på Det Kongelige Teater.
- Han er 38 år og gift med Line Daugbjerg Christensen. Sammen har de sønnen Sirius, 8, og datteren Iris på 5 år.
Nikolaj og Esben er aktuelle med TV 2-serien 'Agent', som havde premiere den 2. juli.
Så du har også tænkt tanken, men ikke sagt det højt?
Nikolaj: "Jeg har det ikke på samme måde, men der var tidspunkter, da jeg fik mine børn, hvor jeg tænkte, hold kæft, hvor er jeg dårlig til at være til stede. Og hvor er jeg dårlig til at prioritere. Jeg burde have fokuseret mere på min familie, men det kunne jeg ikke, og det havde jeg dårlig samvittighed over hele tiden."
Og nu?
Nikolaj: "Nu tænker jeg, at der ikke var noget at skamme sig over. Det er en periode i ens liv, hvor tingene er på spidsen, og hvis man bare selv fornemmer en form for balance og tænker over, hvad der er fair overfor en selv, ens partner og ens børn, så er man nok et udmærket sted."
Du står stadig midt i mindre børn, Esben, hvad tænker du om de her ting?
Esben: "Ja, men jeg har stået endnu mere midt i det, end jeg gør nu. Line, min kone, og jeg har altid prøvet at finde ud af, hvordan vi gør tingene bedst som familie. Hvis jeg skal være væk i længere tid, kan de så komme med, eller hvordan kan jeg få pauser, så jeg kan komme hjem til dem?"
Din kone er biografdirektør, kan hun bedre tilrettelægge sit arbejde?
Esben: "Hun arbejder også virkelig meget. Men hun er sej, virkelig sej. Når jeg siger, aj, det her kommer aldrig til at kunne lade sig gøre, siger hun: ”Jo, vi finder ud af det”. Men det har også krævet noget at nå dertil."
Det tager også noget tid at lande i familien igen, når man har været væk hjemmefra, er Nikolaj og Esben enige om. Og spørgsmålet er også, hvem der egentlig har det værst, når arbejdet kræver, at man er væk.
Esben: "Jeg er faktisk ret dårlig til at være væk, jeg savner familien helt vildt. Jeg tror, det er mig, der har det hårdest i virkeligheden. Ungerne hygger sig, og min hustru har det fedt, tror jeg."
Nikolaj: "Jeg har prøvet at have familien med, når jeg arbejder, men min erfaring er, at det ikke er særlig nemt. Og den måde, vi filmede ”Agent” på, var ikke særlig fordelagtigt for min familie. Jeg var til stede rent fysisk, men jeg var i en boble hele tiden. Det var næsten værre, end hvis jeg havde været væk hjemmefra i fem måneder."
Esben: "Jeg så kun familien i weekenderne, mens vi filmede serien, men når jeg så var hjemme, var jeg helt til stede. Jeg havde været verdens dårligste far, hvis jeg havde været hjemme i løbet af ugen og havde skullet sidde og forberede mig, for jeg ville ikke have været til stede i familien rent mentalt. Hellere savne og så komme hjem og være der rigtigt."
Har dine børn nogensinde reageret på dit fravær?
Esben: "Min søn har reageret, efter han er blevet større. Han savner sin far og er meget verbal omkring det. Min datter havde på et tidspunkt noget med, at hun straffede mig. Det var på et tidligere projekt, hvor jeg var en del væk. Når jeg kom hjem, var min søn sådan, åhhh far, og ville kramme hele tiden.
Men når jeg vækkede min datter om morgenen, når jeg var kommet hjem, og sagde, "Nåerh lille skat, nu er jeg hjemme", sagde hun: "ÅH far, du er så KLAM!" Hun var tre-fire år og sagde det på den måde. Jeg skulle ikke tro, at jeg kunne være væk og så bare kunne komme valsende hjem på den måde."
Den var hård?
Esben: "Ja."
