’Forræder’ er tilbage: Her er alle de nye deltagere
TV 2 har nu løftet sløret for, hvilke 18 kendte danskere der medvirker i den nye sæson af 'Forræder'.
Danskerne sad i august klistret til skærmen for at finde ud af, hvorvidt det var forræderne tv-vært Tine Gøtszhe, skuespiller Johannes Nymark eller bokser Sarah Mahfoud, der ville løbe med sejren i den første danske sæson af 'Forræder' – eller om de loyale kunne gennemskue forrædernes løgne og få dem sendt på porten.
12. april indtager 18 nye, kendte danskere Hvedholm Slot nær Faaborg for at se, hvem der er bedst til at lyve, og hvem, der er gode til at regne løgnen ud.
Nu har TV 2 løftet sløret for, hvem de 18 nye deltagere i det store mysteriespil er, og der er ifølge TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech rigtig meget at glæde sig til for seerne.
”Det nye hold af spillere er i den grad mødt op for at spille spillet, og helt fra start bliver der skruet op for både strategier og alliancer. Det smitter af på stemningen på slottet, der er intens fra første sekund,” siger han i en pressemeddelelse.
De nye deltagere i ’Forræder’ er komiker Heino Hansen, tv-vært Lene Beier, skuespiller Bjarne Henriksen, skuespiller og sanger Pernille Højmark, iværksætter Birgit Aaby, journalist og forfatter Simi Jan, forfatter Jonas Eriksson og artist Anthon Edwards.
Derudover deltager også tidligere olympisk atlet Sara Slott Petersen, journalist Emil Kondrup, danser Camilla Dalsgaard, influencer Melissa Bentsen, studerende Ophelia Pitzner, skuespiller Anton Hjejle, drag-artist Tinus de Schunard, influencer Rasmus Andersen samt youtuber-tvillingerne Emil og Mikkel Trier.
Værten, der skal holde styr på det runde bord og guide de 18 spillere gennem de mange opgaver, er igen i år Lise Rønne.
Lær spillerne at kende her:
Her er deltagerne i 'Forræder' 2024:
Skuespiller Pernille Højmark
Skuespiller Pernille Højmark slog for alvor igennem, da hun medvirkede i DR-serien 'Taxa'. Siden da har hun været med i bl.a. 'Krøniken', 'En kort en lang' og 'Tusindfryd'. Hun har derudover udgivet flere dansktopnumre med bandet Sweethearts.
Læs vores store interview med Pernille Højmark her.
Influencer Rasmus Andersen
Rasmus Andersen smeltede mange hjerter, da han deltog i det danske 'Bachelorette' i 2023. Nu lever han som influencer og har mere end 50.000 følgere på både Instagram og TikTok.
Tidligere olympisk atlet Sara Slott Petersen
Sara Slott Petersen har vundet guld ved EM i atletik og sølv i 400 meter hækkeløb ved OL i 2016. I dag er hun bl.a. kommentartor ved store sportsbegivenheder.
Læs vores interview med Sara Slott Petersen her.
Journalist og forfatter Simi Jan
Simi Jan har været international korrespondent for TV2 siden 2007, hvor hun har været udstationeret i både Afghanistan og Pakistan. Hun er derudover vært på Go' Aften Live og forfatter til bøgerne 'Til te hos Taleban' og 'Kære Kabul'.
Læs vores store interview med Simi Jan her.
Drag-artist Tinus de Schunard
Tinus de Schunard har fortryllet mange med sin drag-optrædner - og nu er han klar til at indtage Hvedholm Slot. Det er dog langt fra første gang, at man kan se ham på skærmen. Du har nemlig også kunne møde ham i 'Danmark ifølge Bubber', 'Big Brother', 'Danmark har Talent', 'Danmarks yngste draq-queen' og senest som dommer i DRs talenprogram 'Stjerneklar'.
Artist Anthon Edwards
Anthon Edward blev landskendt som den hele halvdel af CityBois, da han som 16-årig deltog i X Factor. Siden er han gået solo.
Komiker Heino Hansen
Han er egentlig uddannet bager, men han har siden 2010 valgt at satse på sit komiske talent og timing. Siden da er han bl.a. blevet nummer to til DM i standup to gange, har tourneret med et onemanshow og været med i 'Stormester'. Senest har han været vært på Dansk Melodi Grand Prix.
Forfatter Jonas Eriksson
Den tidligere MMA-kæmper har en Cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og debuterede i 2023 med den historiske roman 'Vejen Hjem', som skildrer Danmarks fortid som slavenation.
Tv-vært Lene Beier
Lene Beier er uddannet folkeskolelærer, men arbejder i dag som tv-vært på bl.a. 'Landmand søger kærlighed', 'Hjem til gården', 'Sommerdrømme' og 'Vi drukner i rod'. Hun var desuden selv deltager i 'Vild med dans' i 2016.
Læs vores store interview med Lene Beier her.
Influencer Melissa Bentsen
Influencer Melissa Bentsen har over 300.000 følgere fordelt på diverse sociale medier, hvor hun i sin kamp for mere realistiske kropsidealer tager sine følgere med gennem hele tilblivelsen af hendes billeder - både hvordan hun tager dem, og hvordan hun redigerer dem.
Læs vores interview med Mellissa Bentsen her.
Youtuber Mikkel Trier
Mikkel Trier er den ene halvdel af Youtubekanalen Triergaming, hvor han sammen med sin tvillingebror Emil Trier lægger videoer op af dem, der spiller Minecraft. De har 173.000 subscribers på Youtube.
Youtuber Emil Trier
Emil Trier er den anden halvdel af Youtubekanalen Triergaming, hvor han sammen med sin tvillingebror Mikkel Trier udgiver videoer op af dem selv, der spiller Minecraft. De lever begge som fuldtids-youtubere og -gamere.
Skuespiller Anton Hjejle
Efter at være blevet uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København har Anton Hjejle spillet med i film som 'Klienten' samt tv-serien 'Liberty'. Han er desuden i familie med Iben Hjele, som er hans fars kusine.
Iværksætter Birgit Aaby
Birgit Aaby har arbejdet som rengøringspersonale og startede derefter som 29-årig sin egen virksomhed, Combi Service, inden for samme branche. Derudover har hun siddet i investorpanelet i 'Løvens Hule' gennem tre sæsoner og deltog i 2019 med i 'Vild med dans'.
Læs vores store interview med Birgit Aaby her.
Skuespiller Bjarne Henriksen
Bjarne Henriksen fik for alvor sit gennembrud, da han i 1998 var med i Thomas Vinterbergs 'Festen'. Siden da har han imponeret danskerne med sine roller i 'Borgen', 'Badehotellet', 'Forbrydelsen' og 'Ulven kommer', hvor han for sin rolle i sidstnævnte vandt en Robert.
Journalist Emil Kondrup
Han kalder sig selv 'gøgler' på LinkedIn, og mange har fulgt med i 'Kondrup ka' os', hvor man følger Emil Kondrup og kærestens store renoveringsprojekt. Derudover er Emil Kondrup også både konferencier, influencer og podcastvært.
Danser Camilla Dalsgaard
Camilla Dalsgaard er vokset op på en danseskole som datter af danseparret Soffie og Jesper Dalsgaard. Hun er selv professionel danser, og hun har også været en af dem, der skulle lære fra sig i de seneste tre sæsoner af 'Vild med dans'. Her dansede hun senest med Andreas Bo.
Studerende Ophelia Pitzner
Ophelia Pitzner er det yngste medlem af familien Pitzner, som du kan følge i tv-serien 'Diamantfamilien'.