Drømmetasken er blå og blød

Drømmetasken er blå og blød

Hvilket item eller outfit redder dig på en dårlig dag?

Min blå Stella McCartney-jakke – den frisker ethvert outfit op, og så fremhæver den min øjenfarve. Snittet er stilrent og drenget, så jeg sagtens kan kombinere den med et casual outfit.

Hvem synes du har god stil?

Jeg er dybt fascineret af det ekstravagante stil-ikon Daphne Guinness (arving til Guinness-formuen) for hendes mod og evne til at klæde sig excentrisk og stadig fremstå yderst sofistikeret. Jeg har spottet hende et par gange på gaden herovre altid iklædt de vildeste haute couture-outfits fra designere som Alexander McQueen og Chanel. FIT (Fashion Institute of Technology) udstiller i øjeblikket en samling fra hendes private couture-garderobe, som jeg glæder mig meget til at se!

Hvad bliver dit næste køb?

Jeg drømmer om Proenza Schoulers PS1-taske (9.600 kr.) – ud over at være super cool og i det lækreste bløde læder er den både praktisk og rummelig og passer perfekt til min stil.




»Læs også om Kamilla Byriel, indehaver af Lollys Laundry, og hvorfor hun elsker at shoppe


Nøgleord: ALT for damerne, Mette Mikkelsen, luksus, mode, stilikon