Nikolaj: "Det synes jeg, alle piger siger."
Har du prøvet at blive straffet af dine piger?
Nikolaj: "Ja, men jeg kan ikke definere, om det har noget med perioder i deres liv at gøre, hvor de selv er ved at lære at sige fra, nu hvor jeg tænker over det. Og hvis du spørger min kone, tror jeg efterhånden, at hun er meget glad for, at vi har en pause fra hinanden indimellem."
Han griner højt.
Esben: "Det er nok rigtigt. Det er måske sådan, at når man er den, der er ude, så har man dårlig samvittighed, men kan ikke sige det højt, fordi det jo er fedt for karrieren. Imens har hustruen det sådan, at hun egentlig synes, det er fedt, at man er lidt væk, men det kan hun så ikke sige højt."
Han holder en lille pause.
Esben: "For man skal lige huske på, at hun så heller ikke har noget at presse med, hvis hun begynder at sige det højt, haha."
Nikolaj: "Jeg tror helt sikkert, at det har en betydning, at man nogle gange lige får tid til at savne hinanden lidt. Min kone og jeg har været sammen i 20 år, og vi har det ret godt sammen, men det ville da være underligt, hvis hun syntes, at jeg var fuldstændig vidunderlig hele tiden. Og der findes da heller ikke nogen mennesker, der ikke sætter pris på tre-fire dage helt alene i sit hus, haha."
Esben: "Line er også væk i perioder, f.eks. når hun er til filmfestival. Og når hun er væk, har ungerne og jeg en ting med ”at vi går i hundene”."
Hvordan gør I det?
Esben: "Ja, det skulle vi lige definere, og vi blev enige om, at vi ikke kunne finde ud af noget, når mor ikke var der. Den første gang, vi skulle gå i hundene, GIK vi faktisk i hundene. Line tog afsted til filmfestival, og så fik ungerne og jeg corona. Det var dengang, man skulle være i isolation, så jeg havde en kammerat, der kom forbi og stillede halvanden liter cola, chips og en Playstation foran døren. Så det er det, vi gør, når vi går i hundene: Vi spiser chips, drikker cola og spiller Playstation."
Nikolaj: "Jeg lavede på et tidspunkt en serie i England, hvor jeg var væk fra Anne og pigerne i seks måneder. Efter de første to måneder ringede Anne og sagde, at nu skulle jeg komme hjem. Jeg tænkte, nåerhhh, hvor sødt, men så var det fordi, tingene ikke virkede derhjemme. Pedellen var væk. Pærerne virkede ikke. Afløbet var stoppet. Ovnen var gået i stykker. Det var egentlig meget rart, at hun fik øje på alt det, jeg normalt gik og lavede derhjemme, haha."
Nikolaj og Esben har lært hinanden ret godt at kende gennem deres samarbejde om tv-serien det seneste års tid. Både privat og arbejdsmæssigt. De behøver bare kigge på hinanden, så kan man se, at de ved, hvad den anden tænker. Da Nikolaj fortæller endnu en historie om en scene i serien, der er inspireret af hans eget liv – nemlig at Joe hele tiden taler om, at han vil tage sin datter på kanotur – bryder Esben ind.
Nikolaj: "I mange år lovede jeg Gerda, at jeg ville tage hende på kanotur. Det blev bare aldrig til noget, og nu gider hun ikke. Esther vil stadig gerne på kanotur, men det er nok ved at være sidste chance, for hun er 12 år. Så hvis det ikke bliver nu til sommer…"
Esben: "Jeg tror faktisk, at jeg hørte Nikolaj sige præcis det samme sidste år lige op mod sommerferien, mens vi optog serien: ”Hvis den kanotur ikke bliver i år, så…”"
De griner begge højt.
Hvad du ellers lært om Nikolaj i løbet af det seneste år?
Esben: "Meget… altså…"
Nikolaj: "Skal jeg lige gå en tur?"
