Derfor skiftede Pernille Aalund sit hektiske karriereliv ud med noget helt andet

Den første tid

– Jeg er født og opvokset i Karlslunde i en kernefamilie med mor, far og en tre år yngre lillesøster. Senere fik jeg en lillesøster mere, men der var jeg næsten flyttet hjemmefra. Min far var dyrlæge og havde klinik i forlængelse af vores bolig, så hele familien blev involveret. Jeg fik lov at hjælpe til, og det gav mig en fin følelse af at være til nytte. Generelt var mine forældre fantastisk gode til at ruste mig med selvtillid, og jeg blev frit opdraget med kærlighed og rummelighed. Vores hjem var fyldt med bøger, musik, kunst og god mad, men ingen gik op i, om der så perfekt ud. Både gulvtæppe og sofa var fyldt med kaffepletter, men mor lagde kludetæpper henover. Stemningen var præcis så hyggelig, som det lyder, men jeg havde også et stort behov for at være alene, og allerede som 14-årig flyttede jeg ud i et sommerhus, der lå på vores grund. Jeg fik husholdningspenge og lærte at lave mad. Kort efter flyttede mine forældre til et andet hus, men far beholdt klinikken i Karlslunde, og jeg blev boende i mit lille hus og følte mig allerede voksen.

LÆS OGSÅ: Sonja Richter: ”Jeg har altid troet, at jeg skulle have familie og børn, og i en periode var jeg i chok over, at det ikke gik sådan”

Min bedste tid på døgnet

– Åh, det ved jeg faktisk ikke, for mine dage er så forskellige. Jeg har ikke længere et fast arbejde, men veksler i stedet mellem at være ude til foredrag og at sidde hjemme og skrive. Jeg holder meget af begge dele og flyder med dagene, som de udformer sig. Når jeg er hjemme i huset, som Kim og jeg for nylig har købt sammen, elsker jeg vores morgener, hvor han og jeg og de af børnene, der er her, starter en ny dag. Vi har ild i brændeovnen og hører morgenandagt og klassisk musik, mens vi drikker vores kaffe og spiser grød. Der bliver ikke nødvendigvis talt så meget, men vi har en skøn følelse af ro og samhørighed, inden vi går hver for sig til det, vi nu skal.

Min bedste tid på året

– Efteråret og dets følelse af, at vi tager afsked med noget, men med den bevidsthed, at naturens genopstandelse venter til foråret. Det er vemod og melankoli på den smukke måde. Jeg trives altid godt i transformationer. Og står jo selv midt i en af de helt store efter mange år som karrierekvinde med et liv, der var lige så hektisk som en tisporsmotorvej. I en proces over tid gik det op for mig, at det liv ikke var det rigtige for mig mere. Jeg savnede at læse, høre musik og rejse. Og jeg savnede en kæreste. Efter fem år som single erkendte jeg, at jeg ikke bare var alene, jeg var ensom. Så mødte jeg Kim, stoppede som direktør på Aller, solgte mit hus i Gentofte og flyttede på landet. Det nye kapitel er først lige begyndt, men jeg kan mærke i både krop og sjæl, at det er det helt rigtige for mig nu, en slags genopstandelse, kan man sige.

LÆS OGSÅ: Peter Aalbæks ny mission: “Vi gamle har fået i hoved og røv, nu skal vi give tilbage”

Min bedste tid i livet

– Det kunne jeg skrive en hel bog om. Alene mine tre børns fødsler, liv og den glæde, det er at være mor – og nu også bedstemor – fylder jo kolossalt. Men lad mig i stedet gøre det kort: Lige nu er jeg meget, meget lykkelig!

Min værste tid i livet

– Fra jeg var barn og livet igennem, har jeg haft mange momentvise "værste tider" i sociale sammenhænge, hvor jeg har følt mig utilpas. Jeg håndterer fint de faglige opgaver, der følger med at være studievært, foredragsholder og direktør, men på det mere hyggeprivate plan kommer jeg hurtigt til at føle mig drænet. Jeg bliver utilpas ved receptioner, fester og sammenkomster med mange mennesker, og det har taget mange år at forlige mig med. Først da jeg fik stillet en konkret diagnose, Aspergers, kom forståelsen. I dag sørger jeg for ikke at bruge mere energi, end jeg har. Når jeg kan mærke, tanken er tom, søger jeg aleneheden, mine bøger, klassisk musik, ro, skønhed, natur. Og kærlighed. Både Kim og mine og hans børn forstår – og deler – trangen til bare at være uden en hel masse bør, skal og forventninger.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha og sønnen Emil: “Når man er et hold, kan man klare næsten alt i verden”

Hvis jeg havde adgang til en tidsmaskine

– Så ville jeg rejse tilbage til en tid, hvor naturen var uberørt og fri for elmaster, motorveje og parcelhuse. En slags naturens guldalder. Der er ikke nogen store historiske personligheder, jeg drømmer om at møde, for jeg har lavet så mange interviews, at jeg for længst har erkendt, at det såkaldt almindelige menneske er mindst lige så interessant som dem, der er kendte og berømte.

Hvor hårdt bider tidens tand

– Den har jo sit naturlige bid i alle mennesker, men noget af det gode ved at skifte stiletter ud med gummistøvler er, at det bliver mere vigtigt at være end at se ud. Når det er sagt, skylder jeg mig selv at behandle min krop med respekt, for den skal bære mig resten af livet. Og i det ligger blandt andet, at jeg dyrker yoga og svømmer. Jeg sørger også for at spise frisk og næringsrig mad med masser af frugt og grønt. Fra tid til anden stor-nyder jeg chokolade, men jeg køber det kun til særlige lejligheder, for lige på det felt falder begrænsningens kunst mig svær.

Når tiden slipper op

– Når jeg tænker på dyb, dyb lykke, dukker erindringen om mine bedsteforældres sommerhus på landet op. Min mor sagde, at øjet skal have plads til at strække sig, og det tilslutter jeg mig fuldstændigt. Vi bor i en lille landsby nu, men min drøm er at tilbringe alderdommen helt, helt ude på landet i komplet symbiose med natur, råvildt, fasaner og grævlinger. Sådan et sted hvor de eneste biler, der kommer forbi, er dem, der har et ærinde hos mig og min mand. Til den tid er alle børnene nok flyttet hjemmefra, men forhåbentlig kommer de på besøg – ofte og tit. Med børnebørn, der glæder sig til kakao og kastanjedyr sammen med bedstemor og bedstefar. Døden gør jeg mig ikke så mange tanker om, men jeg er ikke bange for den.

LÆS OGSÅ: Ilse Jacobsen: Sådan bliver du iværksætter

LÆS OGSÅ: Hella Joof: “Man bliver ikke lykkelig af at lede efter fejl hos sin mand”

LÆS OGSÅ: Karen Thisted: “Jeg er så taknemmelig over, at jeg har haft sådan nogle dejlige, skønne mænd i mit liv”