Kære mor, husker du at passe på dig selv?

Barsel. Ah... lange gåture med babyen i barnevognen, hyggelige cafébesøg og mødregruppe. Sådan ser drømmen nok ud for mange vordende mødre. I virkeligheden kan de fleste tilføje oprydning, rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning og måske efterfødsels-stram-op-træning til det i forvejen stramme barselsprogram, der ikke bliver mindre travlt, når du efter barslen smider fuldtidsarbejde med ind i mixet.

Der er derfor ikke noget at sige til, at mange danske kvinder er stressede, mener psykolog Birgitte Sølvstein, der har speciale i stress. Det gælder selvfølgelig ikke kun mødre, men når man tilsætter de kære børn til resten af opskriften, koger det for mange kvinder over, siger psykologen.

– Danske mødre har et meget højt aktivitetsniveau, ikke kun når det gælder ting, vi laver med vores børn, men også rengøring, oprydning og at være i form fylder meget i hverdagen. Og undersøgelser viser faktisk, at mange kvinder fortryder, at de ikke var nok sammen med deres børn, da de var små, fortæller Birgitte Sølvstein. 

Mor på sidstepladsen

Din nyfødte baby er hjælpeløs og dybt afhængig af dig. Du må vente med at tisse, drikke, spise og sove, til du har taget dig af guldklumpens behov. Du kommer ikke længere på førstepladsen, og det er helt normalt, understreger Birgitte Sølvstein.

– Det er sundt at kunne tilsidesætte sine egne behov, når man bliver mor. Man er i undtagelsestilstand, men hvis det fortsætter i for lang tid, kan det gå ud over vores helbred og evne til at være nærværende, siger psykologen. Og selvom det er naturligt, at mor må vige fra førstepladsen for det lille vidunder, så er det ikke det samme, som at mor skal komme på sidstepladsen, understreger Katrine Birk, som er aktuel med bogen 'Tryk & Glad Kvinde', som vil lære kvinder at få bedre kontakt til kroppen gennem zoneterapi og akupressur.

– Det vigtigste er babyen, men på andenpladsen kommer mor, og så må mødregruppe og rengøring, oprydning og træning komme på sidstepladsen. Desværre bytter vi ofte rundt, så vi helt glemmer os selv, siger Katrine Birk.

Det gør, at vi bliver dårligere til at mærke os selv og vores egne behov.

– Når fokus er på babyen og alle andres behov, er vi nødt til at udskyde vores egne behov, for dem er der ikke tid til. Vi ender med at komme så langt væk fra at kunne mærke os selv, at vi ikke længere kan mærke, hvad vi selv har behov for, siger hun. 

Skru ned for kravene

Hvis vi ikke kan mærke vores egne behov, kan vi ikke mærke, når vi er tørstige, sultne, glade eller kede af det. Og det er et farligt sted at være, forklarer psykolog Birgitte Sølvstein, for det kan have både fysiske konsekvenser som dårlig søvn, dårligt humør og svigtende koncentration, men også psykisk som stress og depression, fordi vi ikke gør de ting, der er vigtige for os – vi ved ikke, hvad de er, når vi ikke kan mærke os selv.

– Vi glemmer at handle ud fra det, der er vigtigt for os, når vi er så optagede af, hvad der er vigtigt for andre. Det bliver meget utilfredsstillende, fordi vi lever et liv, som ikke harmonerer med vores egentlige værdier, siger psykologen og peger på smartphones som én af de største skurke.

– Tidligere havde vi mange mentale åndehuller i løbet af dagen. Nu har vi smartphones, som vi hele tiden skal tjekke. Vi mærker ikke os selv, når vi har et ledigt øjeblik. Vi tjekker i stedet mobilen, og graden af stress i samfundet og vores brug af digitale medier følges faktisk, siger psykologen, som især tænker på Instagram og Facebook, fordi vi her nemt kommer til at sammenligne os med alle de 'perfekte' børnefamilier, der fremviser farvekoordineret tøj uden pletter, nul nullermænd, eventyrlige madpakker og lutter glade smil.

– Vi ved godt, at de ikke viser hele virkeligheden, men ubevidst sammenligner vi os med billederne af det 'perfekte' liv og stiller endnu højere krav til os selv og bliver endnu mere stressede over, at vi ikke kan leve op til 'standarden', mener Birgitte Sølvstein, som har et godt råd: Unfollow – hvis det giver dig en følelse af stress eller utilstrækkelighed.

Skab åndehuller i hverdagen

Hvis bare vi kunne spole tiden tilbage til barndommen, ville det slet ikke være så svært at komme i kontakt med kroppen. Babyer græder, når de er sultne, tørstige eller trætte, og det er da at melde sit behov klart ud. Hvorfor er det så svært for os mødre? 

– Fordi vi allerede som helt små løbende begynder at skulle lære at 'samarbejde' med verden, og det kræver, vi kan udsætte vores behov, svarer Katrine Birk og fortsætter:

– At vi kan vente på tur og sove og spise på bestemte tidspunkter. Men det går ud over kontakten til kroppen, og mange voksne er kommet ud af træning med at mærke deres behov, så vi skal genlære det og finde en balance mellem at mærke vores egne behov og indordne os samfundet, siger hun.

Måske kan små justeringer i hverdagen skabe mentale åndehuller for dig. Måske kan du gå ned i tid, måske kan du arbejde mere hjemmefra. Måske kan bedsteforældre hjælpe mere i hverdagen, måske kan du skiftes med din partner til at have små frirum i løbet af ugen, foreslår Katrine Birk.

Mentale åndehuller behøver dog ikke at være lig med at skulle være børnefri, mener Birgitte Sølvstein.

– Du behøver ikke at holde fri fra dine børn for at kunne mærke dig selv. Det er to sider af samme sag, for når vi får mere ro på og bedre kan mærke vores egne behov, bliver vi også bedre til at tune ind på vores børns behov, og dermed kommer det hele familien til gode, siger psykologen og foreslår, at du finder aktiviteter, som både du og dit barn kan nyde.

Dans, leg i haven, læs en bog, lyt til musik – men vælg noget, som du også selv kan nyde, så du bedre kan være til stede i situationen og slappe af med dit barn. Men hvad med vasketøjet og aftensmaden, tænker du måske. Hvordan skal jeg kunne slappe af med mit barn, når pligterne ligger på lur?

– Øvelse gør mester, siger Birgitte Sølvstein, du er nødt til at blive ved med at prøve.

Og så er det vigtigt, at du tager dig tid til at hygge med junior, FØR du kaster dig over opvasken. Ellers når du aldrig hyggen, for der er altid en opvask, tøjvask eller madpakke, der venter i en børnefamilie.