4 kriser i din privatøkonomi: Sådan vender du dem til plus

De fleste af os er opmærksomme på, hvordan det kører, når det gælder vores sociale relationer: Har der været lidt for mange gnidninger med kæresten? Og er det længe siden, du har spurgt din veninde, hvordan hun har det? På dette område i livet er vi ofte gode og hurtige til at reagere og få handlet på det, så det hele er i mest mulig positiv balance.

Men hvornår har du sidst haft fokus på, hvordan dit forhold til din privatøkonomi har det – sådan helt ærligt og dybere end, om der er minus på kontoen?

Her på redaktionen taler vi ofte om penge, og ikke mindst tabuerne omkring vores egne af slagsen. Har vi lyst til at sige til vores venner, at vi ikke kan komme med på næste restaurantbesøg, fordi vi simpelthen ikke har råd? Hvordan fortæller du dine børn, at de ikke både kan gå til fodbold, skak og komme på sommerferie? Og hvordan lærer vi selv, at 2.000 kroner brugt på fx frisøren hver 10. uge er en luksus, vi ikke længere har råd til?

Måske der er hjælp at hente ved at se på din egen privatøkonomi, som du ville se på dit parforhold og dine sociale relationer? Det har vi undersøgt.

Læs også

Her er danskernes løn: Hvor ligger du?

Status anno 2023

Hver måned går der penge ind på kontoen, og dagligt ryger kronerne ud igen. Men samfundsudviklingen gør, at virkeligheden med pengestrømmene ind og ud af din bankbog i dag er blevet mere kompleks. Inflation, stigende varmeregninger og dyrere lån har fået økonomien til at blive en del strammere hos de fleste af os.

Så hvordan er danskernes forhold til vores privatøkonomi anno 2023? Er der faresignaler, som vi overser, og er der noget, som vi alle kan gøre bedre?

Det har vi spurgt Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom hos Danske Bank, om. Og hun fortæller, at vi danskeres forhold til vores privatøkonomi faktisk er blevet tættere i løbet af det forgange år – fordi ellers ville mange af os slet og ret kunne mærke for store negative konsekvenser.

”Tidligere har vi kunne sige, at bare vi ikke skejer ud, men vi gør, som vi plejer, så går det jo nok. Sådan har det fungeret for mange,” siger hun til alt.dk.

Men den tilgang har ændret sig i løbet af det sidste år. For hvis du gør præcis, som du plejer; du tænder lyset, som du plejer, skruer op for varmen, som du plejer, og handler i supermarkedet, som du plejer, så er risikoen for, at det vil gå galt meget større, for priserne er steget voldsomt, og de er steget meget forskelligt, så du kan ikke regne med, at dit forhold til din økonomi kan være business as usual.

”Det er potentielt lige pludselig meget farligt, og det har betydet, at der er mange, som har besluttet, at de hellere må forholde sig lidt mere til det her, for hvis de ikke gør det, er der ikke nogen penge tilbage på kontoen i slutningen af måneden,” forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Vores forhold til vores økonomi er altså blevet tættere, men dermed ikke sagt, at det er blevet bedre eller mindre konfliktfyldt.

”Jeg er stor fortaler for, at vi får et tættere forhold til vores privatøkonomi – ikke mindst for os kvinder. En af mine helt store kæpheste, er, at vi stadig ser rigtigt mange kvinder, der overlader nogle af de helt store økonomiske beslutninger til deres mand. Når det er sagt, så er det jo langt fra på et særligt positivt bagtæppe, at flere er nødt til at forholde sig langt mere til det,” understreger Louise Aggerstrøm Hansen.

Læs også

Mette sparer 1000 kroner om måneden: Sådan strækker DU budgettet

SCENE 1: Se på dit bankbesøg som et lægebesøg

Du går til lægen. Lægen fortæller om en kompliceret sygdom, som har ramt dig, din partner eller jeres barn. Ville du stille dig tilfreds med ikke at forstå, hvad sygdommen er? Og ville du ikke spørge ind til medicinen og ønske en klar plan for denne?

Når det gælder ovenstående, vil de fleste af os ønske at begge i parforholdet sætter sig ind i forholdene, som lægen taler om. Det er ikke nok, at ens partner fx står for det hele.

