Tilda Swinton i ny Chanel-kampagne

Tilda Swinton i ny Chanel-kampagne

Selvom man er 52 år, kan man godt være kampganemodel for Chanel. Det kan skuespillerinden med det androgyne look, Tilda Swinton, i hvert fald.

Kampagnen, skudt af Karl Lagerfeld himself, er til den skotsk-inspirerede kollektion ”Metiers d’Art Paris-Edimbourg”, som Chanel fremviste i en gammel slotsruin tæt ved Edinburgh i decemper 2012. Det er en kollektion med rødder i tunge materialer, tern og og røde farver – skotsk men med Chanels tydelige ånd.



Kampagnen kan du få at se, når den kommer til maj. Tilda Swinton er valgt som model for denne kampagne, fordi hun først og fremmest er skotsk, men også på grund af hendes tidløshed og elegance, har Karl Lagerfeld fortalt.

Senest har Tilda Swinton udfoldet sig som model i kampagne for Pringle of Scotland og som David Bowies hustru i hans nyeste musikvideo. Og med en Chanel-kampagne på CV-et også, må Tildas karriere for alvor siges at være godt kørende.


Læs også: Ny single fra Bowie