Ærtesalat

Ærtesalat med blid gedeost

Servér salaten med ristet rugbrød, eller spis den til helstegt kylling, stegt fisk eller til en plukket, røget makrel.

2-4

Ingredienser

  • Dressing:
  • ¼ dl citronsaft
  • 1 spsk flydende honning
  • 3 spsk olivenolie
  • salt
  • Salat:
  • 1 bundt forårsløg
  • 3 dl bælgede ærter
  • 3 håndfulde ærteskud
  • Topping:
  • 100 g blød gedeost

Sådan gør du

  1. Rør citronsaft, honning og olivenolie sammen, og smag dressingen til med salt. Snit forårsløgene i tynde skiver. Vend forårsløg, ærter og ærteskud med dressingen lige inden servering.
  2. Anret det hele på et fad, og top med gedeost og et par dryp honning.
  3. Servér straks.
  4. TIP! Er du slet ikke til gedeost, kan du bruge en blid, blød fetaost.