Bagt vintersalat med kylling og citronolie
Det kræver lidt planlægning, men når kødet marineres, får det meget mere smag.
Bagt vintersalat med kylling og citronolie
Tid: ca. 30 min. plus bagetid
(4 pers.)
500 g kyllingebryst
3 citroner
3 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1 potte frisk timian
1 tsk. salt
peber
500 g kartofler
2 gulerødder
500 g jordskokker, pastinakker eller rødbede
2 spsk. olivenolie
Krydderiblanding:
2 tsk. korianderfrø
2 tsk. spidskommen
2 tsk. fennikelfrø
½ tsk. sorte peberkorn
½ tsk. chiliflager
25 g hasselnødder
½ tsk. salt
Citronolie:
1 lille bundt persille
1 rød chili
1 fed hvidløg
reven skal og saft og 2 ubehandlede citroner ½ dl olivenolie
1. Skær hvert kyllingebryststykke i ca. 3 strimler, og kom dem i en frysepose sammen med citronsaft, presset hvidløg, olivenolie, timian, salt og peber. Bind en knude på posen, og gnub marinaden
godt ind i kødet. Lad kødet marinere minimum 1 time, helst længere tid.
2. Skræl eller skrub kartofler, gulerødder og jordskokker, og skær i mundrette stykker. Vend med olivenolie, og fordel på en bageplade med bagepapir.
3. Rist krydderier, og hasselnødder på en tør pande, til det dufter. Stød det hele i en morter.
4. Drys halvdelen af krydderiblandingen over rodfrugter og kartofler. Krydr med salt, og steg i ovnen ved 225 grader i ca. 40 min.
5. Varm olien på en pande, og steg kyllingen ca. 3 min. på hver side. Drys resten af krydderiblandingen over, og steg yderligere et par minutter.
6. Hak persillen. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Vend persille med chili, presset hvidløg, citronsaft og skal samt olivenolie.
7. Server kyllingen med rodfrugterne, og dryp citronolie over.
► SE OGSÅ: Linsesalat med and, rødbede og citronmayo