De 3 mest ikoniske mode-amerikanere
Disse tre ikoniske amerikanske modehuse dominerede modeugen i New York.
Proenza Schouler
Show
De to designere Jack McCollough og Lazaro Hernandez leverede en legesyg og kunstnerisk kollektion med knald på farverne, kropsnær strik, plisseringer, smukke printede kjoler med cut-out-detaljer, dobbeltradede jakker og øreringe i XL, der går hele vejen ned til skulderen.
Look
Der er lakjakker mikset med strikkjoler, pels, pailletter og strudsefjer i en farveskala af sort, hvid, blå, rød
og orange.
Keyitem
En striktrøje med cut-out-hjerte.
LÆS OGSÅ: Mød den nye direktør for den københavnske modeuge
Marc Jacobs
Show
Syretrip, rave og psykedelisk overload af farver, glimmer, effekter og print. Marc Jacobs leverer ethvert club kids drøm af et klædeskab med lige dele flabethed, groove, attitude, oprør og humørsyge. En kollektion, der vanen tro gør op med minimalistiske dogmer, er blottet for trends og i stedet hylder individet, kreativitet, sex, kunst og barnet i os alle.
Look
Dekadente materialer som velour, lamé, blonder, lak, chiffon og ruskind i alle regnbuens farver. Uden undtagelse.
Keyitem
De groovy, overpyntede plateausko.
Groove Is in the Heart. Hvis Marc Jacobs står for syretrippet, vil vi gerne være høje
LÆS OGSÅ: Sådan holder Louis Vuitton-favoritten sig smuk
Michael Kors
Kendall Jenner og Joan Smalls til Michael Kors show i New York
Show
Med sangeren Rufus Wainwright ved mikrofonen spankulerede modeller som Kendall Jenner, Joan Smalls og danske Sophie Rask ned ad catwalken i en af Michael Kors' bedste kollektioner i nyere tid. Kollektionen spiller på det maskuline vs. det feminine med oversize strik, jakkesæt med 70'er-inspireret revers og vide bukser over for romantiske flæsekjoler, blomsterprint, plateausko og fokus på taljen.
Look
Pink, orange, limegrøn og lyseblå står i kontrast til sort, hvid og navy på bløde og praktiske materialer pyntet med pailletter.
Keyitem
En oversize strik med LOVE-tekst på maven.
Alt er LOVE hos Michael Kors
LÆS OGSÅ: Derfor overlever de fysiske butikker
LÆS OGSÅ: Topmodeller: Sådan klæder vi os med personlighed
LÆS OGSÅ: Her er sæsonens 50 bedste tasker