Esben: "Nej, jeg tænker lige…"
Nikolaj: "Han har fundet ud af, at jeg har svamp! Nej, nej, nej, det må du ikke skrive, det passer ikke."
Esben: "Jeg har fået bekræftet, at Nikolaj er ekstremt dygtig til at tage sig af folk. En instruktør styrer hele stemningen på settet og er vigtig i forhold til, at folk kan være trygge, og sådan er Nikolaj. Han får alle med, og han får alle til at føle, at de er en del af noget større. Han er enormt opmærksom, også privat.
Lige før interviewet her var vi nede på Hellerup Havn og få taget billeder til artiklen. Og mens vi står der og poserer, er der nogen, der ikke kan få en båd op ad vandet. Nikolaj lægger altid mærke til alle detaljer, så han ser det ud af øjenkrogen, og pludselig stikker han af for at hjælpe dem med båden."
Nikolaj: "Det ville du også have gjort, hvis du havde set det."
Esben: "Nej, jeg var jo i fuld gang med at sole mig i fotografens opmærksomhed. Sidder håret nu rigtigt, er det den rigtige vinkel, haha."
Hvad har du lært om Esben, Nikolaj?
Nikolaj: "Jeg har intet godt at sige om Esben!"
Igen bobler latteren lige under overfladen på Nikolaj. Han kan ikke lade være med at sige nogle af alle de skøre ting, der helt tydeligt kører gennem hans hjerne konstant. Men han samler sig.
Nikolaj: "Det, der er sjovt ved Esben, er, at han ikke kan gøre noget, der ikke er sandt. Han kan ikke gøre noget, han ikke føler. Så derfor har det været en udfordring for ham at skulle spille så meget udenpå, som det kræver, når man spiller komedie.
Hele Esbens udgangspunkt er at mærke efter. Der har været situationer, hvor jeg har bedt ham om at smile meget mere, og hvor jeg har kunnet mærke, at han har følt sig fuldstændig blottet…"
Interviewet bliver kort afbrudt, fordi et ældre ægtepar kommer hen til bordet på caféen, hvor vi sidder, og henvender sig til Esben: Vi vil bare sige tak for en stor oplevelse forleden med 'Kysset'. Esben takker for de søde ord, og Nikolaj er på med det samme, da de er gået.
Nikolaj: "Det er dit segment. De anede ikke, hvem jeg var. Du har dem i din hule hånd!"
Esben: "Det er jo fordi, jeg normalt kun laver periodedrama, haha. Vi kom fra det med smilet. Når Nikolaj bad mig om at smile mere, så tænkte jeg hver gang: Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er jysk, men jeg smiler jo alt, hvad jeg overhovedet kan! Og når jeg så så optagelserne bagefter, var der intet smil overhovedet! Jeg turde ikke."
Nikolaj: "Det forstår jeg fuldstændig, du kommer fra en helt anden tradition. Men det var også gaven ved det. Esben ville ikke gøre noget, han ikke følte, og det vil jeg hellere have, end at han bare smilede, fordi jeg bad ham om det."
Fordi det er mere ærligt?
Nikolaj: "Fuldstændig."
Som også gælder menneskeligt set?
Nikolaj: "Menneskeligt set er han kold som is indeni."
Esben: "Jeg har altid varme hænder, fordi jeg har et iskoldt hjerte."
Nikolaj: "Han er en skal af tomhed privat…!"
Har du fået lyst til at lave mere komedie, Esben?
Esben: "Hver gang vi lavede noget i serien, der var mere drama, slappede jeg af. Det kendte jeg. Det har jeg styr på. Men jeg kan godt lide at være ude og skide, så jeg vil gerne dyrke komikken og legen lidt mere. Men jeg tror ikke, at jeg skal over i en karriere, der hedder komik-komik-komik."
Nikolaj: "Så mister du også stampublikummet, der var her lige før."