Så når det gælder fx lån, som har kørt stabilt i en årrække, men som pludseligt kan være op til fire gange så dyrt i dag, så er Louise Aggerstrøm Hansen budskab, at DU også sætter dig ind i det.

”Det kan sagtens være, at din partner er bedre til det end dig, men det kan også være, at vedkommende ikke er det. Og selv hvis din partner er det, er det nogle ting, der fylder så meget, at det er supervigtigt, at du også kender til dem. Jeg siger ikke, at alle skal være inde i alle detaljer og alting hele tiden, men vi er simpelthen nødt til at have nogle mere åbne diskussioner om, hvordan får vi det til at hænge sammen derhjemme. Og du er nødt til at forholde dig aktivt til de her ting og selv tage et ansvar i stedet for at lade andre tage det.”

For jo mere overblik, du har, jo mindre er risikoen for, at der sker nogle uforudsete ting.

Et eksempel kan være realkreditlånet. Louise Aggerstrøm Hansen medgiver, at det kan være bøvlet og svært at forstå, og du kan sidde overfor en bankmand, som jonglerer rundt med ord om kurser, renter og andre termer, som du måske ikke er helt skarp på. Men du skal insistere på, at det er deres ansvar at forklare dig det, til du forstår det.

”Du skal lægge følelsen væk med, at du ikke vil fremstå dum, fordi det i dit hoved nok bare er dig, der ikke forstår det. Du skal blive ved med at spørge, for det er vores ansvar som bank at kunne forklare det, så alle kan være med. Og det kan godt være, at du er nødt til at spørge 10 gange, men så kan det være, at det 10. svar giver mening.”

Situationen kan sammenlignes med at være hos lægen. Det er heller ikke altid, at vi forstår de medicinske termer eller halvdelen af, hvad lægen siger, men der kræver vi oftest også at få det ordentligt forklaret, så vi ved, hvad vi fejler, eller hvorfor vi skal tage medicin. Sådan skal du også gå til din bank.

SCENE 2: I skal forventningsafstemme jeres forbrug.

”Hvordan går du og har det?” For mange af os er det helt naturligt jævnligt at tjekke ind på, hvordan dem, vi har kært, går og har det. Vi lytter til deres svar, vi stiller opfølgende spørgsmål – og vi forsøger at være der, når de har brug for os. Ligesom vi håber at have sat ind på ”følelseskontoen”, så hvis vi en dag er i underskud, har de mulighed for at være der for os.  

Sådan er det også med din økonomi. Eller sagt på en anden måde. Det er vigtigt, at du tager ansvar og har overblikket over hele din økonomi – hvad enten det er indtægter eller udgifter. Og lever du i et parforhold med fælles økonomi, er det også en god idé at tale ærligt sammen om, hvad I gerne vil bruge penge på.

”Jeg har selv lige købt et hus sammen med min kæreste, og vi har opsat en række forskellige scenarier. Hvad sker der, hvis renterne ændrer sig? Hvad sker der, hvis lønnen gør det? Hvad sker der, hvis en af os går på dagpenge?  Og det er jo ikke det samme, som det kommer til at ske, eller at vi kan forudse det. Men det giver os en idé om, hvad vi så ville gøre,” siger Louise Aggerstrøm Hansen og uddyber:

”For det handler også om, at vi har en snak om, hvad der er vigtigt for dig. Er det vigtigt, at vi tager på ferie to gange om året, for så kan det betyde, at vi ikke kan have en bil. Det kan være en snak om, hvor meget råderum, der skal være i økonomien, for at du sover trygt om natten. Det er ikke nødvendigvis det samme, der skal til for, at din partner sover trygt.”

Sådanne snakke kan være med til at eliminere pludselige konflikter, der handler om, hvorfor der ikke er penge til det, som du regnede med.

”Jeg får selv en stor glæde over at putte ting i et regneark, for så skaber jeg mig et overblik over, hvad der kan lade sig gøre, og hvad det vil betyde, hvis vi ændrer på noget. Og det kan du kun, hvis du har overblikket. For de færreste kan bare tage på ferie, have en bil og gå på deltid på en og samme tid. Der er det godt at have realisme ind i diskussionerne.”

