Adrian Lloyd Hughes: ”Jeg tror ikke, at det skal spilles til min begravelse…”

Hvad sker der for såret i panden og på øjet?

“Jeg var i tvivl, om jeg skulle afblæse denne interviewsamtale. For der er vel ikke noget mere 59 ¾ årig-agtigt end at have et fucking faldsår i det halve af ansigtet, og ønsker jeg at markedsføre mig i Eurowoman som den mand? Men jeg er også journalist, og jeg hader, hader, hader, når folk aflyser i sidste øjeblik. Måske kunne I retouchere jer ud af det? Nej? Nej, sådan leger I ikke.”

Hvad skete der?

Vi har et sommerhus med en stor have, i haven er en sø, ved søen står en birk, birken væltede i en storm, ned over søen. Hvordan fjerner man en cirka 50-årig birk, der er faldet ned over en sø? Man kravler ud over birken med en grensav i højre hånd, hvis man er højrehåndet, og så saver man grenene af, én ad gangen. Jeg tror simpelthen, at jeg saver den gren af, jeg selv står på. Jeg banker hovedet ned i birketræet og slår mine briller af. De er lidt skæve. Men ikke så skæve som mit hoved.”

Var du forbi skadestuen?

“Nej, det var jeg ikke. Skulle jeg have været det?”

Hvordan starter din morgen?

“Min kommunikationsmand Verner med enkelt-V og jeg skiftes hver morgen til at spørge den anden: “Kunne du tænke dig at blive overrasket?” Og hver morgen svarer den anden: “Ja, tak, det kunne være dejligt.” Så skiftes vi til at lave en morgenbakke og komme op med den i elevationssengen, og når sæsonen er til det, spiser vi på morgenterrassen med udsigt til Søerne. Vi følger meget grundigt med i, hvornår solen står op.”

Du er jo alt muligt ved medierne. Hvordan er jeres mediemorgenritual?

“Lige i øjeblikket er vores medieritual ude i et voldsomt bumpy ride. Vi har tidligere abonneret på noget så sjældent som en morgenavis på noget, der hedder papir. Fordi vi simpelthen synes, det er en taktil fornøjelse at sidde med en broadsheet-avis og få et overblik. Problemet er bare… buddene! Kan man få den skide papiravis op på fjerdesal, hvor vi bor? Svaret er… sommetider! Så blev vi så pissehamrende trætte af alle de minutter, der gik med at klage, at vi besluttede os for at overgå til et digitalt abonnement, så for tiden læser vi e-avisen, men at læse e-avis på en lille telefon… Ens fingre er jo fuldtidsbeskæftigede med at scrolle hen over en artikel for at få det hele med, og den giver ikke overblikket! Det svarer til at studere et landkort gennem et sugerør. Man kan se farven på det land, man kigger på, men man ved ikke, om det er Tyskland eller Frankrig. Nu vil vi prøve med papiravisen igen. Stort drama.”

Du er radiovært på P1-programmet Klog på Sprog. Hvad er dit yndlingsord?

“At stjæle en march.”

At stjæle en march?

“Ja, det er lige præcis den reaktion, der gør, at jeg elsker det. For du aner ikke, hvad det betyder. Så giver du mig en undskyldning for at fucking mansplaine dig fuldstændig ned under terrakottafliserne. “At stjæle en march” kommer fra Napoleonskrigenes tid, hvor man kunne stjæle en march fra en anden hær ved at tage en march om natten. Så kommer man lidt hurtigere frem til slagmarken end de andre.”

Prøv at bruge sætningen i en kontekst?

“Man må sige, at da Inger Støjberg publicerede sin kageopdatering, så stjal hun en march fra Dansk Folkeparti i og med, at hun fik stillet sig selv i forfront i kampen mod at få flere udlændinge til Danmark. En kamp, som Dansk Folkeparti havde ført an indtil da. Det handler om at snuppe folk på inderbanen. Jeg synes også, at gamle skældsord er sjove. “Palmeløg.” Det var sådan noget, folk sagde i gamle dage. Så var man for meget. Hvad hedder vores livsstilsguru med alle cremerne? Ole Henriksen! Han er formentlig et palmeløg, fordi han paraderer rundt på fortovene som en anden Fætter Højben med vandonduleret hår. Virkelig et palmeløg.”

Du har lavet podcasten Mors afskedsbrev om din mors liv og hendes måde at være i verden på. Hvad ville du sige til hende, hvis hun levede?

“Altså ud over at slå hende i ansigtet med en mursten? Det helt absurde er jo, at min mor ville juble og danse rundt på Vesterbro Torv af fryd og trække et langt slimet spor af østrogen efter sig af jubel over Mors afskedsbrevs kolossale succes. Den er jo nået ud til en kvart million danskere. Set fra mit synspunkt er den mislykkedes. For jeg ønskede, at mine brødre skulle anerkende min mor for det ressourcestærke menneske, hun var. Men der er ikke noget som helst, jeg har fundet ud af i den podcast, som har ændret deres opfattelse af vores mor en tøddel. Omvendt kan man sige, at podcasten har nogle bud på, hvordan og hvorfor vi agerer som mennesker i livet.”

Skal du selv skrive et afskedsbrev?

“Det har jeg faktisk gjort. Jeg har ovenikøbet indspillet det på video. Da jeg var 25 år gammel, begravede jeg en kæreste, som døde af aids meget, meget hurtigt. Han blev begravet af en præst, som ikke nævnte hans homoseksualitet med et eneste ord. Så tænkte jeg: “Jeg skal satanedeme ikke begraves af nogen, som ikke vil kendes ved, hvem jeg er. Man er vel showman og vil gerne styre tingene til det sidste, så jeg indtalte en videotale på det daværende amatørvideo-format Hi8. Jeg tror ikke, det skal spilles til min begravelse. Omvendt tror jeg, det ville være ret sjovt, hvis man afslutter min begravelse med, at præsten siger: “Og nu synes jeg, at vi skal se, hvad den 25-årige Adrian har til os.” Jeg skal lige lege lidt med tanken. Jeg tror, Verner vil modsætte sig det.”