5 tip: Sådan håndterer du bekymringer
Vi lever i krisetider. Flere skal nå mere på kortere tid. Arbejdsbyrden kan virke urealistisk stor. Mange frygter at blive fyret. Arbejdsorganiseringen er desuden præget af omskiftelighed, samt frihed under ansvar. Spørgsmålet melder sig: Hvornår er noget godt nok? Her i klummen tager vi status på bekymringerne i det danske arbejdsliv. Hvilken slags bekymringer kan du genkende, og hvad kan du gøre.
Hvis du bekymrer dig meget, kan det skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi har krav på en god jobbeskrivelse og rolleklarhed, samt bistand til prioritering, forventningsafstemninger og feedback. Hvis du oplever store mangler på det område, kan du på gratis downloade og udfylde et spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø her. Tag testen og del eventuelt resultatet med din leder.
I visse jobs er bekymringer imidlertid brugbare. Især advokater kan have gavn af pessimisme. Det bekymrede perspektiv gør nemlig, at man ”dobbelttjekker alt”. Man skal imidlertid ikke gøre bekymring til en dyd, man risikerer at tage bekymringstilstanden med hjem.
Jo flere timer du er bekymret i dit job, jo sværere er det at lægge bekymringerne fra dig, når du kommer hjem.
Nogle af os er tilmed udstyret med en lidt for god hukommelse. En god hukommelse kan gøre, at ens tanker kredser om det samme i stedet for, at man blot ”kommer videre”.
Ret fokus på dine omgivelser
Hvis du har en klæbehjerne for noget at bekymre dig om, så se om du kan rette fokus mod omgivelserne i stedet for. Mærk vinden på huden, se hvor du står, se træer, biler, mennesker, himmel og skyer. Kom ud af dit selvfokus. Når du, efter måske blot 5-15 sekunder, vender tilbage til din tankeverden, opdager du måske, at dine bekymringer ikke havde noget på sig alligevel.
LÆS OGSÅ: Tør du stå inde for dine beslutninger? Lyt til kroppen
Min erfaring er, at mange dygtige selvstændige, ofte iværksættere, mere usædvanlige bekymringer end de fleste. Her kan der være tale om generaliseret angst, især tvangstanker/OCD. Højt intelligente mennesker kan i det hele taget være tilbøjelige til at lide af angst og tvangstanker. Hvis man har en meget levende fantasi, kan man få alle mulige mærkelige scenerier op i hovedet og få unødige bekymringer, da disse scenarier ofte intet har med virkeligheden af gøre. Man forestiller sig fx, at en kundeklage kan lede til konkurs. Man lider ganske unødigt. Man tænker for meget.
”En mand, der frygter at lide, lider allerede under det han frygter”
Michel de Montaigne (1533 – 1592)
I sindet bliver der i det hele taget udløst mange falske alarmener/unødige bekymringer, givetvis af evolutionsbiologiske årsager. I menneskeartens udviklingshistorie har det logisk nok været vigtigere at lægge mærke til alle mulige farer, end at lægge mærke til skønhed og duften af vinden. Hellere se en fare for mange, end en fare for lidt. Vi lufter Montaigne igen:
”Mit liv har været fyldt med forfærdelige uheld og ulykker, som mestendels ikke fandt sted”
Annonse
Vær mindfull
Her bliver opgaven at være accepterende - ”mindfull” i forhold til indre begivenheder positive såvel som negative: Se dem som uundgåelige impulser og lad dem passere som skyer på himlen i dit sind. Tanker og følelser er blot en form for energi, en form for bevægelse i et konstant og frit associerende, evolutionsbiologisk designet sind. Som strømhvirvler i havet. Lad dem være i fred, mens du engagerer dig i et værdifuldt liv.
Jeg coachede en ejerleder, der tog en ansat i at smugle papirarbejde med hjem på sin fødselsdag.
Af og til kommer medarbejdere til at tage deres ansvar lidt for bogstaveligt, andre gange ser man nogle, der ser sig selv som ansvarlige for projekter, eller aspekter af virksomhedsdriften, de umuligt kan have ansvaret for. Paradoksalt nok er det ofte nyuddannede der kan føle dette ”overansvar”. Det er givetvis rolleuklarhed, samt behovet for at føle sig værdifuld, der gør, at denne, måske helt illusoriske overansvarlighedsfølelse, træder i kraft. Her benytter vi os i terapi og coaching af cirkeldiagrammet.