Og det er især vigtigt i denne tid, hvor der er så meget usikkerhed.

”Jeg forholder mig også til, hvad der kan ske med renten, og hvad der kan ske i forhold til inflationen. Nu er energipriserne fx faldet, og det er positivt, men jeg har brug for at vide, at hvis de stiger igen, så har jeg en plan for, hvordan jeg betaler for det. Og det er bare 1.000 gange nemmere, hvis jeg lægger en plan for det i god tid og sørger for at have en opsparing. Når usikkerheden er stor, er en opsparing altid løsningen.”

SCENE 3: Økonomiens røde flag – hvad skal du holde øje med?

En spontan invitation fra kæresten til en biograftur er skøn, men ikke alle overraskelser er positive – heller ikke når det gælder din økonomi, hvor de ligefrem kan være et faresignal i jeres forhold.

Økonomiske overraskelser kan fx være, at der pludselig ikke er penge på kontoen, fordi der kom en regning på ejendomsskat, det kan være elregningen, eller en udbetaling til daginstitutionen, som du ikke lige havde indtænkt i dit budget.

”Der er selvfølgelig nogle ting, som du ikke kan forudse, men der er immervæk rigtigt mange ting, som du kan forudse. Og hvis du føler, at du får mange grimme overraskelser, når det gælder din økonomi, så skal du altså skaffe dig det overblik,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det kræver, at du gennemgår din økonomi minutiøst, både når det gælder indtægter og udgifter fra tidligere, i dag og hvad der kommer fremadrettet. Det kan jo være, at der har forputtet sig en månedlig udgift til et lydbogsunivers, som du har glemt alt om og aldrig bruger, og derfor skal have opsagt.

”Der skal altså lægges et budget, og det kan lyde kedeligt. Og det er ikke nok at kigge på det hver januar og lægge et budget for næste år, for når der sker rigtigt meget, som der gør lige nu, hvor nogen priser stiger meget, skal du have et bedre løbende overblik.

Og så vil jeg anbefale, at du sørger for at sætte nogle penge til side, så hvis der kommer overraskelser, slår de ikke bunden ud af din økonomi, men du har i stedet mere luft til at gøre noget ved det,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Scene 4: Penge ER følelser. Tal om din økonomi, som du deler følsomme ting med dine nærmeste.

Mange af os deler med vores nærmeste venner eller tætte familie, hvis det fx går skævt i et parforhold, eller vi er bekymrede for vores børn. Det er følsomt, men ikke et tabu ikke at have styr på alt på disse områder.

Når det gælder vores privatøkonomi, er det dog stadig et meget følsomt emne at tale højt om. Og dermed også tabubelagt. Vi vil gerne have råd til det hele og er ikke meget for at indrømme, hvis vi ikke har – hverken overfor familie eller venner.

Men det kan den nuværende krise ændre på, spår Louise Aggerstrøm Hansen.

”Det er et generelt problem, især for unge, hvor der kan være et pres. Men jeg vil dog sige, at i dag er vi flere, der er i samme båd. Der er jo ikke nogen af os, der ikke kan mærke, at det strammer i økonomien på grund af de stigende priser. Og det gør nok også, at det er blevet lidt mere acceptabelt at sige, at man har fået en højere elregning på 2.000 kroner, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde dem.”

Louise Aggerstrøm Hansen oplever, at det i dag er lidt mindre din egen skyld, men mere omstændighederne, der gør, at økonomien er presset. Og det gør det nemmere at tale om og mere accepteret at sige fra, fordi man ikke har råd.

”Jeg har talt meget om det, også op til jul, hvor jeg anbefalede, at vi bliver bedre til at tale om forventninger til fx gaver, fordi der er så mange, der er presset økonomisk. Og jeg tror, at det bliver nemmere for folk at dele med andre i år.”

Så summa summarum; vil du have et sundt forhold til din økonomi, skal du tage ansvar for den, skaffe dig et overblik, lave et budget og en opsparing.

Og så skal vi tale meget mere om det – både med vores kæreste, børn og venner.

Om eksperten

Louise Aggerstrøm Hansen er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank