Den nye 44-årige direktør for Copenhagen Fashion Week er tidligere chefredaktør på bl.a. Eurowoman og det digitale modeunivers Fashion-post. Hun bor med sin familie i Dragør og har en svaghed for dansk design og vintagelamper fra The Apartment.
"Kathrine Aggers kollektioner bliver stærkere for hver sæson, og så er hun meget dygtig til at skabe tidløse favoritter, som jeg slider op. Patchwork-silkekjolen bliver helt sikkert sådan et item."
"Jeg forlader ikke min bopæl uden fuldt træningsudstyr – og det kræver en stor taske. By Malene Birgers klassiske signaturprint er smukt, og materialet bliver kun flottere, jo flere gange jeg stopper den ned i cykelkurven."
"Første uge i februar er lig med Nordeuropas største modeuge – og heldigvis ligger den lige her i København. Jeg elsker den stemning, der er i hele byen, når det vrimler med internationale pressefolk, indkøbere og gode modeuge-tilbud i butikkerne."
"Jeg har fulgt New York-designeren Lingua Franca på Instagram et stykke tid, og nu er de lækre kashmirsweatere kommet til Europa via Net-a-porter.com. De personlige budskaber er håndbroderede."
"Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville nyde at indsmøre mit ansigt – eller andre dele af min krop for den sags skyld – i snegleslim. Men det var, før den koreanske creme fra Mizon havnede i min toilettaske. Den udglatter og giver min knastørre vinterhud fugt-førstehjælp."
"Foret i denne vintageinspirerede minkpels er fint og detaljerigt, og så er jeg vild med den bløde karamelfarve.Endelig en vinter, hvor jeg ikke skal fryse!"
"Et magasin om kunst kan lyde en anelse tørt – men det nye magasin Værk tilfører genren noget nyt med en visuelt gennemført oplevelse og en lyst til at tage os wannabe kunstkendere i hånden og hjælpe os til at forstå universet."
Værk, 50 kr. i Statens Museum for Kunsts boghandel eller sammen med Eurowoman.