Få fem gode råd til at håndtere dine bekymringer på næste side.
5 gode råd til at håndtere dine bekymringer
1. Sæt fokus på dine styrker
Efter megen bekymringsaktivitet kan det give mening at give ens styrker og ressourcer lidt fokus. Gå ind på
, her kan du tage en gratis psykologisk test, der udpeger dine styrker. Måske du oven i købet kan overveje, hvordan du kan bringe disse styrker i spil i forhold til din livssituation.
2. Afgræns din tid til bekymring
Sæt 15 minutter af til koncentreret bekymring hver dag. Fx fra 19:45 – 20, i det øvrige tidsrum må du ikke bekymre dig. Du kan her lære at bekymre dig på din egen ordre snarere end at lade bekymringerne rende i hælene på dig hele dagen. Måske du oven i købet springer bekymringsperioden over, fordi du erkender, at bekymringerne ikke har noget på sig?
3. Sæt dine bekymringer i perspektiv
Se om bekymringen får dig til at handle. Hvis en bekymrende tanke virkelig er et tegn, ville den nemlig diktere bestemte handlinger. Stil dig selv spørgsmålene: Gør jeg et for stort nummer ud af det? Hvad vil det betyde for mig om en uge? Har jeg tidligere bekymret mig på den måde uden nogen reel begrundelse? Hvad kan jeg gøre i stedet for at bekymre mig mere?
Annonse
4. Tænk rationelt
Hvis du baserer dine bekymringer på stærke følelser, kan det være, at du gør det, vi kalder ”emotionel ræssoneren” dvs. at du følger en fejlslagen logik: ”Hvis det føles sådan, er det sådan”, ”hvis det føles farligt, så er det farligt.” I så fald skal du være bedre til at tænke rationelt og diskvalificere de bekymringer, der ikke er noget faktuelt belæg for.
5. Bevæg dig
Kroppen og psyken er gensidigt påvirkende. Grublerier hænger ofte sammen med en kropslig passivitet, indre fokus og mentalt fravær fra nuet. Bryd dine bekymringer med kropslig aktivitet og nærvær. Dans, hop, arbejd i haven, gør rent, gå i bad, elsk. Bevægelse modvirker i princippet bekymringer.
LÆS OGSÅ: Sådan får du tid til det hele
Ordforklaring
Generaliseret angst og OCD
Ved begge disse angsttilstande er der en tilbøjelighed til at dyrke skrækindjagende tanker. Et indre fokus, der hæmmer livsudfoldelse og nærvær. Det foregår typisk sådan, at den angste tænker alle mulige negative scenarier igennem for at opleve bedre kontrol. Resultatet er imidlertid, at hjernen undervejs i grubleriet og katastrofetankerne nærmest ”marineres” i skrækscenariet med mere uro til følge. Tegn på OCD er bl.a. helbredsangst og overdreven ordenssans. Apropos intelligens og bekymringer; efter sigende led Darwin, Einstein og blandt andre Michelangelo af OCD. Tegn på generaliseret angst er anspændthed, der forekommer kronisk. Uheldigvis har læger været lidt for rundhåndende med at uddele medicin for disse tilstande, der ellers responderer godt på kognitiv terapi.
ØVELSER
Cirkeldiagrammet
Tænk på en negativ begivenhed, som du oplever selv at være ansvarlig for, og som du forbinder med skam, frygt, eller skyld. Skriv alle de aktører og omstændigheder ned, der kan tænkes at have noget med situationen at gøre. Tegn en cirkel, og lav ”tærtestykker”, hvor du skriver de forskellige mennesker og omstændigheder på. De mennesker og begivenheder, der har haft størst betydning for situationen, skal have den største tærteskive. Skriv dig selv på til sidst. Læg mærke til hvor meget af ansvaret, der er dit og hvor meget, der er fælles. Hvis det er helt dit ansvar, må du lægge en handlingsplan og tag affære.
Visualiseringsøvelse mod bekymringer
Hvis vi har stærke bekymringer, der ikke reflekterer virkeligheden særligt godt, kan man sige, at vi er kommet til at tolke den "indre film" som virkeligheden. Her er et link til en øvelse, der gør gyserfilmen til en komedie: Tanke Timeout / Slip bekymringen (øvelse 4, pris kr. 10,00, red.)
LÆS OGSÅ: Sådan bruger du positiv psykologi på jobbet