Nikolaj er lige rundet de 50 år, og Esben nærmer sig hastigt 40. Det er skarpe hjørner, der har fået dem begge til at tænke lidt ekstra over livet.
Esben: "Jeg syntes ikke, det var svært at blive 30, men med 40 kan jeg godt mærke, der er noget. Måske er det fordi, jeg nærmer mig min sjælelige alder – som er 80! Der er nogle aldersmæssige ting, jeg er begyndt at tænke over."
Nikolaj: "At du skal dø meget snart?"
Esben: "Aj, altså, men sådan noget med, om man nu nåede det, man ville."
Nikolaj: "Karrieremæssigt?"
Esben: "Ja, det kan jeg godt tænke over."
Nikolaj: "Sådan har jeg det med 50. Jeg tænker, nå, det nåede jeg så ikke. Konsekvenserne af ens valg står virkelig klart lige pludelig."
Hvad nåede du ikke?
Nikolaj: "Der er masser af ting, jeg helt naivt føler, at jeg sagtens stadig kan nå. Men der er nogle prioriteter i forhold til at arbejde i udlandet, som jeg ikke har fokuseret så meget på, og havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, så havde jeg nok prioriteret udlandet højere. Jeg troede ikke, at det var en mulighed dengang, men det kan jeg se nu, at det var. Jeg har ikke dårlig samvittighed over det, det er bare en konstatering. Jeg ville aldrig have prioriteret anderledes i forhold til familien, end jeg har gjort. Og det koster at prioritere udlandet."
Hvad med det fysiske, kan I mærke jeres alder?
Nikolaj: "Det sjove er, at når man er til middagsselskab i min alder, så sidder man og har reelle samtaler om folks skavanker. Jeg sidder tit og tænker, okay, det er simpelthen det, vi snakker om, og ingen griner af det. Vi sidder decideret bare og deler skavanker. Det er sjovt, at det pludselig er en helt naturlig del af ens liv.
Men det er jo sådan, at en dag, når man rejser sig fra sofaen efter at have set 'Luksusfælden', så forstrækker man lige noget. Hvor kom det fra? Man tror aldrig, at det vil ske for en selv, men det gør det. Jeg kan huske, at skuespiller Henning Jensen engang sagde til mig lige før, han skulle igennem en operation, han slet ikke havde set komme: ”Bare vent!”. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, pis også, altså."
Hvilke drømme har I for de sidste år af jeres liv?
Esben: "Det er et meget hardcore eksistentielt spørgsmål."
Nikolaj: "Jeg skal stadig nå at ofre et får på et alter – det har jeg aldrig prøvet."
Nikolaj kæmper igen med sin latter og sine skæve tanker.
Esben: "Du kan komme til Jylland, der gør vi det meget, haha. Men altså, der er nogle ting, jeg sikkert gerne vil, men som jeg ikke tør sige højt, for så bliver de nok ikke til noget."
Nikolaj: "Du er også ret god til at være i nuet. Det mener jeg faktisk. Du hviler i dig selv."
Esben: "Jeg plejer at finde på en eller anden løgn, når jeg bliver interviewet, fordi jeg synes, det er så kedeligt, det jeg laver. Engang prøvede jeg at aftale med en journalist, at hun skulle skrive, at jeg havde falske tommelfingre, og det var derfor, jeg aldrig fik svaret folk tilbage på deres sms’er."
Nikolaj: "Måske er vi bare de kedeligste i forhold til fremtidsplaner. Hver gang jeg har fået spørgsmålet gennem årene, har jeg svaret som nu. Nemlig, at jeg simpelthen ikke lægger planer for fremtiden.
Det betyder ikke, at jeg helt død indeni, og jeg bliver virkelig glad, når Anne og jeg f.eks. skal ud og rejse, men jeg har ikke en plan om, at jeg skal nå det og det, inden jeg dør. Men så er det jo heldigt, at jeg har giftet mig med en, der har alle de planer, jeg ikke selv har."
